Masseovergrebene på kvinder i Köln nytårsaften har givet anledning til diskussioner om, hvor udbredt det bagvedliggende kvindesyn egentlig er i vores samfund. Vi skal i hvert fald ikke langt tilbage i historien for at finde et markant andet kvindesyn end i dag.
Netop i Köln blev der i 1898 stiftet en katolsk mandeforening til bekæmpelse af offentlig usædelighed – og samme år stiftede københavnske menigheder foreningen Vigilia, der skulle kæmpe mod ”letsindighedens og nydelsessygens uføre”, som det danske samfund var sunket ned i.
Kampen spændte vidt. Fra prostitution over pornografi og varieténumre med kvinder i hudfarvede trikoter til Magasin du Nords vinduesudstillinger af nye damedragter, der fremmede ”de korte skørters, de højhælede skos og de gennembrudte strømpers moral”.
Den moralske kamp var et udtryk for en lang række samfundsmæssige opbrud, blandt andet eksplosivt voksende storbyer, der tiltrak enlige unge mænd og kvinder, og voksende forbrugerisme, hvor elektrisk oplyste stormagasiner stimulerede drømme om et andet og bedre liv.
Og i dette opbrud blev det traditionelle kvindesyn, der så kvinder som objekter – hvad enten det var som luder eller madonna – udfordret.
Kvinders løsagtighed kan vurderes ud fra tøjet
Sædelighedspolitiet søgte systematisk at overvåge storbyens natteliv og ’løse’ kvinder.
Rutinerede betjente skelnede mellem tjenestepiger, fabrikspiger og ’tilholdspiger’, dvs. kvinder, der var blevet taget i prostitution.
Mens andre slog dem sammen i én stor gruppe som ”degenererede individer af lavere samfundslag”.
Andre politibetjente lagde sig midt imellem og mente, at man ud fra tøjet kunne vurdere, om unge kvinder var løsagtige.
Havde stormagasinernes udstillingsvinduer fristet én til at tage det første skridt, var der åbenbart ikke langt til skridtet ud i prostitution.
Vejen fra vinduesudstillinger til prostitution
Hvor det i dag kan være svært at se en lige linje fra vinduesudstillinger til prostitution, var der for hundrede år siden mange, der mente, at sammenhængen var åbenlys.
Og nogle gange var vejen ud i prostitution vitterligt den eneste økonomiske udvej for kvinder, der prøvede at klare sig selv.
Politiets arkiver fra starten af 1900-tallet vidner om hundredevis af kvinder, der måtte ty til prostitution, når de enten var kommet til storbyen og ikke kunne finde et arbejde eller f.eks. pludselig blev sat ned på halv tid og dermed halv løn på fabrikken.
Som regel tjente man 10-20 kroner på at gå med en herre i aftrædelsesrum, i hvert fald ikke mindre end fem kroner. I forhold hertil kunne de færreste regne med en ugeløn på 10 kroner eller mere.
Et stop for prostitution
I 1906 satte en ny lov en stopper for offentlige bordeller og prostitution som erhverv.
Et år senere rejste politiet sag mod en af de tidligere offentligt prostituerede, Mary Winther, for stadig at drive prostitution.
Hun havde fået et job som syerske til 1,25 kroner om dagen – men var fortsat som prostitueret om natten. Først kriminalretten og siden højesteret frikendte hende imidlertid, da hun lige akkurat tjente nok til at overleve med de 1,25.
Hendes arbejde som syerske var derfor at betragte som et lovligt erhverv, og hvad hun lavede i sin fritid, var hendes egen sag, så længe det ikke skabte offentlig forargelse.
Mary Winther var en af de knap 600 registrerede prostituerede, der i 1906 blev sat på gaden i København. Men dertil kom alle de uregistrerede.
Deres antal blev anslået til at være op til 10 gange så højt – og det i forhold til at hovedstaden havde en mandlig befolkning over 15 år på knap 150.000. Dvs. en prostitueret for hver 25 mænd, hvis det anslåede tal skulle holde stik.
Kvinder fik flere fremtrædende roller
For de kristne foreningers velstillede overklasse udgjorde den stadigt voksende masse af lønarbejdere en trussel mod samfundsordenen.
Hvad ville der dog ikke ske, når de nu alle fik stemmeret? Skatterne ville stige! Der ville sikkert også komme eksproprieringer af ejendom.
De unge kvinder legemliggjorde truslen mod den gamle orden.
Første verdenskrig kom til at markere et afgørende skred i kvindeopfattelsen, og i 1915 blev kvinder tildelt stemmeret til både Folketing og Landsting i Rigsdagen.
Kvinder fik flere fremtrædende roller at spille – og tilhørende flere rettigheder.
Men kampen mod kvindens nye aktive rolle blev stadig ført fra bastioner som Vigilia, der på sit repræsentantskabsmøde i 1920 konstaterede:
”Alt ondt er sluppet løs i verden. Vesteuropa er i dekadence… Mest forfærdende er den ansvarsløse måde, de unge kvinder handler på… Forståelsen af hendes betydning som kvinde og alt, hvad der bærer oppe, er kastet bort.”
Men i løbet af mellemkrigstiden blev Vigilias position stadig mere isoleret. Og tilsyneladende blev det anden verdenskrig, der tog den sidste vind ud af sejlene. Foreningen udgav sit sidste medlemsblad i 1940.