Af Ulla Tofte
I foråret slog Bakken dørene op, for hvad der skulle blive én af sommerens helt store attraktioner: Korsbæk på Bakken.
Mere end to millioner mennesker strømmede i løbet af sommeren til Dyrehaven for at spise frikadeller på Jernbanecafeen, drikke kaffe i Lauras køkken eller handle i Damernes Magasin.
Det var endda muligt at deltage i rollespil, hvor man var gæst ved Varnæs’ sølvbryllup med påbud om at møde op i smoking og silkekjole, mens suppe, steg og is blev serveret af tjenestepigerne, og sangskjuleren gik rundt.
En ufarlig flugt fra virkeligheden
Under krystallysekronerne blev der sendt mange kærlige tanker til de gode gamle dage – før verden gik af lave og ungdomsoprøret smed kønsroller, traditioner og autoriteter på porten.
Dengang enhver bekendte sig til Gud, konge og fædreland, og verden forekom logisk og gennemskuelig.
Men udflugten til Korsbæk på Bakken er kun en kortvarig flugt fra virkeligheden.
På vej hjem i S-toget melder hverdagen sig med sociale medier, elektroniske nyheder og gadgets, der – trods alt – er blevet en del af vores liv og en billet til forbindelsen med omverdenen.
IS tager historien som gidsel
Mens flugten til fortiden blot er uskyldig eskapisme her i Danmark, er det blodig alvor for mange yderliggående religiøse sekter.
Islamisk Stat har, mere end nogen andre, taget historien som gidsel i deres ekstreme og voldelige kamp mod vesten og den moderne verden.
Deres krig baserer sig på drømmen om at genindføre dét kalifat, der opstod i år 632, efter profeten Muhammeds død.
Her valgtes Abu Bakr til kalif og blev ansvarlig for at udbrede islam – med alle midler.
Derfor legitimerer IS såvel slaveri og sharialove som krigen mod nutidens romere (Vesten) og perserne (shiamuslimerne) med henvisning til dette historiske kalifat og dets verdenssyn.
En voldelig kamp for fortiden
Islamisk Stat er i bogstaveligste forstand gået i krig for historien.
Og i modsætning til andre religiøse bevægelser, der også forsøger at fastholde en tidslomme i den moderne verden - så som den amerikanske Amish-bevægelse eller de ultrareligiøse jøder i Brooklyn - kæmper IS en voldelig kamp for fortiden.
Dermed adskiller IS sig markant fra det 19. og 20. århundredes andre totalitære bevægelser.
Såvel stalinismen og maoismen blev båret frem af drømmen om fremtiden – et utopia, der først og fremmest havde til hensigt at gøre op med fortiden og al dens uvæsen.
Dengang blev historien brutalt kastet bort og erstattet med fremskridtet. Religiøse symboler blev fjernet, og de reaktionære var hovedfjenden.
Vi skal stadig turde dyrke fortiden
For Islamisk Stat er historien et afgørende middel til at nå målet.
Men dette absurde misbrug bør på ingen måder skræmme vesten fra at beskytte og værne om historien.
For en væsentlig værdi i en fri verden er individets mulighed for at forholde sig kritisk – også overfor fortiden.
Derfor tør vi på én gang dyrke, ironisere og kritisere alt dét, der ligger forud.
Og derfor er udflugten til Korsbæk, synet af Stonehenge eller besøget på krigsgravene i Normandiet en afgørende del af dét at være borger i en fri verden.