Første sæson af den første danske Netflix-produktion nogensinde, den postapokalyptiske 'The Rain' om en dræbende syreregn, der rammer globalt i den nærmeste fremtid, var en blandet pose bolsjer.
Ifølge Netflix selv var 'The Rain' en seersucces, hvorfor man nu følger op med en anden sæson, men serien fik samtidig en lidt lunken modtagelse af anmelderne.
Ambitionerne var tårnhøje, og skaberne bag 'The Rain' lykkedes med begrænsede midler troværdigt at portrættere et katastroferamt København.
Det føltes på mange måder som en umulig mission for så lille et land som Danmark, hvor budgetterne er en brøkdel af det man ser i USA. Ikke desto mindre var 'The Rain' på mange måder dybt troværdig rent visuelt, og man havde tilmed samlet et stærkt, ungt cast til at give historien hjerte og troværdighed.
Desværre var det på de parametre, hvor vi i Danmark ellers plejer at udmærke os, at serien manglede en kærlig hånd. Instruktionen formåede ikke altid at løfte de unge – ellers talentfulde – skuespillere, og den interne logik i 'The Rain's univers var ikke altid komplet troværdigt.
Heldigvis får vi nu en anden sæson og med så stærkt et koncept og yderligere mulighed for at følge livet i et postapokalyptisk Danmark, er der forhåbentligt masser at glæde sig til. Jeg har samlet tre punkter i en stille bøn til den kommende sæson.
Instruktion med bedre mulighed for karakterøjeblikke
I en genre-serie som 'The Rain', hvor en hel verden skal bygges op fra bunden, og vi skal tro på den fremtidsvision, der præsenteres, er det nemt at glemme, hvad det er, der gør 'lignende' serier som 'The Walking Dead', 'The Haunting of Hill House' og 'Game of Thrones' så uhyre effektive.
Det er nemlig hverken drager, spøgelser eller zombier, der gør, at vi bliver ved med at vende tilbage til disse serier – det er derimod det stærke persongalleri og troværdige relationer mellem figurerne, som for alvor fungerer som brændstof.
I 'The Rain' blev der vist gode takter, og specielt afsnit fem - med hjælp fra Mette Heeno og Natasha Arthy - udmærkede sig ved at gå i dybden med bifiguren Leas triste forhistorie.
Hendes historie om teenageusikkerhed og seksuelt overgreb blev flettet ubesværet sammen med plottet og viste dermed seriens unægtelige young adult-potentiale, hvor store følelser og overnaturlige elementer sagtens kan sameksistere.
Med skuespillere som Alba August, Mikkel Boe Følsgaard og Jessica Dinnage ville det være en skam ikke at skrue op for det menneskelige drama og glemme syreregnen periodevist.
Slip de amerikanske traditioner og skab højere troværdighed
Ingen tvivl om, at amerikanerne er mestre til at fortælle fantasifulde science fiction- og gyserfortællinger på både dybt overbevisende og underholdende vis.
De har så stærk en tradition for genrefilm og -serier, at de efterhånden kan slippe af sted med ganske små portioner logik og forklaring og i stedet bruge store summer penge på imponerende world building og flotte effekter. Men vi har bare andre begrænsninger her i Danmark – også selvom Netflix har pengepungen fremme.
Derfor er det vigtigt, at logikken er troværdig allerede på manuskriptplan, og at man har en følelse af, at seriens spilleregler er nøje udtænkt. I første sæson – som trak meget på de amerikanske inspirationskilder – blev man bedt om at købe en del af katastrofens forklaring på et lidt for tyndt grundlag, og det hele føltes kogt ned til et problem (regnen) og en løsning (kuren).
Jeg ville elske, hvis man turde nørde lidt mere igennem og vise os, at der er tænkt på seriens interne logik.
Vis omverden, hvad Danmark er virkelig god til
Vi kan måske ikke altid selv se det, men her i Danmark er vi som regel ret gode til at skrive fantastiske historier og instruere vores store talentmasse af skuespillere på overbevisende vis. Vores begrænsede budgetter tvinger os til at tænke i kreative løsninger og fokusere mere på dramaet.
Vi er ydermere gode til at lave børne- og ungdoms-tv og -film, og 'The Rain' er og bliver en ungdomsserie sat i en voksenramme.
Vi er også gode til ikke at tale ned til børn og unge, og derfor skal en serie som 'The Rain' turde at gå dybere ind i følelserne, tragedien og selvfølgelig også de livsbekræftende øjeblikke.
Jeg så gerne, at man uddelte instruktøransvaret i højere grad og samtidig turde skabe flere enkeltstående afsnit, hvor enkelte figurer kommer i fokus. Dette gjorde man allerede et par gange i første sæson, men vi kan sagtens tåle mere!
Med både TV 2-serien 'Norskov' og DR-serien 'Bedrag' traf man en masse modige valg i de seneste sæsoner, hvor man satte den overordnede historie på pause for at zoome mere ind på de enkelte figurers personlige rejser.