Når man sætter ud i Storstrømmen fra havnen i Orehoved, er det svært at forestille sig, at det brusende bælt, der i dag adskiller Sjælland og Falster, engang var fastland med brede floder, høje og tætte skove og et dyreliv befolket af vildsvin, ulve og kronhjorte. Men det var det.
For 8000 år siden beboede stenaldermennesker dette område. Her gik de på jagt, her spiste de, og her boede de.
Nu er et hold af danske arkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde så gået på jagt i stenaldermenneskenes fodspor fem meter under Storstrømmens overflade.
Og den i dag undersøiske boplads har vist sig at gemme på ekstremt velbevarede genstande, der får det til at ligne, at stenalderen kunne have været i går.
- Vi finder ting fra stenalderfolkets dagligliv, som man sjældent finder. Greb til våben, som er lavet af træ, og dyreknogler med spor efter stenalderhåndværkerens værktøjer. Vi har fundet massevis af knækkede hasselnøddeskaller, der fortæller os om deres kost, fortæller Morten Johansen, der er museumsinspektør og marinarkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han viser rundt på den lille platform, som holdet af arkæologer arbejder fra.
Blandt historiens største fund
Bopladsen blev fundet tidligere på året, da man lavede forundersøgelser af havbunden i Storstrømmen i forbindelse med planlægningen af den nye Storstrømsbro, som kommer til at stå færdig i 2021.
Morten Johansen fortæller, at området mellem det sydlige Sjælland og det nordlige Lolland og Falster altid har interesseret arkæologer, fordi man i dette område tidligere har fundet mange andre fund fra tiden efter den sidste istid. Men denne udgravning har ifølge museumsinspektøren allerede markeret sig som en af de helt særlige.
- Forholdene under vandet har været så optimale for bevaringen, at vi finder ting, der aldrig er blevet fundet fra denne periode før, fortsætter Morten Johansen. Han er ikke i tvivl om, at det bliver et af de største fund fra Kongemoseperioden, som er den periode, bopladsen kan dateres tilbage til.
Platformen, som undersøgelserne foregår fra, kunne ligne en lille boreplatform, som den ligger der i midten af vandet. Men når man begiver sig rundt på den, afslører mængden af små plastikposer med sirligt anførte numre og titler hurtigt, at det ikke er olie der graves efter her.
Fra et lille kontrolrum følges to af holdets dykkere på havets bund. Det, de finder, sendes op på platformen, hvor det i første omgang grovsorteres. Og her fra går sorteringen mere og mere i detaljen. Selv den mindste flintepilespids er igennem mange fingre og øjne, før den til sidst ender på Vikingeskibsmuseet.
Tættere på vores forfædre
Blandt et af de særlige fund er en mennesketand. Som den ligger der bag plastikposens gennemsigtige ydre, er det næsten ikke til at fatte, at et menneske brugte den til at tykke hasselnødder for 8.000 år siden.
- Det er én af de genstande, jeg allerede har lovet væk, siger Morten Johansen med et grin og fortæller, at det er DNA-forskeren Eske Willerslev fra Københavns Universitet, der har fået lov til at overtage tanden til hans forskning i fortidsmenneskets DNA.
Morten Johansen og resten af holdet har to uger tilbage af deres undersøgelser af den gamle boplads. Men museumsinspektøren er ikke i tvivl om, at denne udgravning bliver blandt de første i en lang række undersøgelser af Storstrømmens havbund.
- Fundet af den her boplads kan være med til at give os en forståelse af måden man bosatte sig på i jægerstenalderen. Med en bedre forståelse for det, kommer vi også til at forstå fortidens folk bedre, end vi gør det i dag, afslutter Morten Johansen.