1. verdenskrig var en tragedie og et enormt tab af menneskeliv.
Men uden at historien gik, som den gik, er det faktisk ikke sikkert, vores hverdag med armbåndsure, plastikoperationer og menstruationsbind ville se helt ud, som den gør.
Da krigen sluttede for i dag præcis 100 år siden, stod man nemlig med en masse opfindelser og udvikling af teknik, vi i dag tager for givet i hverdagen. Ting, der er opfundet eller udviklet under krigen - og som fik et boost i popularitet af den.
Ifølge Anders Engberg-Pedersen, lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet og leder af forskningsprojektet The Aesthetics of War, har krig altid været med til at sætte gang i den teknologiske udvikling.
- Militæret har været driveren i innovationen og udviklingen af teknologien, og meget af det, vi bruger i vores hverdag er, uden at vi er klar over det, udløbere af den her teknologi, som blev udviklet af militæret, siger han.
- Det er nok på grund af kanaliseringen af energi og kræfter ind i forestillingen om en fælles fjende, hvor det i sidste ende handler om en stats overlevelse. Så kan man retfærdiggøre at føre så mange midler ét sted hen. I det øjeblik, du har en fælles fjende, bliver den interne omfordeling meget nemmere. Og så er vejen banet for nye, teknologiske fremskridt.
Her er 9 opfindelser, der opstod eller fik udbredelse på grund af 1. verdenskrig
Menstruationsbind
I forbindelse med 1. verdenskrig blev der i Europa udviklet kreppet cellulose-vat som en erstatning for ægte bomuld. Firmaet Kimberly-Clark bragte idéen til USA i 1914 og tog patent på materialet, som de gav navnet cellucotton.
Den populære fortælling lyder, at sygeplejerskerne på felthospitalerne af nød begyndte at bruge materialet som hygiejnebind, fordi de ikke fik udleveret andet.
Men da materialet sugede fem gange så godt som almindeligt bomuld, var deres bind faktisk meget bedre egnet til menstruationsbind end dem, der ellers var på markedet, og som bare skulle forhindre, at der kom blod på tøjet.
Efter krigen kunne Kimberly-Clark ikke længere sælge så mange forbindinger. I stedet arbejdede de videre på bindet, der kom på markedet som kommercielt produkt i 1920. Firmaet har i dag 42.000 ansatte og et overskud på 18 milliarder i 2017.
Papirlommetørklæder
Kimberly-Clark nøjedes ikke med at bruge cellulose-vat til hygiejnebind. Det måtte da kunne noget mere...
Forskerne prøvede at stryge bindene helt flade og tynde, og voila: I 1924 introducerede man Kleenex.
Firmaet markedsførte dem som en ansigtsserviet, man skulle bruge til at fjerne makeup med. Men folk begyndte snart at tage servietten i anvendelse som et engangslommetørklæde - hvilket nok ikke fik salget til at gå nedad...
Droner
I dag bruges droner til alt fra landskabsfotografier til snigmord. Men det første ubemandede fly blev sendt i luften den 2. oktober 1918.
'Kettering Bug', som flyet hed, var bestilt af det amerikanske militær. Det bestod af en torpedo med 82 kilo sprængstof, hængt op i et lille fly. Et lille gyroskop ombord sørgede for at holde retningen, og et mekanisk system holdt styr på antallet af omdrejninger i motoren. Når distancen var opnået, slog motoren fra, og flyet styrtede mod jorden.
Det blev dog kun til en række prøveflyvninger for det lille "insekt", for det ramte ikke altid plet. Og så sluttede krigen.
Rustfrit stål
Hvis du er glad for, at dit bestik ikke ruster i opvaskemaskinen, så send en gang imellem en venlig tanke til Harry Brearley.
Brearly blev i 1912 ansat til at finde et bedre metal til geværerne i den britiske hær, så de ikke så nemt blev ødelagt af varme og friktion. Han eksperimenterede med forskellige blandinger af metaller og opdagede, at en høj procent af chrom forhindrede stålet i at ruste.
