Hun kan genkende sig selv i alt lige fra akavede sociale situationer til øjeblikke, hvor et grædende vidne skal afhøres.
Anne Skov Jensen er autist og har ligesom karakteren Saga Norén i tv-serien 'Broen' arbejdet som politibetjent.
Svenske Saga er god til at spotte næsten usynlige detaljer i efterforskningen og lave koblinger mellem de mistænkte, som kollegaerne ikke kan.
Men hun har også meget svært ved at afkode sociale situationer og kommer derfor ofte til at fremstå hård og ufølsom.
- Der er så meget af det, Saga siger og gør, der giver mening i mit hoved – både hendes direkte facon, manglende evne til smalltalk og hendes undren over mange af de ting, som andre siger og gør, siger Anne Skov Jensen.
- Hun bliver jo tit misforstået i alle mulige situationer, fordi der bliver tolket på hendes handlinger og ord. Men autister tolker ikke på samme måde. Vi er konkret tænkende og tager ord for pålydende. På en måde kan man sige, at vi er ”rene” i vores tankegang og kommunikation.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5a7f4187a11fa009288858bd
Kommer til at træde nogle over fødderne
Anne Skov Jensen var politibetjent ved Frederiksberg Politi og Københavns Politi fra 1988 til 1994.
På lige fod med kollegerne beskæftigede hun sig med både knivstikkeri, voldssager og almindeligt patruljearbejde.
Det er blandt andet situationer, hvor Saga afhører vidner, at Anne Skov Jensen kan genkende sig selv.
- Når hun afhører, så er det mere logikken, der hersker, end det følelsesmæssige. Hun går direkte til sagen og bliver hurtig utålmodig. Hun er meget sandhedssøgende. Sådan er jeg også.
- Det, at finde frem til svaret og sandheden, er det vigtigste, og så kan man godt komme til at træde nogle over fødderne undervejs, siger Anne Skov Jensen.
- Kan du ikke bare svare på det, jeg spørger om?
Det er den logiske, rationelle og faktuelle tilgang til alt, som med Anne Skov Jensens egne ord kendetegner både Saga og hende selv. Også selvom Saga ikke har fået diagnosen autisme.
- Hvis jeg skulle afhøre nogen, der var kede af det, kunne jeg godt sidde at tænke: "Åh, kan du nu ikke bare svare på det, jeg spørger dig om, så vi kan blive færdige, og du kan komme hjem?”.
- Det er hårdt sagt, men som autist kan det være meget svært at rumme andres følelser og finde ud af, hvordan man skal agere på dem. Jeg gik nok hurtigere til sagen end andre. "Vi er her jo for at løse en opgave. Lad os nu få den løst". Jeg var ikke god til føle-føle-situationer, husker Anne Skov Jensen.
Hun er også god til at researche. Hun kunne "finde og fokusere på detaljer" - og så kunne hun få øje på ting, som kollegerne i politiet ikke altid var opmærksomme på.
- På gerningssteder fangede jeg - ligesom Saga - detaljer, som andre måske ikke så.
- Når jeg går ind i et lokale scanner jeg automatisk stedet, især hvis jeg ikke har været der før. Og det er jo en kæmpe fordel, når man er ansat i politiet, siger Anne Skov Jensen.
Politikollegerne passede på hende
I dag er Anne 54 år, og efter jobbet som politibetjent blev hun anklager, da hun sideløbende med politiarbejdet tog uddannelsen som jurist og advokat.
Anne Skov Jensen har den form for autisme, der hedder Aspergers syndrom og sidediagnosen ADHD. Hun fik først diagnoserne, da hun var i midten af 40'erne.
Hun kunne ikke holde til jobbet som anklager i længden. Hun var sygemeldt med stress to gange, før hun i 2012 fik tildelt førtidspension.
Der er mange, der spørger Anne Skov Jensen, hvordan hun kunne holde til at være politibetjent:
- Der er mange rutiner i politiarbejdet, og det kan vi autister jo godt lide. Men når man møder på arbejde, ved man ved jo ikke, om man får tre voldssager eller et røveri. Og den uforudsigelighed kan være vanskelig, medgiver hun.
En af grundene til, at hun kunne være betjent i otte år, skyldes ifølge Anne Skov Jensen selv politikollegerne, som passede på hende.
- Ligesom Saga var jeg heldig at lande et sted, hvor jeg virkelig blev accepteret, for den jeg er. Det fede ved politiarbejdet er jo at efterforske og nørde rundt i alle detaljerne. Og vi kan jo se, hvor dygtig Saga er til sit arbejde.
- Det vil jo være en gave at have en ansat som Saga, hvis man altså kan rumme, at hun er anderledes.
Er der plads til autister i politiet?
Rigspolitiet skriver i en mail til DR Nyheder, at politiet ikke kommenterer på fiktive karakterer som Saga Norén fra 'Broen'.
Men generelt kan Rigspolitiet oplyse, at man som udgangspunkt skal være "psykisk rask og robust."
- Psykiske sygdomme som for eksempel depression, sværere belastningsreaktioner, angst, personlighedsforstyrrelser, OCD, adfærdsforstyrrelser (ADHD) og autisme betyder oftest, at du vil have svært ved at kunne helbredsgodkendes, skriver Rigspolitiet i en mail.
- Tidligere psykiske sygdomme - selv efter mange år - øger risikoen for blandt andet såkaldte efterreaktioner, står der.
