Det er få mennesker, der har en passion, de er decideret dårlige til.
Det har Angelina Owino.
- Det har været en tilbagevendende ting i mange år, at jeg surfer og er dårlig til det. På det seneste er jeg begyndt at surfe endnu mere, og så er det bare blevet mere tydeligt for mig, at jeg ikke bliver bedre. Jeg kan derimod se, at mine venner udvikler sig helt vildt.
Det holder hende dog ikke tilbage.
Angelina Owino kaster sig gang på gang ud i bølgen blå ved den del af Danmarks nordvestlige kystlinje, der populært går under navnet Cold Hawaii – eller Klitmøller på dansk (udtalt med tryk på "møller", hvis nogen skulle være i tvivl).
Da en ven gjorde Angelina Owino opmærksom på det bemærkelsesværdige i at have en hobby, man egentlig er ret dårlig til, gav det hende blod på tanden i forhold til at fortælle sin historie.
Det er endt med at blive til kortfilmen 'Maybe One Day', der nu er udtaget til hele tre konkurrencer på Odense International Film Festival.
- Jeg har aldrig rigtig dyrket det at lave film, men nu fik jeg lyst til at gribe fat i det og lave hele arbejdet. Så jeg tog fire dages efteruddannelse, og så gav jeg mig ellers i kast med det, forklarer Angelina Owino og fortsætter:
- Det er et åbent spørgsmål i filmen, om jeg surfer for at surfe eller for at være en del af et fællesskab.
Hvad er svaret så på det spørgsmål?
Der bliver stille i den anden ende af telefonen. Det lyder næsten, som om jeg kan høre havets brusen i baggrunden, mens Angelina Owino tænker over, hvad hun skal svare.
- Det er nok en blanding. Men jeg føler mig som indbegrebet af en surfer: Jeg har et kæmpe behov for frihed, stor eventyrlyst, er åbensindet og bor meget af tiden i min campingvogn. Og så har jeg en kæmpe tiltrækning til havet.
'Havet er hjem for mig'
I løbet af vores samtale står det hurtigt klart, at hun har nøjagtig samme indvirkning på sine omgivelser, som havet har på hende.
Hun bliver flere gange afbrudt af folk, der lige skal snakke. "Tak for i går, det var en fed aften!", lyder det blandt andet. Hun svarer: "Vi ses, Betina!". (Det var vistnok noget med et lånt fadølsanlæg til en fest).
Og som artiklens øverste billede viser med al tydelighed, blev hun - bogstaveligt talt - båret frem til visningen på sin film, da Klitmøller-folket skulle have den at se.
Vi vender tilbage til udgangspunktet for vores samtale: Havet. Eller "æ haw", som det kaldes på de kanter, hvor Angelina Owino bruger store dele af sin tid i en våddragt.
- Heroppe har vi et udtryk, der hedder: "Vend-æ-haw". Det betyder, at man bare lige skal ned og vende ved vandet, når man kommer hjem fra arbejde.
Sådan har Angelina Owino det også selv.
- Havet gør mig rolig, og havet er hjem for mig. Det er godt for min sjæl at være ude i vandet og bare holde øje med bølgerne. Det giver en ro bare at sidde og glo ud på havet.
Men hvorfor bliver du ved med at surfe, hvis du dårlig til det?
- Det er selvfølgelig modsætningsfyldt. Det er sårbart for mig, at jeg er dårlig til at surfe, og jeg kæmper hele tiden med, om folk stadig vil være mine venner, selv om jeg er dårlig til det. Men det, at vi kan være ærlige om det sammen, gør, at jeg står stærkere. Det er blevet meget mindre sårbart for mig nu.
Sårbarhed gør stærk
Og netop sårbarheden er kimen til meget af Angelina Owinos daglige arbejde som fotojournalist. Hun tror nemlig på, at sårbarhed og styrke går hånd i hånd.
- Jeg tror, det at stå ved sin sårbarhed gør dig stærk. Jo mere man selv claimer noget, jo mindre tabubelagt bliver det. Ja, jeg kan ikke surfe, og hvad så? Jo mere, jeg tager det på mig, jo flere er der faktisk, der gange vil hjælpe mig, forklarer hun.
Det budskab træder også tydeligt frem i 'Maybe One Day' for dem, der har set den. Hun vil med egne ord gerne vise andre, at det er okay ikke at være god til alt.
Det er derimod den, som har det sjovest, som vinder på den lange bane, mener hun.
- Der er mange folk, der har set filmen, der har sagt til mig, at de også har haft det ligesom mig. Og det med, at sårbarhed egentlig er en styrke, gælder i virkeligheden i de fleste af livets aspekter.
Det gælder også, når det kommer til dates og potentiel kærlighed.
- Jeg var på date med den lækreste mand forleden. Han var super veltrænet, og så sad vi og snakkede om min film, og jeg viste ham billeder fra den og fra mit tykhedsprojekt med nøgne selvportrætter.
- Så kunne han se, at jeg var tyk. Og ja: Hvad så? Så måtte han jo skride, hvis han ikke gad det!
Skal I ses igen?
I den anden ende af røret lyder der straks en høj, skraldende latter. Så en lille pause.
- Ja, det skal vi jo nok.