Verdens største fængselsmuseum er dansk - og vil skabe debat om straf

Verdens største fængselsmuseum har 4.000 kvadratmeter udstillingsareal og 20.000 genstande. Og så ligger det i Horsens, hvor det har en fortid som statsfængsel.

I weekenden åbner fængselsmuseet fire nye udstillinger, der både skal oplyse og skabe debat. En af dem handler om fangernes børn.

- I Danmark er det faktisk sådan, at der hver dag er 4.500 børn, der har en mor eller far i fængsel. Det er mange børn, og vi kan høre, når vi taler med både indsatte og ansatte, at det er noget, der fylder rigtigt meget. I udstillingen fortæller tre børn deres historie, og det er meget bevægende, fortæller Anne Bjerrekær, der er museumschef for Fængselsmuseet.

Stof til eftertanke

En anden del af udstillingen er et debatrum, hvor publikum får fakta og statistiske oplysninger om blandt andet straf og menneskerettigheder, som de derefter selv kan tage stilling til. På den måde giver museet ikke svar, de stiller spørgsmål, der giver stof til eftertanke, og det er pointen med rummet.

- Vi skal slet ikke give svarene. Vi skal facilitere debatten og lade folk selv træffe beslutningerne om rigtigt og forkert. Vi tror på, at det gode liv og det gode demokrati, vi har i Danmark, kommer ud af en kvalificeret debat, og vi skal klæde publikum på med fakta, så de kan være en del af den snak, siger Anne Bjerrekær.

På den måde deler museet synspunkt med andre, der beskæftiger sig med kriminelles historie.

Identifikation med hærdet forbryder

En af dem er Poul Duedahlm, historiker på Aalborg Universitet. Han har senest skrevet bogen 'Ondskabens Øjne' om Jens Nielsen, der var den sidste, der blev henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid.

Som forfatter tilstræber han at skabe stemninger og billeder, som får læserne til at gøre sig deres egne tanker.

- Gennem læsningen forvandles offentlighedens billede af den forhærdede forbryder til et menneske, man kan identificere sig med, og hvis handlinger man kan forstå - også uden at acceptere dem, siger han og fortsætter:

- Samtidig bliver læseren konfronteret med en række spørgsmål om, hvad ondskab er, om kriminalitet er medfødt eller tillært, og hvad voldelige opdragelsesmetoder og straffeformer har af konsekvenser.

Vold og kriminalitet er fascinerende

Historier fra fængsler og levede kriminelle liv skal altså give publikum og læsere en dybere forståelse af mennesket, af historien og af straf.

Den historiske formidling er også et godt fundament for tidens interesse for krimier på tv og i skønlitteraturen:

- Se bare, hvor mange der møder op til Krimimessen i Fængslet i Horsens i disse år. Interessen for krimigenren er enorm og har direkte afsmittende virkning på kriminalhistorien. Det har betydning for den måde, som historikere skriver på og på det antal besøgende, som museerne får. Omvendt leverer vi historikere al den autenticitet, som krimigenren mangler og som læserne hungrer efter, mener Duedahl.

Fængselshistorie er menneskehistorie

Autencitet er, ifølge Anne Bjerrekær, en blandt flere årsager til, at fængselsmuseet i Horsens sidste år havde 60.000 gæster og i år regner med mange flere.

- Det er jo de færreste, der har været i fængsel, og alene det, at man kommer ind i en bygning, der påvirker én fysisk, betyder meget. Man bliver to centimeter mindre, når man går ind. Det er ikke noget behageligt sted at være. Det kombineret med, at vi fortæller autentiske historier, hvor vi lader tidligere fanger, ansatte og ministre komme til orde i udstillingen med citater, virker godt. Det her er menneskehistorie.

Den virkelige verden er historieformidlingens styrke, fortæller Poul Duedahl fra Ålborg Universitet.

- Når det gælder historiebøger og museumsudstillinger, så har de den betydelige fordel fremfor fiktionen, at de fortæller om det levede liv. Hovedpersonerne er ægte mennesker af kød og blod, som har udlevet vores vildeste fantasier og værste mareridt. Faktisk vil man som gæst og læser opdage, at virkeligheden ofte overgår fiktionen og bliver ved med at overraske, siger han.

Det gælder historien om Jens Nielsen. Og det gælder nogle af de fanger, der har siddet i Horsens: storsvindleren Alberti, flugtkongen Lorenzen, rigsbefuldmægtiget Werner Best og danske modstandsfolk.

Deres historier overrasker og giver en forståelse af fortiden - og det er vigtigt for museumschefen:

- Vi vil som museum gerne have, at folk ikke bare føler sig underholdt, når de går ud ad døren og så glemmer alt. Vi vil rigtig gerne have, at de tager historien med sig, når de går hjem, fordi de er blevet bevægede, lidt klogere eller er blevet flyttet på en eller anden måde.

Fængslet, cellerne, fangernes historie, deres børns beretninger og den nutidige debat om straf og menneske kan ses af alle. De fire nye udstillinger på verdens største fængselsmuseum åbner 29. maj 2016.