Hvis Grønland og Danmark var i et forhold på Facebook, ville det nok stå som "kompliceret".
Grønland og Danmarks forhold strækker sig flere hundrede år tilbage, og vi har ikke mindst været en uomtvistelig del af hinandens historie, siden den dansk-norske præst Hans Egede for lidt over 300 år siden – i 1721 – sejlede den lange og farefulde vej over Atlanterhavet for at missionere i Grønland.
Siden da har forholdet været fyldt med op- og nedture og dramatiske begivenheder.
- Der er nogle chokerende ting i vores fælles historie – også ting, hvor jeg får en klump i halsen. Nogle af tingene er foregået i mine forældres og bedsteforældres generation, fortæller skuespiller og sanger Nukâka Coster-Waldau, der er aktuel som vært på programserien 'Historien om Grønland og Danmark'.
Her kaster hun igennem fire afsnit lys over det lange – og indimellem stærkt komplicerede – forhold sammen med medvært Lars Mikkelsen
Og Nukâka Coster-Waldau har takket ja til værtstjansen af en helt særlig grund:
- Jeg håber, de her programmer kan være med til at skabe en større forståelse og nysgerrighed hos både danskere og grønlændere. Og en større omsorg for hinanden. For vi er en del af hinandens historie og vil altid være det – på både godt og ondt.
Det har Nukâka Coster-Waldau selv set, da hun voksede op i Uummannaq i Grønland:
- Vi har meget at være stolte af i Grønland, men det har været undertrykt i så mange år. Vi har skullet kæmpe for ligestillingen, siger hun og uddyber:
- Jeg tror, det har været svært at føle sig god nok i sit eget land, når en dansker fik dobbelt så meget i løn som en grønlænder samt frirejser til Danmark hvert år og en dejlig bolig. Det har jeg selv set fra min barndom, siger hun med henvisning til det såkaldte fødestedskriterium, der gjorde, at personer, der var født i Grønland, fik mindre i løn og ringere vilkår end udsendte danskere.
Barndommen gik i øvrigt på lykkelig vis med at lege i fjeldet, hvilket har givet hende det, hun kalder for "grønlandske ben" på grund af de mange ar.
- Vi legede udenfor og i fjeldet, og så får man altså nogle skrammer.
'Fordommene lever i bedste velgående'
I 1990 tog Nukâka Coster-Waldau som 19-årig til Danmark for at uddanne sig, og her fik hun selv konsekvenserne af det komplicerede forhold mellem Grønland og Danmark at mærke.
- Jeg kan kun tage udgangspunkt i mig selv, men jeg har da mærket fordommene om grønlændere, der kan være i Danmark, siger hun og understreger, at vi alle har fordomme.
- Og hvis vi siger, vi ikke har det, så lyver vi.
- Jeg grinte selv med i mange år, men på et tidspunkt holdt jeg op med det. Det er ikke, fordi jeg er nærtagende, men hvis det ikke er sjovt, gider jeg ikke grine af det.
Fordommene har også ramt hendes to børn, som hun har med skuespillerægtemanden Nikolaj Coster-Waldau.
- De er født og opvokset i Danmark, men får smidt grønlændervittigheder i hovedet. Fordommene lever i bedste velgående, lyder det fra Nukâka Coster-Waldau.
- Jeg håber, de her programmer kan skubbe lidt til dem – ligesom Özlem Cekic (tidligere politiker for SF) gør med sin dialogkaffe. Når man bliver klogere på den historie, et menneske er rundet af, bliver man både klogere på og får mere omsorg for hinanden.
What, skete det dér rent faktisk?
Men lad os lige vende tilbage til forholdet mellem Grønland og Danmark. For hvad er det egentlig lige, der gør det så kompliceret?
En af årsagerne kan være Hans Egede. I løbet af de fire afsnit af 'Historien om Grønland og Danmark' bliver man præsenteret for den kontroversielle kristne missionær, der tog til Grønland for at gøre inuit kristne. En person, der stadig bringer sindene i kog mere end 300 år efter sin ankomst.
Så sent som i 2020 blev en statue af ham i Nuuk overhældt med rød maling og fik påmalet teksten "Decolonize".
Programmerne gør os også klogere på, hvordan al form for samkvem mellem danskere og grønlændere blev gjort forbudt i 1776, hvordan 1.600 grønlandske børn i 1960'erne blev sendt et år til Danmark for at gå i dansk skole, samt hvordan store boligblokke opført midt i Nuuk i samme periode fundamentalt ændrede måden, grønlænderne levede på.
- Det har været svært (at være vært) indimellem, for det har været følsomt. Nogle gange har jeg stået og tænkt: "What, skete det dér rent faktisk?", når jeg har skullet fortælle om en begivenhed, siger Nukâka Coster-Waldau og uddyber:
- Det er gået hen over hovedet på mig, hvor mange beslutninger om Grønland, der egentlig er blevet taget i Danmark – et helt andet land med en helt anden kultur.
Hun har dog også glædet sig over at opleve sit land med nye øjne. Det gør man nemlig, når man rejser med nogen, der er i Grønland for første gang, mener hun. For eksempel, når de siger: "Gud, det er en barsk natur!".
- Sådan har jeg jo aldrig tænkt, når der er en voldsom snestorm, når et isbjerg kælver, eller når der er nordlys over det hele. Det har jeg jo været vant til.
'Når man ikke ved noget, er det utrolig let at have fordomme'
Noget, der til gengæld var lige så vildt og anderledes for Nukâka Coster-Waldau, som isbjerge og nordlys nok ville være det for de fleste danskere, var den danske sommer, hun som barn hvert år oplevede på ferierne til Danmark.
- Jeg kan huske den der følelse af, at noget trykkede mig ned, fordi der var høje huse og træer over mit hoved hele tiden. Jeg kunne ikke se langt, som jeg kan heroppe. Det tog mig mange år at lære at holde af at gå en tur i skoven, hvor man er pakket helt ind, for jeg er vant til de store åbne vidder.
Nu håber hun, at flere får øjnene op for både de grønlandske vidder og Grønland og Danmarks store, fælles historie.
- I de danske skoler har man noget om Grønland i én uge i løbet af ti skoleår, så hvis man er syg den uge, får man ikke noget at vide. I Danmark ved man utroligt lidt om rigsfællesskabet, og når man ikke ved noget, er det utrolig let at have fordomme.
- Jeg håber derfor, at de her programmer vil blive vist i skolerne og gymnasiet, og at man kan tale om dem og dermed blive klogere sammen.
'Historien om Grønland og Danmark' kan ses fra den 24. april på DR1 og DRTV.