Der kan forekomme spoilere, hvis du ikke har set det seneste afsnit af 'Når støvet har lagt sig'.
Forestil dig, at du sidder på en restaurant, da to maskerede mænd pludselig træder ind i lokalet og begynder at skyde løs på gæsterne.
Vil du så have overskud til at hjælpe andre med at gemme sig bag en tyk branddør i køkkenet?
Eller bliver du siddende helt handlingslammet alene under et restaurantbord uden at vide, hvad du skal gøre? Går du måske i panik og flygter fra stedet på egen hånd uden at tænke på andre?
Det er svært at forudse, hvordan man vil reagere under – og efter – sådan en tragisk hændelse, men sandsynligheden for, at du vil reagere på én af disse måder, er stor.
Det er nemlig denne type reaktioner, man oftest ser i krisesituationer eller under ulykker, fortæller chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen fra Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet.
Han har i mange år arbejdet med at hjælpe mennesker, der har oplevet ulykker eller andre traumatiske hændelser, og derfor har han været konsulent på DR's dramaserie 'Når støvet har lagt sig', der har et terrorangreb som omdrejningspunkt.
- Der er dem, der fryser fuldstændigt i situationen. Andre er i stand til at handle i situationen og prøver at redde andre og sig selv, og så er der en ret stor gruppe, som venter på, at nogen siger noget om, hvad de skal gøre, siger Anders Korsgaard Christensen, der også har været konsulent på produktioner som tv-serien 'Gidseltagningen' og filmen 'Den skyldige'.
Ikke kun Philip tager benene på nakken
Det er også netop nogle af disse klassiske reaktioner, vi ser hos personerne i femte afsnit af 'Når støvet har lagt sig', der blev sendt søndag aften.
Seriens svenske sangerinde Lisa må for eksempel se langt efter sin danske kæreste Philip, der låser sig alene inde på et toilet og flygter ud gennem et vindue. Til gengæld reddes hun af restaurantejer Nikolaj, der hjælper hende med at gemme sig fra gerningsmændene i et kølerum.
Og sådan et scenarie er altså ikke kun forbeholdt fiktionens verden, fortæller Anders Korsgaard Christensen.
Hvis seriens terrorangreb havde været en virkelig hændelse, ville politiet da også rutineret gå ud for at lede efter mennesker, der ligesom Philip reagerer ved at forlade gerningsstedet i panik.
- Der er gerne en mindre gruppe, der flygter fra stedet. Det ved politiet også godt, så i sådanne situationer tager de gerne ud og skanner området omkring et ulykkessted for at se, om der er nogle, der går rundt alene og er stærkt chokerede, som skal hjælpes, siger chefpsykologen.
Umuligt at forudse, hvordan folk reagerer
Den største gruppe er dog dem, der venter på at få besked på, hvad de skal gøre. Enten fra en af de andre på stedet eller fra myndighederne, når de kommer til ulykkesstedet.
Og så er der naturligvis dem, der griber til handling – heltene kunne man kalde dem. Det er dem, der formår at beskytte andre, får tilkaldt hjælp eller udøver førstehjælp på ofrene.
Hvorfor nogle mennesker formår at hjælpe, mens andre ikke gør, er noget, som krisepsykologer interesserer sig meget for, fortæller Anders Korsgaard Christensen – for det er desværre nærmest umuligt at forudse, hvordan folk reagerer.
Det, der synes at være den mest pålidelige faktor, er dog tidligere erfaring.
- Du har selvfølgelig ikke være udsat for et terrorangreb før, men måske har du noget andet erfaring, du kan bruge. Måske har du været i Forsvaret, eller du er ældre end de andre på stedet. Så handler du ofte mere rationelt i situationen, siger chefpsykologen.
Det lyder jo som en ganske oplagt forklaring – problemet er bare, at man ikke kan regne med, at det er sådan.
- Nogle gange ser vi personer, som man skulle tro ville handle fornuftigt i sådan en situation, miste hovedet fuldstændigt, og omvendt ser vi også nogle, vi ikke troede ville være i stand til at handle, gøre det, siger Anders Korsgaard Christensen.
Kan kun overskue at spørge om ligegyldige ting
Selvom man lidt firkantet kan dele folk op i dem, der handler, dem, der går i panik, og de mere eller mindre handlingslammede, er der faktisk også mange fælles ting, som alle involverede oplever.
Det første er naturligvis chok, fordi de fleste traumatiske oplevelser sker uden nogen form for varsel, fortæller Anders Korsgaard Christensen – og i den choktilstand sker der mange vilde ting.
For eksempel kobler man virkeligheden fra i den akutte chokfase.
- Oplevelsen bliver uvirkelig for én – det siger næsten alle, der har været en del af sådanne situationer. Vi hører ofte, at det føles som en film, de selv er med i eller som et dårligt teaterstykke, de kigger på, siger chefpsykologen.
Også følelserne kobles fra, når man står omgivet af død og ulykke, og som overlevende kommer man ofte til at koncentrere sig om nogle helt banale ting – ja, mange vil nok nærmere sige ligegyldige ting.
- Det er ikke sjældent, at jeg oplever, at selvom halvdelen af deres familie måske er omkommet, så er det første, de spørger om alligevel, om deres nye og dyre anlæg i bilen er intakt. Det er det, man kan overskue at spørge om, frem for alt det ubehagelige, siger Anders Korsgaard Christensen.
Fortæller i en time om noget, der varer to sekunder
Når man skal komme sig over sådan et traume, gælder det om at får styr på, hvad det egentlig var, der skete, siger chefpsykologen.
- De fleste vil gå i en eller anden choktilstand, hvor deres bevidsthed bliver ændret grundigt. Nogle får en utrolig skærpet iagttagelsesevne og registrerer alt, der sker, utroligt detaljeret, mens det sker, og bagefter kan de berette en time om noget, der varer to sekunder.
Andre oplever derimod, at de får tunnelsyn i choktilstanden, og derfor registrerer de kun, hvad der sker lige foran dem.
Af den grund sætter man gerne folk sammen i grupper, så de kan hjælpe hinanden med at rekonstruere forløbet fra start til slut bagefter.
I disse grupper er det i øvrigt ikke sjældent, at der opstår venskaber for livet, fortæller chefpsykologen.
- Mange siger, at de for livstid connecter med de mennesker, som de var sammen med i sådan en situation. Og det er jo noget, man kan bruge positivt som en støtte.
Om det også gør sig gældende for personerne i 'Når støvet har lagt sig', må du til gengæld selv se i de kommende afsnit.