Dan Laustsen er glad. Det kan man både se og høre på ham, når man sidder overfor ham.
'Fantastisk', 'fedt' og 'sjovt' er nogle af de ord, han gentager flere gange i de 30 minutter, der er sat af til interviewet i Nordisk Films studier i Valby, og som er klemt ind i de få dage, han er hjemme, inden han skal tilbage til New York.
Selvom hans livret ikke er journalister, og han egentlig er den lidt generte type, så er han i disse uger i gang med en masse interviews, hvor han skal tale om 'The Shape of Water'. En film, som han er oscarnomineret for som bedste filmfotograf, og som havde dansk premiere i torsdags.
- Det er superfedt. Selvfølgelig ville jeg gerne have haft en Bafta (britisk filmprisshow, red.) med hjem i søndags, men det er bare en fest, og det er skide sjovt.
- Når man laver en film, som man er glad for selv, og som andre også synes er fed – og man bliver nomineret til en masse priser, så er det jo fedt, siger Dan Laustsen.
Favorit til Oscar-showet
'The Shape of Water' kan i bedste fald få hele 13 Oscar-statuetter, når prisuddelingen finder sted 4. marts. Dermed er den film, der i år har fået flest Oscar-nomineringer, og den har allerede modtaget 87 priser – blandt andet flere Bafta-priser og Golden Globes-priser.
Filmen handler om en smuk, stum rengøringsassistent, der arbejder i et tophemmeligt amerikansk laboratorium under den kolde krig. Her opdager hun ved et tilfælde en krydsning mellem en mand og en fisk, der bliver holdt til fange i et stort akvarium. Men hurtigt opstår der følelser mellem hende og den menneskelige fisk.
Hvis du synes, det lyder lidt besynderligt, så er det fordi, det er den mexicanske instruktør Guillermo del Toro, som har instrueret og skrevet filmen.
Han er kendt for at lave eventyrlige horrorfilm – blandt andet ’Pans labyrint’ fra 2006. Men samarbejdet mellem ham og Dan Laustsen begyndte allerede før succesen med ’Pans labyrint’ – og blev hjulpet på vej af en af Hollywoods i øjeblikket mest kritiserede mænd i #metoo-kampagnen.
- Det var Bob og Harvey Weinstein, der førte os sammen, fortæller Dan Laustsen og understreger grinende, at det altså ikke var et seksuelt møde.
Det klikkede overhovedet ikke i starten
Første gang de to så hinanden var på ingen måde god. Dan Laustsen var i gang med at lave den amerikanske udgave af ’Nattevagten’ og var på ingen måde interesseret i at mødes med en instruktør, som han ikke anede noget om. Han ville hellere hjem til sin kone og sine to børn, der også var i USA under optagelserne.
- Det klikkede overhovedet ikke i starten, og det hele var lidt mærkeligt. Men Bob og Harvey Weinstein blev ved med at presse på for et nyt møde, og der besluttede vi os for at lave vores første film sammen.
Første film, de lavede, var ’Mimic’ fra 1997, og i 2015 lavede de ’Crimsom Peak’ og nu ’The Shape of Water’ – men Guillermo del Toro har allerede tre andre film i skuffen, som han vil have Dan Laustsen med på som ledende fotograf.
- Han er den mest dedicerede instruktør, jeg har arbejdet sammen med. Han laver intet andet end film og spilder ikke sin fritid på at spille Playstation. Han er en arbejdsnørd, og det er ret fantastisk, siger han.
Første gang, Dan Laustsen fik præsenteret ideen om filmen om den stumme kvinde, der forelsker sig i en fisk, var, mens de indspillede 'Crimson Peak'. Selvom han syntes, det hele lød lidt mærkeligt, så var det netop Guillermo del Toros bizarre univers, der lokkede ham og stadig gør det.
- Det var det bedste manuskript, jeg nogensinde har læst. Når man hører om filmen, tænker man: ’Hvad fanden har han tænkt’, men da vi begyndte at lave filmen, så fungerede det bare. Jeg synes, det er pragtfuldt, når film er lidt skæve. Det giver større frihed som fotograf, og man kan tillade sig ting i Toros univers, fordi det ikke behøver være så naturalistisk.
Dogmebølgen er ikke så interessant
Af den grund er Dan Laustsen heller ikke stor fan af dogmebølgen, der ellers gav dansk film succes i udlandet fra slutningen af 90’erne. Dengang skulle alt filmes uden det store hurlumhej og gerne under et simpelt lysstofrør i loftet.
- For en fotograf og ud fra et æstetisk synspunkt er dogmebølgen ikke så interessant. Lyset er en så vigtig del af en filmfortælling, og 'The Shape of Water' er et godt eksempel på, at du bliver revet med af stemningen - også på grund af lyset, som nogle gange kan virke urealistisk, siger han.
Så du får flere muligheder med del Toros film end med andre – f.eks. da du optog tv-serien ’1864’?
- Ole Bornedal er jo heller ikke bange for noget som helst. Det var måske også problemet med ’1864’, der jo fik en hård medfart bl.a. på grund af dialogen mellem nutid og fortid. Han tog nogle friheder, og det, synes jeg, var skønt. Men hvis publikum ikke tror på det, når de ser det, så han man et problem.
- Jeg blev ærgerlig over den måde, ’1864’ blev modtaget, for jeg synes, det var en god tv-serie. Det var jo ikke en dokumentarfilm, men en fortolkning, som Bornedal lavede, og det skal han da have friheden til, ligesom så mange andre instruktører har gjort det.
Hvorfor købte seerne det ikke i '1864', hvis man køber den i 'The Shape of Water'?
- Det er lidt svært at sammenligne de to film. Men jeg tror, at man fra begyndelsen får sympati med Elisa (hovedperson i ’The Shape of Water’, red.) Fra første gang man ser hende ligge i sofaen i vand, tænker man: ’hun ser sgu skøn ud’, og det bliver kraftigere igennem hele filmen – dels på grund af lyssætningen.
Stærkt felt han er oppe imod
Nu venter Oscar-showet, men hvad glæder du dig mest til?
- At jeg skal have min datter med derover. Hun skal være min gæst, og hun er helt vildt oppe at køre over det, og det er fantastisk.
Tror du, du får en statuette med hjem?
- Det er et hårdt år. Der er rigtig mange gode film, og den første kvinde er nomineret i kategorien i år, så der er også meget politik i det, så jeg tager det roligt. Mandagen efter Oscar-showet bliver nok en helt almindelig mandag, hvor jeg flyver tilbage til New York, hvor jeg er i gang med at forberede den tredje ’John Wick’-film.