Se kuglerne i øjnene! Forstå 1. verdenskrig i 5 hurtige punkter

Inden for magtens mure var der næsten ingen fortalere for fred i 1914.

Det kan lyde underligt, men forklaringen skal findes i verdensbilledet, der herskede i de europæiske regeringer og militærledelser:

- De opfattede kappestrid mellem nationerne som naturligt, og alle var helt bevidste om, at det kunne føre til krig, forklarer Nils Arne Sørensen.

- Hvis man kom i en situation, hvor krig blev uundgåeligt, skulle man ikke flygte fra den, så var man en kujon og ens nation - eller race, som man kaldte det - havde ikke fortjent at overleve.

- Derfor måtte man vælge krigen. Hvis man tabte, gik man ned i det mindste ned med æren i behold.

Nils Arne Sørensen fortæller, at historikere kan diskutere længe om krigens årsager. Men alle er enige om, at 1. verdenskrig sættes i gang af mordet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i 1914.

En gruppe nationalister ønskede, at Bosnien-Hercegovina, som Østrig-Ungarn havde indlemmet i egen stat nogle år tidligere, skulle gøres til enten en del af Serbien eller en ny fælles slavisk stat.

Derfor myrder de Franz Ferdinand og igangsætter den kædereaktion, der endte i 1. verdenskrig.

- Det var et enormt indviklet diplomatisk spil, som de fleste beslutningstagere regnede med ville blive en lille lokal krig, men det blev en verdenskrig på grund af alliancerne mellem landene, siger Nils Arne Sørensen.

Østrig-Ungarn mente, at attentatet var planlagt af den serbiske stat og ønskede at bruge det som anledning til at føre krig mod Serbien med støtte fra Tyskland.

Serbien var allieret med Rusland, som var tæt knyttet til Frankrig - og derudover var Storbritannien også en del af dette firkløver.

Derfor betød den tyske støtte til Østrig-Ungarn, at det endte med at blive en storkrig.

- Du kan garanteret ringe til en anden historiker, der vil give dig en anden historie, men hvis det skal forklares kort, vil jeg understrege, at det var nogle mænd, der tog nogle beslutninger. Beslutninger som de vidste kunne ende med verdenskrig, siger Nils Arne Sørensen.

- Det var en krig, der forandrede verden og ikke mindst Europakortet, siger Nils Arne Sørensen.

- Europakort fra 1914 og 1920 er helt forskellige, fordi de tre store imperier, der dominerer Østeuropa: Det tyske imperium, Østrig-Ungarn og Det russiske kejserrige, forsvinder som en konsekvens af krigen.

1. verdenskrig havde også en indvirkning på det danske landkort.

- Den eneste grund til at Nordslesvig/Sønderjylland fik lov til at blive dansk, var fordi Tyskland tabte 1. verdenskrig. Hvis Tyskland ikke havde tabt, havde den danske grænse stadig gået ved Kongeåen, siger Nils Arne Sørensen.

Et Europakort fra 1920 og det Europakort, vi har i dag, ligner derimod hinanden meget, fordi 1. verdenskrig fører til, at nationalstaten bliver den dominerende statsform i Europa.

Krigen var den mest blodige og omkostningsfulde, den vestlige verden endnu havde set. Den kostede 10 millioner soldater og ca. 5 millioner civile livet.

Kort fortalt skyldes det, at man i løbet af krigen benytter en masse moderne krigsteknologi – men stadig fører krig med en gammeldags taktik.

Derfor får krigen en enorm vigtig betydning efter sin afslutning, for hvordan skal de overlevende finde en mening i al den død og ødelæggelse?

- Der er 1. verdenskrig faktisk langt vigtigere end 2. verdenskrig, fordi den skaber en forestilling om hvad det gode liv er, siger Nils Arne Sørensen.

Magthaverne ved, at krigens pres er enormt både for soldaterne og deres familier hjemme. Derfor opstiller USA, Storbritannien og Frankrig nogle krigsmål i 1918.

De lover deres befolkninger, at krigen skal føre til en retfærdig verden med nationalstater, demokrati og internationalt samarbejde, der skal forhindre krig fremadrettet. Langt mere socialt retfærdige stater og samfund, det vi i dag kalder velfærdsstater, loves også i Europa.

Folkeforbundet dannes for at sikre en international retsorden, men USA er ikke med og derfor mislykkedes det.

- Det samme kan man sige om velfærdsstater i udstrakt grad, fordi de løfter om sociale reformer, bedre uddannelse, mindre arbejdsløshed og bedre sundhedsvæsen, som politikerne lover omkring 1918, bliver de nødt til at opgive. Alle lande har lånt til krigen og ingen har råd til velfærdsstater, siger Nils Arne Sørensen.

- Til gengæld er det drømmene og visionerne fra 1918, der dukker frem og er med til at forme verden efter den næste krig.

Effekterne af 1. verdenskrig bløder ind i årene efter.

- Den fred, som Tyskland bliver pålagt efter 1. verdenskrig i Versaillestraktaten, er efter næsten enhver analyse uretfærdig. Men næsten alle politiske partier i Tyskland føler, at de er nødt til at acceptere den, siger Nils Arne Sørensen.

Det var til gengæld med til at give nazisterne succes. Tysklands økonomiske krise omkring 1930 banede vejen for ekstremistiske partier, som ikke havde haft fingrene i regeringsmagten.

- Nazisterne nægter og vil gøre den uretfærdige fred om, siger Nils Arne Sørensen.

Nazisterne har desuden militæret som en vigtig del af deres ideologi, og hylder idealet om at kæmpe skulder ved skulder.

- Mange af dem, der blev nazister i 1919, gjorde det på en baggrund af deres oplevelser i krigen. De havde alle sammen været soldater eller var så unge, at de ikke nåede at blive det, og ærgrede sig over, at de gik glip af den store oplevelse. I militæret er sociale forskelle og klasseskel ligegyldige, man er kammerater. Ifølge deres forestilling i hvert fald, siger Nils Arne Sørensen.

- Krigen lærer vold. En af de ting, der karakteriserer fascisme og nazisme, er, at de tager volden fra krigen med over i den politiske kamp.

Den tyske serie 'Babylon berlin' fra 2017 skildrer Tyskland i 1929, lige mellem de to verdenskrige. Klik og se med her.

Opdateret 12/11-2018: Formuleringen ' Den mest blodige krig verden endnu havde set' er rettet til 'Den mest blodige krig Vesten endnu havde set'.