I Christian Tafdrups rygsæk gemmer der sig otte dagbøger. I dem har han ganske nøje beskrevet flere af de kæresteforhold, han har været i.
Han har udførligt beskrevet replikker mellem ham og de kvinder, han har været sammen med. Hvad de sammen har lavet, og hvor samtalerne har fundet sted.
Det er de dagbøger, der har ført til, at Christian Tafdrup har haft travlt i de seneste uger. Han har været i Radio24syv, hvor den kvindelige journalist nærmest ikke engang kunne læse vejrudsigten op, efter interviewet med ham, fordi hun - ifølge Christian Tafdrup selv - var gasblå i hovedet af raseri.
Han er blevet kaldt 'blemandschauvinist' (barnlig mandschauvinist, red.), 'et dybt forsmået menneske' og en mand, der er 'fuldstændig åndssvag at høre på'.
For fire år siden genlæste han de gamle dagbøger, og det inspirerede ham til at lave filmen 'En frygtelig kvinde', der i dag har premiere, og som han selv har instrueret og skrevet manuskript til sammen med sin bror, Mads Tafdrup.
Dagbøger om fire kvinder, der har været i Christian Tafdrups liv – og som alle har det til fælles, at de indsæt evt: Ifølge Christian Tafdrup var vanvittigt hæslige.
De rædselsfulde kærester
Vi mødes med Christian Tafdrup og hovedrolleindehaveren i filmen, Anders Juul, på bodegaen Gravens Rand på Frederiksberg.
Det er her, at hovedpersonen i 'En frygtelig kvinde', Rasmus, for første gang i filmen forsøger at fortælle sine venner, hvor rædselsfuld hans kæreste er.
Efter de har mødt hinanden til en fest, bliver Rasmus og den ellers charmerende Marie forelskede. Hurtigt flytter hun ind hos Rasmus, og kort tid efter tvinger hun Rasmus til at sælge sine cd'er. Pengene tager hun selv.
Guitaren skal også væk. For den kan Rasmus alligevel ikke spille på. Og den kødtunge burger bliver skiftet ud med grøntsagsburgere. Jo længere tid, der går, desto mere tager hun nærmest djævelsk form. Hun chikanerer ham, og hun manipulerer ham til at forme sig selv, som hun ønsker.
Men det sjove er, at Rasmus på ingen måde kan overbevise sine venner om, hvor frygteligt hans forhold er, da han fortæller dem om det på bodegaen, selvom eksemplerne egentlig er mange, fortæller Christian Tafdrup.
- Det er det centrale i filmen. Han kan ikke rigtig forklare, hvad det er, hun gør. Men alligevel føler han sig reduceret og kastreret og så langt væk fra den person, han virkelig gerne vil være. Hvis mænd ikke husker at holde fast i sig selv, så er kvinder enormt gode til at få deres projekter gennemført og få tingene til at ske på deres præmisser.
- Når jeg tænker tilbage på mine egne forhold, og når jeg taler med andre mænd, så får mænd at vide, at de virker patetiske og latterlige, når de vælger at sige fra overfor deres kærester. Så får man at vide, at det kunne man da bare have sagt noget før. Filmen handler om, at kvinder kan være frygtelige, men den handler også om, at mænd kan have svært ved at takle kvinder, og at mænd kan have svært ved at sige fra i tide, siger Christian Tafdrup.
Kvinde gjorde mig usikker
Scenen fra bodegaen har Christian Tafdrup og Anders Juul selv stået i. Privat er de venner, men da de selv stod på bodegaen, var det Christian Tafdrup, der var den kastrerede mand.
Han var havnet i et forhold med en af de her frygtelige kvinder. Hun var den dominerende, kontrollerende type, der ville forme ham, som hun ønskede. Og da Christian Tafdrup så havde forsøgt at indordne sig efter hendes krav, så ville hun have den mand, hun engang blev forelsket i.
- Hun gjorde mig meget usikker, og en dag, hvor vi egentlig havde det meget hyggeligt, bad hun mig om at følge med hende ind i sofaen i stuen. Så sagde hun: 'Der er måske ikke noget om det, men det virker som om, at du er lidt bange for mig. Er det rigtigt?'
- Og efter den episode kom den over flere gange: 'Nu gør du det igen. Det med skuldrene, som du gør, når du ser bange ud', og så begyndte hun ellers at tale om de mange kærester på +50, som hun har haft, og som havde mere erfaring end mig. Og så sagde hun, at det var sådan en mand, hun havde brug for.
Episoden fik Christian Tafdrup til at mødes med Anders Juul på bodegaen.
Han gav Christian Tafdrup det helt klare råd om, at han skulle gå fra kæresten. Men dagen efter havde Tafdrup købt flybilletter til Paris til både sig selv og kæresten og bestilt pladser på byens dyreste restauranter.
