De hooker, de taler om russ, om hvem der er den største drittsekk, og om hvem man ligger med.
Isak, Noora og de andre unge fra Oslo er tilbage med tredje sæson af ungdomsserien ’Skam’. Serien har siden foråret, hvor anden sæson kom ud, fået en ivrig flok danske fans, og ifølge tal fra NRK har 281.000 danskere i de seneste tre måneder været forbi DR’s norske pendant for at se serien.
Alene i september fik nrk.no besøg af hele 187.000 unikke danske brugere, der var på ’Skam’-jagt, skriver NRK.
Og danskerne interesse for at følge det vestlige Oslos vilde unge kan få betydning for de danske unges nordiske sprogforståelse. Det mener Sabine Kirchmeier-Andersen, der er direktør for Dansk Sprognævn.
'Skam' kan overvinde barrieren
- Det store problem mellem dansk, norsk og svensk er lytteforståelsen. Der kan ’Skam’ være med til at overvinde barrieren, som unge kan have, når de lytter til norsk, fordi de ikke er trænet til at lytte efter, selvom det minder meget om dansk, siger hun.
Hun fortæller, at store dele af det norske, svenske og danske sprog minder om hinanden. Derfor er det for de fleste ikke besværligt at læse disse sprog. Derimod mener mange danskere, at det er sværere at forstå, når andre taler norsk eller svensk.
Ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen er det en holdning, man møder oftere end tidligere, hvilket bl.a. kan skyldes, at børneudsendelser som 'Pippi Langstrømpe' nu bliver vist med dansk tale.
Vænner sig hurtigt til nyt sprog
Men faktisk er forskellen i talesproget heller ikke så stor, forklarer hun og henviser til undersøgelser, der viser, at der ikke skal mere end 14 dage til, før man som dansker f.eks. har vænnet sig til at forstå norsk.
- Mange danskere ser ’Skam’ med norske undertekster, og der finder de ud af, at mange af ordene nærmest er de samme. Når de så hører talen samtidig og begynder at forstå, hvor tæt sprogene er på hinanden, bliver de mere motiveret og åbne over for at lytte til og anstrenge sig for at forstå norsk, når de møder det.
- Jeg kunne forestille mig, at et ungt menneske, som har set hele serien, er tæt på at have knækket koden, så de kan forstå talt norsk meget bedre, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Folk opfatter norsk som fjollet
Pia Quist, der er lektor ved Nordisk Forskningsinstitut, siger, at folk tit opfatter det norske sprog som fjollet. Det skyldes ifølge hende blandt andet den populære norske 'Fleksnes'-komedie fra 70'erne og 80'erne.
Hun tror, at 'Skam' kan være med til at ændre danskernes opfattelse af det norske sprog.
- Jeg tror, at 'Skam' giver en god fremstilling af, hvad der er forskel på norsk og dansk. Der er mange ligheder i de to sprog, og måske vil folk indse, at det norske sprog ikke er så anderledes og fremmed, som man går og tror, siger hun.
Ifølge Pia Quist er nordmænd gode til at forstå det danske sprog, da man opkøber mange af de danske produktioner. Danske kanaler kunne dog godt lære noget af deres norske naboer, og vælge at opkøbe flere norsk producerede serier.
Serien kan udligne forskellen
- I Norge har man en helt anden indstilling end i Danmark. Der ser de for eksempel også ’Bedrag’. Danske kanaler er ikke flinke til at købe norske produktioner, og nordmænd er bedre til at forstå dansk end omvendt. De er vant til at høre variation og sprogforskelle i deres medier. Serien 'Skam' kan udligne forskellen en lille smule, siger Pia Quist.
NRK har offentliggjort flere længere klip fra første afsnit af tredje sæson, og på fredag bliver hele afsnittet vist i sin fulde længde. Du kan se de nye klip her.
Hvis du endnu ikke har set sæson 1 og 2, kan du se dem her.