Det var en verdensomspændende nyhed, da Danmark sidste år fik sin femte vikingeborg.
Her fik arkæologer fra Danmarks Borgcenter og Aarhus Universitet fastslået, at deres opdagelse af en borgring udenfor Køge ganske rigtigt var fra vikingetiden, og borgen blev kåret til årets arkæologiske fund 2014 af Kulturstyrelsen.
Også udenlandske medier kårede fundet til at været blandt 2014’s vigtigste arkæologiske fund.
Nu har de videre undersøgelser af vikingeborgen, der har fået navnet Borgring, fået sig noget af et økonomisk rygstød.
Med en bevilling på 20 millioner kroner fra A.P. Møllers Fond kan Museum Sydøstdanmark, som Danmarks Borgcenter er en del af, og Aarhus Universitet påbegynde et treårigt projekt, der blandt andet skal kortlægge om vikingekongen Harald Blåtand var vikingeborgens bygherre.
Vikingekongens borge
Harald Blåtand var søn af Gorm den Gamle, der er kendt som Danmarks første konge. Harald Blåtand var manden bag den store Jellingesten, hvorpå han bekendtgjorde, at han var kongen, der gjorde danskerne kristne.
Og så er Harald Blåtand også kendt for de vikingeborge, som blev opført rundt om i Danmark i hans regeringstid.
Ifølge arkæolog fra Aarhus Universitet Søren Sindbæk er der klare sammenhænge mellem Borgring og de øvrige vikingeborge, der kan spores tilbage til Harald Blåtand.
Der er rigtig mange detaljer, der går igen i disse byggerier. Og det har været forunderligt at se de samme ting dukke op på Borgring. Foruden volden og portenes opbygning har vi nu også fundet spor at en træbrolagte gade, der løber på indersiden af volden – præcist som på Fyrkat, Aggersborg og Trelleborg. Det er svært ikke at få en fornemmelse af, at samme bygmester står bag,” fortæller Søren Sindbæk.
Ved at finde ud af om Harald Blåtand står bag, kan arkæologerne få ny viden om Danmark som samlet kongerige i 900-tallet.
Ny viden om vikingetiden
Fundet af Borgring i 2014 var det første fund af en dansk vikingeborg i over 60 år. Vikingeborgenes oprindelige funktion er stadig en gåde for arkæologer, men ved Museum Sydøstdanmark og Aarhus Universitet håber man, at det nye fund kan åbne for ny viden om vikingetidens borge.
Med de 20 millioner kroner fra A.P Møllers Fond kan forskerne og arkæologerne tage de nyeste forskningsmetoder i brug. For tiden udforsker droner blandt andet området omkring Borgring.