Oliver Stone om sit første møde med Snowden: Jeg var akavet, og han var sky

Oliver Stone er en stor mand i petroleumsblåt jakkesæt med et fast håndtryk, der fylder hele hånden ud som en stor varm pude.

Også i overført betydning fylder han end del i rummet, og artikler og PR-folk har advaret om, at han ikke finder sig i at blive spurgt om hvad som helst, og at han ikke tolerer ventetid, hvilket er forståeligt, når han har mere end en håndfuld interviews og en gallapremiere på en dag - med jetlag.

Derfor står vi klar, da han kommer ud af et radiostudie efter dagens første interview med DR.

- Wasn’t my best, siger han uden at grine, og på vej mod næste interview på DR når han at kritisere de fleste af de danske designermøbler, der står i DR’s åbne lokaler. Bare for at konversere lidt.

- Det er nogle grimme stole, I har, kan I lide dem? Det er så weird. Der bliver lavet så mange møbler, der er pænere. Det er den grimmeste stil, det ligner jo Bauhaus! Jeg bryder mig ikke rigtig om dansk design, men igen, jeg kender ikke det hele. Men det er weird. Det er en weird culture, siger han.

En politisk filminstruktør

Men det er ikke dansk møbelkunst, vi skal tale med den amerikanske filminstruktør om. Vi skal tale om noget, han forstår sig lidt bedre på, nemlig filmen ’Snowden’, som han har instrueret, og som nu kan opleves i de danske biografer.

En film, der ligger fint i forlængelse af hans tidligere produktioner af ofte meget politiske film. ’Snowden’ handler om verdens vel nok mest kendte whistleblower, Edward Snowden, der som efterretningsagent i 2013 lækkede oplysninger om NSA’s masseovervågning og aflytning af borgere, politikere og stater. Filmen beskæftiger sig med de ni år, der leder op til lækket.

- Det er en vigtig historie, siger 70-årige Oliver Stone selvfølgeligt.

Han mener, at Edward Snowden, der som 29-årig forlod sit hjemland – og sit livs kærlighed – for at afsløre den massive overvågning for verdenssamfundet, vil gå over i historien som en reformator.

- Han har lækket hemmeligheder og ved, hvad det vil sige at være spion. En mand, der er whistleblower og illoyal, er meget anti-amerikansk. Han gjorde ikke noget for egen vindings skyld, men i befolkningens interesse. Han tjente intet på det, og hans liv blev ødelagt, siger Oliver Stone.

Stone: Snowden ofrede meget

’Snowden’ har allerede haft premiere i USA, og mange anmeldere skriver, at der helt åbenlyst er tale om et helteportræt af manden, der stjal over 200.000 hemmeligstemplede dokumenter fra NSA, lækkede dem ulovligt til pressen og blev sigtet for spionage og for at have stjålet statslige hemmeligheder.

Oliver Stone siger, at han da godt kunne have tegnet et billede af Edward Snowden som den landsforræder, nogle mener, at han er.

- Selvfølgelig kunne man det. I en dårlig tv-film. Det ville ikke være korrekt, siger Oliver Stone.

- En forræder ville ikke have givet sine oplysninger gratis til en avis (som Snowden gjorde med The Guardian, red.) og sagt, at han gjorde det i folkets interesse.

Er du enig i, at du portrætterer Edward Snowden som en helt?

Suk.

- Det er jo kategoriseringer, men ja, hvis du ser på alle hans handlinger og forstår dem, så kan du se, at han ofrede meget. Ikke for sig selv. Hvis du har set filmen og stadig er i tvivl, så må du læse op på det igen. Hvis du tror på regeringens version af, at han gjorde det i ond tro… siger han og går i stå.

- Jeg ved ikke, hvor du vil hen med det spørgsmål, siger han så.

- Der er ikke noget midt imellem.

Et akavet første møde

Første gang Oliver Stone og Edward Snowden mødtes var begge betænkelige ved at lave en film. Snowdens russiske advokat havde inviteret Stone til Moskva, hvor Snowden fik asyl efter lækagen i 2013, og hvor han har boet lige siden. Snowden var betænkelig ved at lave en film, der handlede om hans person og ikke hans budskab.

- Vi talte om, hvad jeg lavede der, og jeg var ikke engang selv sikker på det, siger Oliver Stone.

- Jeg var lidt akavet, og han er ikke en varm person, det er helt sikkert. Han er en computernørd, der laver mentale puslespil i sit hoved, han tænker på en anden måde.

I løbet af et par møder fik de talt sig ind på hinanden, og forud for Oliver Stones tredje besøg i Moskva, var han så overbevist om projektet, at han tog sin co-writer med sig.

Snowden var en stor hjælp

Siden har Edward Snowden fungeret som en slags – ubetalt - konsulent på filmen.

- Han hjalp os med at forstå, hvordan de her programmer virker, siger instruktøren begejstret og kan ikke stoppe sig selv.

- Hvad masseovervågning betyder, hvordan koderne skal være, hvad programmerne Epic Shelter og Heartbeats, som optræder i filmen, dækker over. Mange forstod ikke artiklerne, da de kom ud i juni 2013. NSA skriver om metadata, og man tænker, at det nok ikke er så vigtigt, indtil konsekvenserne går op for en. Når der var ting, Snowden af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne fortælle, gav han en parallel måde at fortælle det på, siger Oliver Stone.

Det frembrusende filmmand og den sky computerprogrammør mødtes i alt ni gange, og Oliver Stone har stadig Edward Snowdens håndskrevne noter fra deres møder.

- Han er meget præcis. Og meget sky. Det er budskabet, det handler om. Han gerne ville hjælpe, nu hvor vi alligevel ville lave filmen. Han ville gerne have, at den var så præcis og korrekt som muligt.

Stone: Obama burde give Snowden en ny chance

Filmen må Edward Snowden se fra sit eksil i den russiske hovedstad. Hvis han forlader landet, vil han blive retsforfulgt. Selv siger Snowden, at han er klar til at vende tilbage til USA, hvis han bliver garanteret en fair retssag.

Oliver Stone, hvad håber du vil ske for Edward Snowden nu?

- Jeg håber det bedste for ham, det gør jeg virkelig. Jeg ville ønske, at Obama ud af barmhjertighed og godhed i det mindste ville prøve at forstå, hvorfor Snowden gjorde, som han gjorde. Obama har sagt, at det var en god debat at have. Det er bullshit! Han burde gøre noget, han burde give manden en chance for et nyt liv i USA.

’Snowden’ kan ses i de danske biografer fra i dag.