- På denne dag hvor jeg fylder 60 år har jeg valgt at stoppe små 25 års virke som leder af filmselskabet Zentropa.
Sådan skriver Peter Aalbæk Jensen i en pressemeddelelse, der netop er sendt ud.
Peter Aalbæk understreger, at han forsætter som menig medarbejder i filmselskabet, hvor han vil fortsætte med at sætte filmprojekter i gang.
Fremover skal Zentropa ledes i fællesskab af fem personer, hvor Anders Kjærhauge bliver administrerende direktør.
Ålen, som han også kaldes, er også at finde i en stor helsidesannonce i Politiken, hvor han forestiller djævelen i julemandskostume, mens en avis om "skærpet tilsyn" brænder - en direkte henvisning til de mange sager, der har været på de seneste.
- Jeg kan mæt af dage glæde mig over seneste markante sejre: Firmaets triumf over arvefjenden Det Danske Filminstitut, hvis ledelse nu i to markante sager mod Zentropa har lidt ydmygende nederlag. Først underkendelsen ved Revisornævnet, derefter Justitsministeriets kendelse om DFIs ulovlige idømmelse af SKÆRPET TILSYN af Zentropa, skriver Peter Aalbæk Jensen.
Peter Aalbæk stiftede Zentropa i 1992 sammen med filminstruktør Lars von Trier, og de ejer tilsammen 25 procent af firmaet.
Han slutter meddelelsen om, at han stopper, af med et:
- Tak for kampen!