I det fjerne kan han høre nogle fugle fløjte, men ellers er der ikke mange lyde lige der, hvor han sidder. Midt i en svensk skov.
Fuglene er Peter Christoffersens eneste selskab. Det har det været i samtlige fem dage her på hans lille plet mellem de høje grantræer, hvor han har siddet helt uden menneskelig kontakt.
Han har heller ikke fået noget at spise. Det eneste, han har indtaget, er faktisk vand fra en medbragt plastikdunk. I fem dage...
Det lyder måske som et afsnit af tv-programmet 'Alene i vildmarken', men det er det ikke. Det er derimod noget, som skuespiller Peter Christoffersen har oplevet – endda helt frivilligt og uden kamera.
- Jeg har det tit med at søge ud i naturen alene, og jeg har også taget det til nogle ekstremer nogle gange, siger han.
Han har blandt andet gået den cirka 800 kilometer lange pilgrimsrute Caminoen i Spanien, men altså også prøvet det indianske ritual i det nordligste Sverige, hvor han sad alene i en skov i fem dage uden mad og selskab.
- Det er jo en form for meditation. Nogle mennesker forstår det slet ikke, og mange spurgte mig også, hvorfor i alverden jeg gjorde det. Men jeg gjorde det, fordi jeg føler, at det gør mig stærkere, når jeg oplever, at jeg kan være ensom og faktisk have det fint med det, siger han.
En form for splittet personlighed
Man kan ellers godt sige, at den branche, som Peter Christoffersen arbejder i, repræsenterer noget helt andet.
Som skuespiller skal han i sagens natur ofte være på, samarbejde med kolleger og optræde foran masser af mennesker aften efter aften på Det Kongelige Teater, hvor han er fastansat.
Sidste år var han også en del af det store hold, der lavede DR's aktuelle dramaserie 'Når støvet har lagt sig'. Her spiller han en af hovedrollerne - nemlig den ambitiøse kok og restauratør Nikolaj, der ikke lader sig distrahere af andre mennesker, og som går målrettet efter sine egne mål.
- Det med ensomheden kan jeg godt spejle lidt i Nikolaj – den der lone wolf-fornemmelse. Jeg har heller ikke det store behov for selskab… Jo, for min familie og mine venner, det siger sig selv, men jeg kan sagtens være alene og være glad for det, siger Peter Christoffersen.
Det er starten af marts, og før coronakrisen lukkede Danmark, så vi sidder i hans garderobe i Skuespilhuset, som han deler med en kollega.
På opslagstavlen hænger personlige billeder og tegninger, og ned mod det store vinduesparti ud mod Københavns havn er der en madras, hvor man kan få sig et hvil på et peruviansk tæppe, mens man kigger på Operaen skråt overfor.
Han byder os på espresso i passende små keramikkrus og siger, at fotografen bare kan skyde nogle billeder nu, hvis han har lyst.
Peter Christoffersen er tydeligt vant til interviews og til at posere på kommando, men han har ikke altid været så komfortabel i sådanne situationer. Faktisk prøver han på at blive bedre til at åbne op for sig selv på det punkt.
Privatpersonen Peter har nemlig nogle andre grænser end skuespilleren Peter.
Selv kalder han det en form for splittet personlighed.
- Jeg kan sagtens gå på scenen, være helt nøgen og ikke have så mange grænser som skuespiller, men privat er det noget andet. Jeg er begyndt at lære det – også i en interviewsituation som denne, hvor jeg godt kan slappe af i det nu. Førhen gad jeg ikke at tale om alt muligt.
Han skal derfor også stadig vænne sig lidt til den interesse, der kommer, når han som nu spiller med i en dramaserie, der vises på DR1 i bedste sendetid hver søndag.
- Jeg ved jo godt, at når man som skuespiller bliver set hver søndag af mange mennesker, så er man også i en branche, hvor folk gerne vil vide mere om én privat. Men jeg prøver stadig at balancere, hvor mine grænser går, siger han.
Men Peter Christoffersen er ikke blevet skuespiller for at dele ud af sig selv som privatperson eller "for at stå på den røde løber", som han selv formulerer det.
Ja til hygge – men det må også godt koste lidt
Peter Christoffersen kender alle krogene af Skuespilhuset efter fem års ansættelse i huset, så han viser os rundt en masse steder i bygningen, hvor vi kan tage flere billeder.
Han har i det hele taget lavet masser af teater, siden han blev færdiguddannet for ti år siden. Han har dog også haft en række tv- og filmroller.
Alligevel er det hans rolle som Nikolaj i 'Når støvet har lagt sig', der har betydet, at flere genkender ham, når han færdes i København.
I det hele taget har han fået mange positive reaktioner, mens serien er blevet sendt, fortæller han.
- Også fra folk, der stopper mig på gaden og bare lige siger tak. Det har faktisk især været overvældende, når jeg har været i byen. Måske er det en kombination af, at folk har drukket, og at man bare kigger mere på hinanden på en bar. Det gør man jo ikke nede i supermarkedet, siger han.
Måske kommer der endnu flere henvendelser fra taknemmelige seere, når Peter Christoffersen snart forlader sin fastansættelse på Det Kongelige Teater, for så kan der meget vel dukke nye store film- og tv-roller op.
Når han i april er færdig med at spille forestillingen 'Mutter Courage og hendes børn' på Skuespilhusets store scene, siger han nemlig goddag til et liv som freelancer efter en tryg tid som fastansat.
Først var der fire års ansættelse på Mungo Park i Allerød, og dernæst blev han fast, kongelig skuespiller.
- Det har jeg lært rigtig meget af, men nu har jeg lyst til at udfordre mig selv med at være freelancer. Jeg vil gerne derud, hvor jeg måske skal kæmpe lidt mere for det, siger Peter Christoffersen.
Det ønske er dukket op i forlængelse med hans arbejde på 'Når støvet har lagt sig', fortæller Peter Christoffersen. Rollen som kokken Nikolaj har i hvert fald sat sig i ham.
- Når jeg genser serien nu, ser jeg også en del af mig selv. Jeg kan mærke Nikolajs kontanthed, for den kan jeg også selv have arbejdsmæssigt. Jeg tror ikke altid, at jeg er den nemmeste at arbejde sammen med, fordi jeg er meget ambitiøs og ikke er bange for at være ret kontant nogle gange, siger han og tilføjer så:
- Men det er også fair nok, når man laver kunst. Selvfølgelig skal vi bestræbe os på at have det godt og rart, når vi laver det, men det må også godt koste lidt. Det er der jo nogle roller og projekter, der kræver.
Man kan også sige, at det kræver noget ekstraordinært at sidde alene i en svensk skov i fem dage uden mad, men den udfordring har Peter Christoffersen allerede klaret fint.
Måske er det også derfor, at han slet ikke kan se, hvorfor han skulle være nervøs eller skræmt over udsigten til en tilværelse som freelanceskuespiller. Der skal mere til, siger han:
- Og hvis der kommer en periode med arbejdsløshed nu, vil jeg tage det som en udfordring til at prøve noget andet – jeg har også ambitioner om at instruere og skrive.
- Så jeg er ikke bange for at gå arbejdsløs. Men det kan da godt være, jeg sidder og tuder, hvis vi mødes igen om et halvt år, siger han og smiler helt roligt.