Hos Landsforeningen Autisme medgiver man, at autister kan have udfordringer som ansat i politiet.
- Problemet er jo, at autistiske mennesker er meget, meget konkrete, og de siger typisk sandheden råt for usødet og nøjagtigt, som tingene er, siger formand Heidi Thamestrup.
- Der vil være udfordringer i sociale sammenhæng, eksempelvis hvor man kommer ud og banker på for at fortælle om et dødsfald.
Heidi Thamestrup forklarer, at det ikke skyldes, at autister ikke har følelser.
- Det er fordi, at der er rigtig mange neurologiske funktioner forbundet med at skulle sætte sig ind i et andet menneskes sted.
- Jeg er jo ikke politimand, men jeg tænker, at man eksempelvis i en afhøring er nødt til at manipulere lidt, smide ledetråde ud eller provokere på en eller anden måde for at få reaktioner frem, og det kan mennesker med autisme ikke. De kan ikke manipulere.
Vil du have Saga som kollega?
Heidi Thamestrup kan dog godt se fordele ved at have en type som Saga ansat i politiet, eksempelvis i komplekse og vanskelige efterforskninger.
- Det her med at kunne gennemgå data fra årtiers sager og se, hvor der er sammenfald, det vil være udfordrende og kunne fastholde den autistiske hjerne i månedsvis, siger hun.
Som formand for Landsforeningen Autisme håber Heidi Thamestrup, at karakteren Saga kan være med til gøre folk mere åbne over for at have autister som kolleger.
- Jeg oplever, at vi ikke er særlig inkluderende i vores verden, slet ikke på arbejdspladser. Arbejdsgivere er ofte ikke trygge ved at ansatte en person med en diagnose.
- Vi skal blive bedre til at anerkende, hvor professionelle autister - ligesom Saga - er i deres arbejde. Så kan vi godt leve med, at de ikke sludrer ved kaffeautomaten eller spørger til, hvordan det går med kollegernes børn.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58981cf1a11f9f03f4547151
Anne Skov Jensen er enig. Selvom hun har haft gode kolleger og en lang karriere, håber hun også, at 'Broen' og Saga indirekte kan være "læring for arbejdspladser".
- Man kan se, hvor gode Sagas makkere er til at forstå og respektere hende. De passer godt på hende. ”Saga kan ikke forstå ironi, så lad være med at bruge det", siger politikollegaen Martin eksempelvis på et tidspunkt.
- Det er den støtte og forståelse, jeg ville ønske, at rigtig mange kunne få i arbejdslivet. Tænk, hvor meget vi kan bidrage med på arbejdsmarkedet, hvis vi har de rette rammer, siger Anne Skov Jensen.
Flove, urealistiske scener
Selvom hun roser skuespilleren Sofia Helin for hendes "overbevisende" og "autentiske" fremstilling af Sagas autistiske træk, så er der også situationer, hvor den svenske politiefterforsker ifølge Anne Skov Jensen er for karikeret.
Anne Skov Jensen fremhæver en scene fra 'Broen', hvor Saga ankommer til et hospital for at afhøre vidner. Saga klasker dem i ansigtet for at få dem til bevidsthed, så de kan afhøres.
- Der går hun langt over grænsen. Der sad jeg og blev helt flov og tænkte: ”Hvordan kan du gøre det?”. Det er på ingen måde typisk autistisk adfærd. Tværtimod. Vi går meget op i at overholde reglerne, og det gør hun jo ikke, når hun slår.
- Det er overspillet, og jeg vil have meget svært ved at se nogle gøre det, siger hun og henviser til, at Saga lever op til en del fordomme og den gængse opfattelse af autisme.
- Hendes mekaniske tilgang til sex er urealistisk
I 'Broen' oplever man flere gange Sagas sexrutine: Hun stiller sig hen til sengen, trækker bukserne ned og tager tøjet af. Herefter signalerer hun, at det er sex og ikke andet, som er dagsordenen.
Det er en fremstilling, som Anne Skov Jensen har meget svært ved at genkende.
- Hendes mekaniske tilgang til sex, tænker jeg, er meget skarpt tegnet op, og jeg tror ikke, der er mange autistiske kvinder, der er sådan.
- Jeg kan dog i modsætningen til mange andre sagtens forstå, hvorfor hun gør, som hun gør. Det er hendes rationelle tilgang, lidt ligesom med smalltalk – det er unødig ”støj”. Man kan lige så godt gå direkte til opgaven med det samme. Når så den opgave er løst, kaster hun sig over den næste, også selvom det er at kigge på obduktionsbilleder med en fremmed mand i sengen, siger hun.
I privatlivet er der også andre episoder, hvor Saga er "urealistisk" - eksempelvis i forholdet til kæresten Jacob, som hun bor sammen med i anden sæson.
- Hun er meget følelseskold og har slet ingen forståelse for kærestens følelser og ønsker, siger Anne Skov Jensen.
- Det er ikke et ualmindeligt træk hos autister, men slet ikke i et omfang, som ses med Saga.
Anne Skov Jensen husker en scene, hvor kæresten har sine ting med, da han flytter ind til Saga, som spørger, om de ikke bare kan blive i kassen.
- Det er jo forstyrrende for hende, at tingene bliver ændret, og det kan jeg i den grad også nikke genkendende til. Jeg holder meget af, at tingene er, som de plejer. Det er trygt og forudsigeligt, siger hun.