Få dage efter nytår proklamerede den britiske avis The Sun, at den amerikanske popsangerinde Beyoncé Knowles pønsede på at føje endnu en filmrolle til sit CV.
Ifølge The Sun, skulle Beyoncé i en ny film spille den sydafrikanske kvinde Sarah Baartman, der under navnet ”Hottentot Venus”, blev udstillet i 1800-tallets Europa som et eksempel på en af de ”vilde sorte”.
Rygterne blev gengivet af flere medier, og de skabte hurtigt en hel del debat. Især hos sydafrikanere på de sociale medier og i den sydafrikanske presse, kunne man spore stærk utilfredshed med ideen.
En lokal leder for en sammenslutning af Sydafrikas oprindelige folk, udtalte til nyhedsmediet News24.com, at Beyoncé ikke havde ret til at fortælle historien om Sarah Baartman.
Sårbart hos den sydafrikanske befolkning
Kort efter kunne en talsmand fra Beyoncé dog afkræfte rygtet, og flere medier måtte dementere historien.
Selvom rygterne om Beyoncés filmplaner viste sig at være usande, ramte de lige ned i en række sårbare punkter hos den sydafrikanske befolkning, lyder det fra professor i afrikanske forhold Holger Bernt Hansen.
- Den her historie rører ved nogle meget følsomme punkter i Sydafrika. I øjeblikket ser vi meget store spændinger i landet, hvor mange spørger sig selv, hvad der egentlig er sket efter apartheidtiden. Det er stadig de hvide, som er de mest velhavende, og det er stadig de hvide, som dominerer på stort set alle punkter, fortæller han.
Holger Bernt Hansen forklarer, at Sarah Baartman i dag på mange måder symboliserer den hvide undertrykkelse, som Sydafrikas sorte befolkning har været udsat for igennem flere hundrede år. Først med slave- og kolonitiden og efterfølgende med apartheidstyret.
Hendes skæbne er ifølge lektor og historiker ved Roskilde Universitet Rikke Andreassen på mange måder et eksempel på den måde, man opfattede racer og seksualitet på i det 19. århundrede.
- Fra midten af 1800-tallet var der en stærk videnskabelig tro på, at race var afgørende for, hvilket trin et individ befandt sig på i den menneskelige udvikling. Øverst i hierarkiet var den hvide europæiske mand, og under ham fulgte andre racer og folkeslag.
Stor interessere for hendes kønsdele
Rikke Andreasen forklarer, at et af de karakteristika man i datiden forbandt med laverestående racer var forestillingen om, at de besad en stærk seksualdrift.
- Man mente dengang, at jo mindre udviklet et folk var, jo tættere var de på naturen. Og jo tættere på naturen de var, jo større var deres seksualdrift. Hottentotterne, som vi i dag mere korrekt ville kalde for Khoikhoi-folket var et af de folk, som man mente befandt sig nederst i racehierarkiet.
Sarah Baartman, som i Europa blev kendt under navnet ”Hottentot Venus” tilhørte Khoikhoi-folket og blev født omkring år 1789 i det nuværende Sydafrika. Som ung blev hun fragtet til Europa, hvor hun måtte optræde næsten nøgen for publikum i Storbritannien og Frankrig.
- I Europa var noget af det man gik allermest op i omkring Sarah Baartman hendes seksualitet. Man var meget interesserede i hendes balder og i hendes kønslæber, som man mente kendetegnede hende som race, køn og seksualitet. Hendes krop blev en illustration af, hvor tilbagestående og seksuel abnorm, man mente, at især afrikanske kvinder var.
Blev symbol på undertrykkelse
Når rygterne om Beyoncés film i begyndelsen af måneden vakte stærke følelser i Sydafrika, skyldes det ifølge professor Holger Bernt Hansen flere ting.
- Dels rammer det jo nogle ømme punkter, at man vil bringe Sarah Baartmans historie til live igen, og dels, er hun jo blevet et symbol for den undertrykkelse, som Sydafrika har lidt under i mange år. Ifølge Holger Bernt Hansen, kan det heller ikke udelukkes, at protesterne mod Beyoncés filmrygter, også skyldes, at hun er amerikansk popsanger. - Der er på mange måder en skepsis i Sydafrika overfor de her amerikanske popsangere, som kommer og vil gøre en masse for Afrika. Den samme reaktion har vi set med popstjernen Madonna og hendes indsats for at adoptere børn fra Malawi. Mange er i tvivl om, hvad deres hensigt egentlig er. Er det i virkeligheden et spørgsmål om selvpromovering? Den skepsis, tror jeg også spillede ind her.