Det lyder mest af alt som et datingeksperiment på speed.
For hvis vi fortæller dig, at 12 tidligere militære straffefanger en forårsdag i 1728 blev gift ved lodtrækning og sendt nordpå for at skabe en større dansk befolkning i Grønland, ville du så tro på det?
Men den er god nok.
De tidligere straffefanger, der befandt sig på randen af samfundet, blev matchet tilfældigt med 12 purunge kvinder fra det såkaldte børnehus i København, der senere skiftede navn til Forbedringshuset. Her sendte man småkriminelle kvinder hen, der mere eller mindre levede af prostitution.
Formålet med den aparte matchmaking var dog ikke kun at øge den danske befolkning i det, der dengang var en dansk koloni.
Det var også en måde at skaffe billig arbejdskraft på i Grønland, hvor økonomien sejlede efter den dansk-norske missionær Hans Egedes ankomst i 1721, og hvor man samtidig ville sende et signal til omverdenen om, at Grønland hørte til Danmark.
Lyder det stadig for vildt til at være sandt? Så hør bare, hvad Peter Toft fra Nationalmuseet fortæller:
- Det var en seriøs investering i, om man ikke for alvor kunne få den her koloni op at køre – blandt andet med en større militær tilstedeværelse. Man ville af med de hollandske hvalfangere, for det var nemlig hvalspækket, der skulle tjene penge hjem til Danmark, forklarer Toft, der er ph.d. og projektforsker ved Nationalmuseet, hvor han blandt andet forsker i Grønland.
Den nye DR1-serie 'Historien om Grønland og Danmark' fortæller blandt andet historien om eksperimentet. Se et klip her.
Det anstrengte forhold mellem danskere og hollændere – der også ville have del i det indbringende hvalspæk – kom blandt andet til udtryk i Nipisat ved Sisimiut. Her havde Danmark en kort overgang en lille koloni, men i 1725 forlod danskerne kolonien, hvorefter hollænderne straks kom og brændte det hele af.
Det kunne Danmark ikke have siddende på sig, så man tog tilbage igen, genopbyggede kolonien, byggede et fort og havde en hel garnison soldater på stedet.
Det er også i den forbindelse, at de danske straffefanger blev sendt til Grønland.
Nok at holde styr på
Peter Toft medgiver hurtigt, at det i dag kan virke "meget mærkværdigt", at man fra statens side valgte at tvangsgifte de 12 straffefanger og 12 kvinder ved lodtrækning og sende dem til Grønland.
Mændene havde imidlertid en militær baggrund og kunne derfor blive sendt nordpå fremfor at blive idømt straffearbejde, hvor de for eksempel skulle hjælpe med at bygge flådens skibe – et benhårdt og opslidende arbejde.
- Det virker fuldstændig vanvittigt i dag, men på den her tid var det ikke meget anderledes, end hvis du boede ude på landet, hvor karle og piger blev stillet op over for hinanden, mens herremanden så bestemte, hvem der ville være fornuftige at få gift med hinanden.
Netop det med at blive gift var da også en vigtig faktor i forhold til at blive sendt til det kolde nord.
Det gik nemlig ikke at sende ugifte kvinder til Grønland, forklarer Peter Toft.
- Den dansk-norske missionær Hans Egede havde nok at gøre med at holde styr på sin mission og sit mandskab på det her tidspunkt, og hvis man sendte ugifte kvinder afsted, skulle han også forhindre, at der opstod en masse udenomsægteskabelige forhold.
Gale, frække og drikfældige danskere
Giftermålene hjalp dog ikke stort på projektet med at skaffe billig arbejdskraft og få opbygget et kolonialt samfund.
De mandlige straffefanger og deres nye koner var drikfældige, og kvinderne blev dengang beskrevet som "gale, frække og uden kvindelig anstændighed".
Og det undrer grønlænderne. Det forklarer Kirstine Eiby Møller, der er ph.d.-stipendiat ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, hvor hun forsker i koloniale kulturmøder.
- Straffefangerne kommer til Grønland efter en periode, hvor det hovedsageligt har været Hans Egede og hans familie, som har missioneret, prøvet på at leve et godt kristent liv og fremstå som de eksempler, de skal være over for inuitterne, siger hun og uddyber:
- Så kommer det her skib fuld af straffefanger, som drikker, horer og slås. Så inuitterne får pludselig en helt ekstrem kontrast til det, de har oplevet de sidste 10-12 år.
På et tidspunkt kommer det så vidt, at én af Hans Egedes "lærlinge", der går under navnet ’Poul Grønlænder’, i et brev til Hans Egedes søn, Poul Egede, reflekterer over den udvikling, han har set, siden de ”vilde” straffefanger kom til Grønland, forklarer Kirstine Eiby Møller.
- Han skriver også, at hvis de nu tager sig godt af dem, så kan de jo lære at blive rigtige "inuit". Det kan jeg godt lide, for "inuit" betyder "mennesker", så han har med andre ord skrevet med et håb om, at danskerne kunne blive "rigtige mennesker" – ligesom grønlænderne – i stedet for det der vilde, europæiske noget.
- Det er rigtig interessant, at det har været reaktionen fra grønlændernes side. De har tænkt, at de ikke har lært det, de der danske stakler, der kom til Grønland. Jeg kan godt lide, at den lige bliver vendt om.
At de danske straffefanger var en vild flok, hersker der da heller ingen tvivl om ifølge Peter Toft fra Nationalmuseet. De var faktisk så vilde, at Hans Egede frygtede for sit liv og levned, når han gik uden for sin dør:
- I 1729 skrev han, at han var bange for, at de tidligere fanger ville begå mytteri, så han forlod ikke sin bolig uden at have et gevær under præstekjolen. Han følte sig tryggere, når han missionerede blandt grønlænderne, end når han gik rundt i kolonien blandt danskerne.
Kongen trækker stikket
Snart blev der dog færre danskere at gå rundt iblandt.
Efter et par år havde sygdommen skørbug taget livet af en stor del af de danske tilflyttere. Dermed var det både så som så med den billige arbejdskraft og ønsket om at skabe en større dansk befolkning i Grønland.
I 1731 trak kongen stikket på projektet. Man kunne simpelthen ikke få det til at løbe rundt økonomisk, og de resterende soldater og tidligere straffefanger blev trukket hjem til Danmark.
Samme år kom hollænderne igen forbi Nipisat og brændte det hele ned én gang til.
Missionen om at skabe en større dansk befolkning i Grønland endte derfor med Peter Tofts ord som "én stor fiasko".
Det er Kirstine Eiby Møller enig i:
- Det skabte mere ballade, end det var til gavn.
Du kan blive klogere på historien om straffefangerne – og mange andre begivenheder fra Grønland og Danmarks mere end 300 år lange fælles historie – i 'Historien om Grønland og Danmark', der i øjeblikket kan ses på DRTV og DR1.