Det rene Sodoma og Gomorra.
Sådan lød det om USA’s filmindustri i 1920’erne, der var plaget af amourøse eskapader, skandaler og moralsk forfald. De blakkede produktionsselskaber havde tabt kunstnerisk terræn i kulturlivet, og det var derfor tid til selvransagelse i den dekadente, amerikanske filmverden.
- Derfor tænkte man, at det var en god idé at lave en prisuddeling. Så kunne man give publikum et ritual, men også respekt om Hollywood og filmen som kunstart, siger Helle Kannik Haastrup, der er lektor i medievidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Hvem var Oscar?
Ideen til prisuddelingen opstod blandt tidens filmbosser i 1927.
Efter sigende var det rundt om et bord med filmproduceren og Hollywood-legenden Louis B. Mayer, manden bag filmselskabet Metro-Goldwyn-Mayer, i spidsen.
Oscarprisen blev dog først uddelt i maj 1929, hvor den hed 'The Academy Award of Merit', frem til man fandt på det mytiske navn i 1934.
-Dér blev statuetten personificeret, vurderer redaktør på filmtidsskriftet '16:9' Andreas Halskov, der har skrevet om Oscarens historie i bogen ’Guldfeber: På sporet af Oscarfilmen’.
Mindst tre forskellige historier knytter sig til Oscar-navnet og myten om prisen.
-Der er en bibliotekar, der mener, at det henviser til hendes onkel. En anden, der mener, at det henviser til udtrykket "will you have a cigar, Oscar?", som man tidligere sagde, når man skulle kalde jazzmusikere på scenen. Skuespillerinden Bette Davis mener derimod, at navnet er en henvisning til hendes daværende mand, Harmon Oscar Nelson, siger Andreas Halskov.
Men figuren bærer også en mere alvorlig fortælling om Oscarakademiet, lyder det fra redaktøren.
- AMPAS, Academy of Motion Picture Arts and Sciences, var oprindelig stiftet som en form for fagforening, der foruden at kæmpe for at fremme branchens anseelse udadtil også kæmpede for sådan noget som ligeløn i branchen, siger han.
En branche, hvor især teknikerne havde det svært i det kunstneriske hierarki.
Oscar-konvolutten øgede spændingen
Til den første Oscarfest var det et mindre publikum på 300 deltagere som deltog, og festen blev ikke transmitteret nogen steder. Billetprisen kostede fem dollars, og alle vidste, hvem af de nominerede som vandt, fordi det var annonceret på forhånd.
-Helt frem til 1941 vidste man på forhånd, hvem vinderne var. En avis valgte at poste det tre måneder før, showet løb af stablen, fortæller Andreas Halskov og tilføjer, at manglen på spænding fik Oscarakademiet til at introducere konvolutten og idéen om at holde vinderne skjult til selve uddelingsceremonien.
-Dengang havde man måske ikke tænkt over, hvilken funktion det kunne have i forhold til at transmittere showet, men det gav jo mulighed for suspense, supplerer filmredaktøren.
Først i radioen, hvor det blev transmitteret direkte til de udstationerede amerikanske soldater i 1940’erne. Og senere i 1953, hvor det gik live som tv-show på kanalen NBC, næsten samtidig med at man fik farver på filmene, og farvefjernsynet kom til.
De nye broadcast-muligheder gav showet enorm kulturel slagkraft, mener Helle Kannik Haastrup, baseret på seertallene og den hype, filmene har fået i dag.
-De shows, der er blevet set mest, er dem, hvor der har været populære film, som var nominerede. I 1998 med ’Titanic’ og 2003 med afslutningen på ’Ringenes Herre’-trilogien. Formodentlig over 40 mio. i USA – som er det eneste land, vi har tal på, siger filmforskeren.
Oscarssowhite#
Oscar-statuetten har været vidne til lidt af hvert i årenes løb.
- De takketaler, som man husker, er for eksempel da Roberto Benigni vandt for ’Livet er smukt’ (1999, red) og hoppede hen over stolesæderne og kyssede Sophia Loren. Det er de spektakulære takketaler, hvor stjerner bryder det lidt stive ritual, som giver spænding til live-mediebegivenheden, siger Helle Kannik Haastrup.
Eller også har de politisk karakter, vurderer filmforskeren.
-Som da Marlon Brando fik en Oscar for en af ’The Godfather’-filmene (1973, red), hvor han ikke ville møde op, fordi han ikke syntes, at USA behandlede indianerne ordentligt. Og så fik han en yndig indianerpige i sin etniske klædedragt til at møde op med en erklæring om det, siger hun.
Særligt etniske konflikter har fyldt meget historisk set. Senest under hashtagget 'oscarssowhite#', hvor filmfolk truer med at boykotte eventet for akademiets påståede favorisering af hvide.
-Den første pris, der blev givet til en sort mandlig skuespiller, var til Sidney Poitier i ’Lilies of the Field’ i 1963, og så ved jeg godt, at Hattie McDaniel inden havde fået en birollepris for ’Gone With the Wind’ (1939, red.), men det er ganske, ganske få priser, der er blevet givet til sorte op igennem tiden, fastslår Andreas Halskov.
Hollywoods fortælling om at lykkes ”mod alle odds” er imidlertid den samme. Og det er fortsat den, der vinder priserne til Oscaruddelingen, konkluderer Helle Kannik Haastrup.
-Det er knyttet til den amerikanske drøm, afslutter filmforskeren.