Af Dorthe Chakravarty
Skuespiller og sanger Annette Heicks stemme nærmest sitrer af endeløs begejstring, når hun taler om de historiske bøger, hun er vild med.
Det er Tom Buk-Swientys to bøger om Kaptajn Dinesen og historieprofessoren Ulrik Langens bog om Christian 7.: Den afmægtige.
Hun betegner sig selv som en langsom læser, og først i voksenlivet faldt hun for bøger, der handler om gamle dage:
- Jeg kom sent i gang med at blive glad for at læse. Jeg var i midten af tyverne. Af uransaglige årsager var det Uffe Ellemanns bog Din egen dag er kort, som tændte mig. Da jeg havde læst den, åbnede hele verden sig. Det var en wauw-oplevelse. Jeg fandt ud af, at jeg specielt godt kan lide danske forfattere, og lige så snart der var et historisk perspektiv, var jeg bare på.
Siden har hun læst mange bøger. Ikke mindst om 2. Verdenskrig, og som hun selv siger, er hun - tovlig med maskulin litteratur.
Det skinner igennem, når hun skal uddybe, om det er skæbnerne, miljøet eller de storpolitiske spil, der fascinerer hende?
-Det er nok en blanding. Historie får på en eller anden dejlig måde landkortet til at falde på plads. Jeg læste på et tidspunkt Ken Folletts første bog om 1. Verdenskrig; Giganternes Fald. Efter den gik jeg direkte videre til Jan Guillous Brobyggerne – åh, det er en fantastisk bog! Og det er meget maskulin litteratur. Den foregår på samme tidspunkt som Folletts bog, omkring første Verdenskrig. Det spændende var, at bøgerne gav mig en større fornemmelse for tyskernes situation efter krigen. Jeg kan godt forstå, at de følte, de blev taget ved næsen, da andre afgjorde, hvem der vandt og hvem, der tabte. De følte sig jo som sejrsherrer. Det var fuldstændig aha for mig, for det gav jo mening i forhold til det, der skete i Tyskland op til anden Verdenskrig. Jeg er vild med at få den indsigt.
Sygeligt forhold til Dinesen
Og så afbryder skuespilleren sin egen talestrøm. Hun er gået hen til sin bogreol, og kan ikke lade være med at hive én bestemt bog ned fra hylden:
- Jeg vil bare lige sige, at jeg har et nærmest unaturligt forhold til kaptajn Dinesen. Det er næsten sygeligt. Jeg slæber Tom Buk-Swientys bøger med overalt. Den første bog læste jeg, mens vi var på vinterferie, og jeg var nødt til at sige til familien: ”Jeg er virkelig ked af det, men jeg kan ikke noget, før jeg har læst den her bog færdig.
I de to bøger, Ild og Blod og Til døden os skiller, er Annette Heick begejstret for den måde, forfatteren får skrevet historiske dokumenter og Dinesens egne beretninger ind i den store historie om, hvad der skete i verden på Dinesens tid.
Og så er der en anden ting. Mange læser biografiske bøger, fordi de på en eller anden måde genkender noget af sig selv i historien. Gælder det også Annette Heick? Efter en kort tænkepause svarer hun:
- Lige præcis med Dinesen kan jeg godt få øje på noget af mig selv, også selv han levede i en anden tid og med nogle andre oplevelser. Hos ham er der meget med familieære. Han kommer fra en rig og halvadelig slægt, og der er nogle forventninger til, hvordan han skal agerer. Det kan jeg godt genkende, også selv om jeg ikke er fra en rig familie. Jeg kan også godt genkende det, han slæber rundt på i mange år af sit liv, hvor han ikke vil være som sin far. Og så ender han alligevel præcis som sin far. Den satte jeg også lige flueben ved.
Drømmen om en kaffeaftale
Nu er Heick godt i gang med bind to om Dinesen, og hun drømmer om at drikke kaffe med forfatteren, for hun har så mange spørgsmål, hun gerne vil have svar på. Hun erkender dog, at hun nok vil blive lidt starstruck, hvis det en dag ender med en kaffeaftale:
- Der er to forfattere, jeg har det sådan med. Den ene er Tom Buk-Swienty. Den anden er Ulrik Langen og hans bog om Christian den 7. Da jeg havde læst den, var jeg nødt til at skrive et brev til ham og sige: ”Jeg bøjer mig i støvet.” Det er det vildeste værk, jeg har læst. Den og bøgerne om kaptajn Dinesen er de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Og nogensinde kommer til at læse, tror jeg.
Måske er Annette Heick en langsom læser, men hun læser med stor intensitet og begejstring, og oven i alle de andre gode ting, hun finder ved de historiske bøger, er der en særlig ting, der fascinerer hende. Nemlig at historien minder om i dag:
- Det var mange ting dengang, der er som i dag, og det gør, at bøgerne virker moderne og bliver nærværende, siger hun, mens bogen om kaptajn Dinesen bliver stillet på plads reolen ved siden af de andre historiske historier.