Det nye rustfri stål endte med ikke at blive brugt til våben, men fandt i stedet anvendelse nogle flymotorer under 1. verdenskrig - og senere bestik og hospitalsudstyr, der skal holdes klinisk rent.
Sjovt nok gjorde de tyske Krupp-fabrikker lignende opdagelser i de samme år. Men de og briterne talte ikke så godt sammen på det tidspunkt...
Pilates
Det kan godt være Pilates blev hipt for nogle år siden, men faktisk opfandt Joseph Pilates fitness-systemet under 1. verdenskrig.
Herr Pilates havde arbejdet som bokser, cirkusartist og selvforsvarstræner i England i et par år, men da krigen brød ud blev han som alle andre tyske statsborgere interneret i en krigsfangelejr.
Her udviklede han sit fitnesssystem, så han selv og de andre internerede kunne holde sig i form. Han brugte efter sigende blandt andet stropper og fjedre fra lejrens senge til at skabe modstand i øvelserne.
Armbåndsuret
Allerede i 1800-tallet fandtes der armbåndsure, men de blev mest brugt af kvinder, fordi de blev anset for feminine. En rigtig mand, derimod, gik da med sit ur i lommen...
Blandt undtagelserne var dog britiske officerer, der som led i kolonikrige mod blandt andet burmesere og boere var begyndt at bruge synkroniserede armbåndsure for at kunne angribe samtidig.
Den slags koordinering blev desto vigtige under 1. verdenskrig, hvor soldaterne skulle springe frem fra skyttegrav til skyttegrav koordineret med artelleri-kanonernes ild.
Flere og flere soldater gik med ur under krigen, for de havde brug for at have hænderne på geværet. De overlevende tog det med tilbage i det civile liv, hvor det skabte mode og i høj grad overtog lommeurets dominans.
Flykommunikation
I starten af 1. verdenskrig skulle hæren bruge kabler for at kommunikere med hinanden på afstand. Men de blev ofte ødelagt af fjenden - eller ens egne - og duede selvsagt ikke til kommunikation mellem landjorden og et fly i luften...
I løbet af krigsårene lykkedes det at kommunikere trådløst, først fra jorden til et fly, derefter fra flyet og til jorden - og endelig mellem to fly. Men teknikken var usikker, så der blev først og fremmest kommunikeret med morsesignal, og flagsignaler fra jorden var også essentielle.
Senere hen blev radiokommunikationen med og mellem fly en forudsætning for, at den civile luftfart kunne fungere.
Plastikkirurgi
Plastikoperationer af eksempelvis næser har fundet sted i både Egypten og Indien flere tusind år før 1. verdenskrig. Men krigens mange svære læsioner på millioner af soldaters kroppe førte til en genopdagelse af teknikkerne i den vestlige verden.
Francis Derwent Wood udviklede eksempelvis teknikker til at lave virkelighedstro metalmasker, veteranerne kunne bære over over deres skader i ansigtet. Og indenfor egentlig plastikkirurgi tog Harold Gillies fat i de gamle indiske metoder og fornyede dem.
Det lykkedes blandt andet Gillies at skabe en ny næse til en soldat ved at bruge hud fra hans pande og brusk fra hans ribben.
Soyapølser
De fleste forbinder nok Tyskland med rigelige mængder bratwurst und pommes, men faktisk var det også en tysker, der opfandt den - næsten - vegetariske pølse. Endda en tysk kansler!
Konrad Adenauer, der efter 2. verdenskrig blev Vesttysklands kansler, var fra 1917 overborgmester i Køln. På grund af krigen var der kødmangel, og hærens bedste erstatningsprodukt i pølserne var ærtemel.
Adenauer fandt på at bruge det proteinrige sojamel, blandet med en lille smule kød. Soja bliver stadig den dag i dag brugt som køderstatning.