- Hold rigtig godt øje med min plads. Folk er virkelig desperate, lød det bekymret fra en dansk filmanmelder, inden han drønede afsted på toilettet for at komme hurtigt tilbage til sit hårdt tilkæmpede sæde.
Det trak op til et af de særlige øjeblikke på filmfestivalen i Cannes - den slags, der kunne gå over i historien, ligesom dengang i 2009 da den ene halvdel af salen jublede og den anden halvdel buhede af Lars von Triers 'Antichrist'.
Eller i 2003 da en hel sal hulkede af grin til Vincent Gallos dybt seriøse 'The Brown Bunny'.
Det var næsten som selv at være med i en film, lige før panikken bryder løs. Voksne mennesker kravlede over rækværk for at overhale hinanden. Masen og skubben. Vrede og hvislende stemmer.
Alt sammen for at få en god plads til verdenspremieren på 'Once Upon a Time in Hollywood', den nye film af amerikanske instruktør Quentin Tarantino, der vandt festivalens førstepris, Guldpalmen, for 25 år siden med 'Pulp Fiction'.
Hysteriet passede glimrende som optakt til det mest ventede øjeblik på årets Cannes-festival.
Brad og Leo – så bliver det ikke meget større
Og den paniske stemning hang fint sammen med selve 'Once Upon a Time in Hollywood' – en intens kærlighedserklæring til Hollywood og især amerikanske film, som de så ud i slutningen af 1960'erne, lige før al uskyldighed blev pillet af hippiebevægelsen med Charles Manson-kultens mord på den højgravide skuespiller Sharon Tate og seks andre tilfældige mennesker i rigmandskvarteret Beverly Hills.
Netop det mord er et omdrejningspunkt i 'Once Upon a Time in Hollywood', selvom hovedpersonerne er skuespilleren Rick Dalton og hans stuntdobbeltgænger, Cliff Booth – spillet af henholdsvis Leonardo DiCaprio og Brad Pitt - så bliver det ikke meget større, hvad angår mandlige amerikanske filmstjerner.
Dalton er en stjerne af den gamle Hollywood-skole fra western og krigsfilm, og han er frygtelig nervøs for, at karrieren er slut.
Booth er en mere ubekymret og fri sjæl, måske fordi han er kendt for at have sluppet afsted med at slå sin kone ihjel.
Gennem Daltons karriere sender Tarantino tonsvis af kærlighed afsted til Hollywoods forandring fra 1950'erne og ind i de flippede, fritvoksende 60'ere. Og han gør det med bunkevis af referencer til datidens film.
Men da 'Once Upon a Time in Hollywood' samtidig foregår i 1968-69, hylder han tidens look ved at optage filmen i det mest brugte format dengang: 35mm film, hvilket giver en helt anden rå, upoleret og håndgribelig fornemmelse end nutidens digitale film.
Lydsporet er rock og soul fra samme periode, og hele lydarbejdet giver en fornemmelse af virkelig at dykke ned i filmens univers.
Når man hører en bilmotor i 'Hollywood' kan man ikke bare høre den brumme og buldre og knirke og hvæse. Den kan MÆRKES. Så skelettet blævrer.
Binder det hele op med smuk morale
Ud af den hyldest til amerikansk film væver Tarantino en for ham sjældent stram og stringent historie. Tarantino tager her ikke så ofte svinkeærinder og udflugter for at hylde sine obskure yndlingsfilm.
De ufattelige mængder af filmnørderi er ikke så fjollet og se-hvad-jeg-kan-finde-på-agtigt, som det plejer.
Det har et højere mål: at væve sig ind i en historie, der har samme udtryk som de film, den hylder, hvilket er sjældent smukt spundet sammen. Og så binder Tarantino endda det hele op med en smuk morale om, at man måske nok kan gå af mode i filmens ubarmhjertige verden, men at eftertiden skal nok huske én med kærlighed alligevel.
Men der hvor 'Once Upon a Time in Hollywood' virkelig er en anderledes og mere moden film af 56-årige Tarantino, er i det, der ligner en oprigtig interesse for de to hovedpersoner.
Man kommer bag om typerne og ind til MENNESKENE. Ind til to mænd, der bare holder rigtig meget af hinanden, 'lige lidt mindre end to elskende', som filmen så poetisk udtrykker det.
Der er måske ikke så mange enestående scener som i 'Pulp Fiction', men i sin helhed, som en historie med dybde og perspektiv, har Tarantino aldrig været bedre end i 'Once Upon a Time in Hollywood'.
Så der var faktisk god grund til at slås om biografsæderne.
'Once upon a time in Hollywood' rammer de danske biografer 15. august.