Isen på arktis har en stærk fascinationskraft, der kun forøges af, at klimaforandringerne får isen til at tø. Nu sætter filminstruktøren Christina Rosendahl det nordligste Grønland på landkortet med spillefilmen 'Idealisten', der handler om DR-journalisten Poul Brink. Han er med sin afslørende journalistik manden bag begrebet Thulesagen.
Brintbomberne på isen
Gennem ti års stædig journalistik for først Østjyllands Radio dernæst TV Avisen afslører Brink: At de familier, der fik tre dage til at flytte, da Thulebasen blev bygget i 1953 også blev udsat for et 40 år langt bedrag.
I 1957 tillader den danske statsminister H.C. Hansen nemlig i et hemmeligt brev amerikanerne at flyve med atomvåben til Thule - til trods for, at Danmark og Grønland er erklærede atomvåbenfrie zoner. I 1968 styrter et B52-fly med fire brintbomber ned ved Thulebasen.
https://www.youtube.com/watch?v=HcibiVNG-NA
20 år efter ulykken begynder Poul Brink at interessere sig for sagen, da tidligere Thule-arbejdere kontakter ham. De lider af mærkelige udslet på huden; nogle får kræft med døden til følge.
Sagskomplekset omkring flystyrtet og dets konsekvenser i Grønland kaldes i dag for Thulesagen.
Løgnens univers
Poul Brink døde selv i 2002, kun 49 år gammel. Men nu genopstår hans journalistik.
I hans netop genudgivne bog kalder han Thulesagen for løgnens univers, i det der jo ret beset er tale om 40 års hemmelig dansk atompolitik. 40 år, hvor man undlod at fortælle grønlænderne, at danskerne havde tilladt amerikanerne at flyve atomvåben til Grønland. 40 år, hvor man alt efter temperament løj, bedrog eller undlod at fortælle grønlænderne sandheden.
Ny grundlov
Christina Rosendahls film har netop haft verdenspremiere i Nuuk. Den blev set i en stopfyldt biografsal af 500 tilskuere.
Efter premieren udtalte formanden for Landstinget, Lars Emil Johansen, at Thulesagen nu må føre til en ny grundlov, der sikrer, at Grønland kan føre en uafhængig udenrigspolitik. Ministeren for udenrigsanliggender, Vittus Qujaikitsoq, kræver, at alle arkiver nu åbnes, så det bliver klart, om der gemmer sig andre sager under havisen.
Imens sidder de familier, der har betalt den største pris, tilbage med en undren over, at man aldrig drog fornøden omsorg for redningsarbejdernes helbred.
Deforme dyr
Der melder sig i det hele taget mange presserende spørgsmål i kølvandet på sagen.
Poul Brink rejste spørgsmålet, om den fjerde brintbombe fortsat gemmer sig under havisen, da man tilsyneladende kun fandt resterne af tre.
De pårørende til de mange kræftdøde redningsarbejdere savner præcise svar på, hvorfor deres mænd døde. Fangerne foruroliges, når de oplever deforme dyr på isen ved Thule. Og beboerne i Qaanaaq frygter, at den havis, de laver mad af, måske er forurenet af resterne af det forulykkede B52-fly.
Det mørkeste kapitel
Så sagen er i allerhøjeste grad aktuel. Herhjemme har kræfter på det yderste højre forklaret sagen med, at dengang under den kolde krig var hemmelighedskræmmeri en del af den politiske orden. Man kan forestille sig, at ansvarlige politikere ligeledes vil forsøge at nedtone eller ligefrem bagatellisere Brinks afsløringer i Thulesagen.
Men tilbage står, at Thulesagen har slået skår i forholdet mellem Grønland og Danmark. Lars Emil Johansen kalder sagen det mørkeste kapitel i Rigsfællesskabets historie. En del af forklaringen på en mulig mistillid til Danmark i Grønland skal i hvert fald søges i præcis denne sag.
Derfor er det velgørende, nødvendigt og politisk konstruktivt, at 'Idealisten' nu igen sætter fokus på Thulesagen. Isen i Grønland kan nemlig meget vel vise sig at være det nye sort.
Niels Frid-Nielsen har tilrettelagt to timers dokumentar 'Idealisten – i virkeligheden', der sendes på P1 de kommende to torsdage. Han har også skrevet forordet til nyudgivelsen af Poul Brinks bog 'Thulesagen: Løgnens univers'.