- Det lugtede jo langt væk af usikkerhed, fordi hun havde plantet den usikkerhed i mig. Det undrer mig, for jeg opfatter mig selv som et ret selvsikkert menneske. Så hvordan kan det ske, at jeg kan miste grebet om virkeligheden, og hvordan er det muligt, at en kvinde kan fucke så meget med mandens indre kompas? Det er det, jeg gerne vil undersøge i filmen.
Er det ikke bare, fordi du var forelsket, som Rasmus også er i filmen?
- I filmen tror jeg, at han er totalt forelsket. Men jeg kunne mærke, da jeg genlæste mine dagbøger, at jeg ikke rigtigt kunne føle, at jeg selv var forelsket, da jeg skrev det. Men alligevel var jeg ikke i stand til at kunne forlade hende.
Jeg er ikke en vatpik
Men er det ikke fordi, manden i den situation også er en vatpik?
- Jeg ser mig ikke selv som en vatpik eller et offer, og jeg synes heller ikke, Rasmus er en vatpik. Han er velopdragen. Men den reaktion får jeg mange gange, fordi jeg er en mand, siger han.
- En kvinde, der bliver udsat for gradvist psykisk vold, vil jo aldrig blive kaldt en vatfisse. Man ville aldrig sige til en kvinde, at det var hendes egen skyld. Det er et stereotypt billede af manden som den stærke, og derfor bliver det hurtigt ham, der i andres øjne fremstår som en vatpik.
Er det en opfattelse, du gerne vil ændre?
- Jeg ved ikke, om jeg vil ændre noget. Men jeg vil gerne skildre noget, som jeg tror foregår i sindssygt mange forhold, og som der ikke bliver snakket om. Og så vil jeg gerne have, at folk kan genkende sig selv. Jeg har talt med rigtig mange kvinder, som har følt sig ramt, og mange mænd, der siger, at de føler sig set – alene fordi de har set traileren.
#Metoo får folk til at se filmen med andre briller
Egentligt er holdningerne til filmen ret forskellige.
Anders Juul fortæller, at publikum grinede af 'En frygtelig kvinde', da den havde verdenspremiere i Warszawa i september, inden Weinstein-sagen begyndte, og #Metoo begyndte at vælte internettet omkuld.
Og herhjemme er reaktionerne også forskellige – alene på traileren – alt efter hvilke kvinder, man lytter til, mener Christian Tafdrup.
- Jeg tror, at mange par driller hinanden lidt, når de ser filmen sammen. Men så er der de her politisk korrekte stemmer – særligt de stærke, akademiske kvinder fra København, som jeg har gjort vrede, og som synes, jeg er pisse urimelig, fordi #Metoo er opstået inden for de seneste måneder.
Filmen tager kvinder alvorligt
Men kan det ikke også virke lidt voldsomt, at du udkommer med sådan en film lige nu?
- Nej da. Tværtimod. Det er en meget kærlig film, som tager kvinder meget alvorligt. Jeg synes ikke, det er en vred film. Mit formål har aldrig været, at jeg ville jorde kvinder. Jeg har ikke vidst, at denne kønsrolledebat ville komme, da jeg begyndte at lave filmen.
- Jeg har forsøgt at komme tæt, hvorfor jeg nogle gange har mistet mig selv i forhold til kvinder. Men hvis vi ikke engang må tale om det, så kan vi jo ikke snakke sammen længere. Mange beskylder mig for at udstille kvinden, men hvis jeg gør det, så udstiller jeg også manden – og mest af alt mig selv.
- Da vi viste filmen under et arrangement herhjemme, fortalte jeg, at filmen var skrevet på baggrund af dagbøger, og at det var et antropologisk studie. Det fik en kvinde til at sige: 'Jeg er antropolog. Så gider du godt lade være med at bruge det ord en anden gang, tak.' Der tænkte jeg: Hvad handler det om? Hun beviser jo netop påstanden i filmen, hvor hun bliver skidesur i stedet for bare at lytte lidt.
- Der er nogle ting, der er helt uligevægtigt i debatten. I Norge oplevede jeg en demonstration, hvor 300 kvinder var samlet og råbte, at mænd var krænkere. Tænk, hvis mænd råbte det samme om kvinder. Så ville der blive ramaskrig. Og når min kæreste kommer hjem, må hun gerne blive sur over, at jeg ikke har ryddet op. Men hvis jeg brokker mig til hende over, at hun ikke har gjort det, så er det pludselig ikke okay.
Kun solgt til få lande
Men kommer de her lidt voldsomme reaktioner bag på jer?
- Alene denne samtale kommer lidt bag på mig, siger Anders Juul.
- Dit udgangspunkt virker lidt som om: ’Hvad har I gang i, drenge?’ Og så tænker jeg, Gud, har vi gjort noget farligt?
’En frygtelig kvinde’ har dansk premiere i dag, mens flere lande tøver med at købe den. Indtil videre er den kun solgt til visning i Taiwan, Kina og Tjekkiet.