- Ha ha, min søn havde fat i min telefon i morges. Skal vi sige den 4.?
Sms'en fra Simon Sears, der spiller ældstesønnen Christian Krogh i 'Herrens Veje', tikker ind et par timer efter, jeg modtog et par uforståelige beskeder fra ham.
Det er åbenbart hans søn på 17 måneder, Skúli, jeg har forsøgt at sætte en interviewaftale op med.
Da vi et par uger senere mødes til interviewet, er den lille charmetrold da også med på sidelinjen. Han kan slet ikke holde sig væk fra farmand, selvom mor prøver sit bedste for at holde ham på afstand – og i virkeligheden kan far heller ikke helt tage øjnene fra ham.
- Han har åbnet op for et eller andet i mig, jeg ikke kendte til. Når man får sådan en lille én, får man pludselig en masse følelser, man ikke anede, man havde, siger Simon Sears om sin første søn, som han fik sammen med sin islandske kæreste sidste år.
- Og så gør det også én mindre opmærksom på sig selv. Man finder ud af, der er mange andre ting, der er vigtigere i livet end én selv.
Dysfunktionelt far-søn-forhold på tv
En kliché? Måske.
Men den ubetingede kærlighed mellem far og søn, og erkendelsen af, at noget er vigtigere end én selv, er ikke en selvfølgelighed.
Det er far-søn-forholdet mellem Simon Sears' Christian og Lars Mikkelsens faderfigur Johannes i 'Herrens Veje' et ærgerligt eksempel på.
Her er Christian familiens sorte får, der gang på gang har skuffet sin far.
Først og fremmest ved ikke at gå præste-vejen som familiens tidligere generationer, men siden også ved at snyde med sit speciale og helt generelt ved ikke at have levet op til faderens forventninger.
- Deres forhold er enormt dysfunktionelt, og sådan, tror jeg, det er med mange familier. Men jeg tror også på, at uanset hvad der er sket mellem Christian og Johannes, så er der stadig en form for underliggende kærlighed et eller andet sted, siger Simon Sears.
- Christian har i hvert fald et håb om, at han engang vil finde en kærlighed og en accept hos sin far.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59d772de6187a418c04eaed1
Dårlig samvittighed over for far
33-årige Simon Sears er født og opvokset i Solrød Strand mellem Køge og København, som den yngste af tre søskende og med en dansk mor og en italiensk far.
De italienske gener har både givet ham et temperament – der blandt andet blev fremhævet som en af forcerne i hans skuespil, da han sidste år modtog Reumerts talentpris – og også været med til at gøre ham til et altomfavnende væsen, der ikke er bange for at omsætte sin omsorg og kærlighed til sine medmennesker til massevis af kys og kram.
Det var dog ikke kun kys og kram, men også et suk og et par bekymrede panderynker, Simon Sears blev mødt med af sin far, da han som ung fortalte ham, at han altså blev nødt til at forfølge sin drøm om at blive skuespiller.
Simon Sears' far voksede op under fattige kår i 50'ernes Italien med en kunstnerfar, der levede af at male.
Så udsigten til at se sin søn vælge samme, ustabile levevej, nu han selv havde kæmpet sig ud af fattigdom og skabt et liv både for sig selv og sin familie i Danmark, vakte ikke just begejstring hos Sears Senior.
- Da jeg fortalte ham det, blev han stille og sagde så: 'Det bliver svært. Men hvis det er det, du vil, skal du gå efter det. Jeg kan kun gøre mit bedste for at støtte dig', genfortæller Simon Sears.
- Jeg kunne godt se, det var en stor pille, han skulle sluge. Og jeg var nok også selv ked af at have lyst til at være skuespiller. Jeg ville da også gerne lave noget, hvor jeg havde et stabilt arbejde med en stabil indkomst. Så jeg havde dårlig samvittighed over at skulle sige det til min far.
- Men jeg duede ikke til det der med faste rammer. Jeg blev nødt til at skulle lave noget på en scene.
Den betragtning viste Den Danske Scenekunstskole (tidligere Statens Teaterskole, red.) sig heldigvis at være enig i, da man optog det dengang 26-årige skuespillerhåb i første forsøg.
I 2014 dimitterede han så fra skolen – klar til for alvor at udleve sit livs drøm.
- Jeg har altid gerne villet lykkes. Det har jeg nok altid været meget ærgerrig omkring. Og det gør mig glad, når tingene så lykkes, siger han.
Sønnen skal være sin egen
- Hej skat!
Efter at have kastet lange blikke efter farmand af flere omgange kan sønnike ikke længere holde sig på afstand, og Simon Sears tager gladeligt sin 17 måneder gamle Skúli op på skødet.
Simon Sears har ikke længere som ambition kun at få sig selv til at lykkes. Han har også et ansvar for, at kærlighedsklumpen i hans skød kommer til det.
- Han er helt sin egen, og det vil jeg kæmpe for, han bliver med at være. Jeg håber, at vi opdrager ham til, at han giver sig selv lov til at forme sig lige præcis, som han vil, uden at vi holder ham tilbage, siger Simon Sears.
- Når han en dag når dertil, hvor han står ved en skillevej og skal træffe de store beslutninger, er det vores opgave som forældre at prøve at guide ham i den rigtige retning og uanset hvad at støtte ham i de valg, han træffer.
Har gjort sin far stolt
Ét er dog sikkert; Skúli vil aldrig blive mødt med et forventningspres om at komme hjem med karakterbogen fuld af 12-taller, understreger Simon Sears.
- Jeg fucking hader det der præstationsræs. Det er måske i virkeligheden én af de største bekymringer, jeg har for ham. Alt det pres med lektier og karakterer. Det gjorde i hvert fald ikke noget som helst godt for mig. Og jeg håber virkelig, at det med at skulle præstere så meget, som man skal i dag, kommer til at ændre sig fremover, siger han.
Selvom Simon Sears ikke selv har følt, at han har haft noget at skulle bevise eller præstere over for sin egen far, så blev han alligevel glad indvendig, da han forleden fik et opkald fra faderen, efter han havde set andet afsnit af 'Herrens Veje'.
- Han sagde, at han manglede et ord, der var større end stolt. Og det var dejligt, siger Simon Sears og tilføjer:
- At få hans anerkendelse for mit arbejde på den måde føles som en cirkel, der er blevet sluttet.
Se 'Herrens Veje' hver søndag kl. 20 på DR1 eller når det passer dig på DR TV.