De lever af selv at stå på scenen og levere uforglemmelige øjeblikke.
Men hvad udgør et helt særligt festivaløjeblik for kunstnerne selv?
DR Kultur har spurgt en række af landets mest populære artister.
Tina Dickow
Tina Dickow var taget på Skanderborg Festival i 1998, hvor hun blandt andet var til koncert med Björk. Hun husker koncerten som en fuldstændig forrygende koncert, indtil hun besluttede sig for at tage lidt for meget tøj af. Og det blev starten på den mest kiksede koncertoplevelse, hun nogensinde har haft.
- Jeg stod helt inde midt i flokken sammen med nogle kammerater. Det var simpelthen så varmt, så jeg valgte at tage næsten al mit tøj af, og så puttede jeg det ned i min venindes rygsæk.
- Men vi endte med at blive væk fra hinanden, fordi jeg fik et eller andet klaustrofobisk anfald, så jeg bare måtte hurtigt ud derfra. Pludselig stod jeg bare der ude midt i bøgeskoven helt letpåklædt i en bh, siger Tina Dickow.
Chinah
For både Fine Glindvad og Simon Andersson står den regnfyldte 2007-udgave af Roskilde som en festival, der har gjort indtryk.
- Jeg kom på opvarmningsdagen og var der helt til mandag formiddag. Jeg havde ikke rigtig noget at sammenligne med, men jeg vidste bare, at jeg skulle synes, at Roskilde var fedt.
- Introduktionen blev lidt en kamp, men på den måde gik vi enormt meget op i at nyde musikken, for det var jo ren overlevelse. Jeg husker blandt andet Björk-koncerten, hvor det regnede helt sindssygt, og jeg havde ikke købt gummistøvler, siger Fine Glindvad og bliver suppleret af Simon Andersson.
- Jeg havde også en idé om, at det var fedt, så jeg så alting i skæret af det og havde sådan et gåpåmod. Vores telt var jo oversvømmet i 30 milimeter vand, det var virkelig helt galt, men man lod sig ikke slå ud af det.
For Simon Kjær kom den mindeværdige Roskilde-oplevelse året efter.
- Jeg var der i 2008 for at se Radiohead. Vi var fem efterskoledrenge, og jeg kan huske, at det var en virkelig god koncert fra start til slut.
- De sluttede af med 'Karma Police', klokken blev lige midnat, og en af mine venner havde fødselsdag over midnat, så det blev et af de der øjeblikke, hvor alting bare gik op i en højere enhed, siger han.
Thomas Helmig
Thomas Helmig begejstrede både publikum og anmeldere på weekendens Northside-festival, men hvilken festivaloplevelse har den folkekære popdreng selv som sin favorit?
- Min vildeste festivaloplevelse var for hundrede år siden, hvor jeg hørte The Pretenders på Roskilde Festival. Det er en af de bedste koncerter, jeg nogensinde har overværet.
Det var i 1987, hvor Thomas Helmig selv spillede på Arena-scenen.
15 år senere, i 2002, trådte Helmig så selv op på Roskilde Festivalens store Orange-scene.
- Første gang, jeg stod på Orange-scene, var grænseoverskridende på alle mulige leder og kanter, men det var selvfølgelig en kæmpe oplevelse, siger han og giver så et godt råd til, hvordan man finder ro inden koncertstart.
- Hvis man tænker for meget over det, så bliver det ikke godt. Jeg forsøger at få tømt skallen med nogle vejrtrækningsøvelser helt alene de sidste 15 minutter op til.
Folkeklubben
Folkeklubbens egen koncert på weekendens Northside står som den bedste festivaloplevelse for gruppens forsanger, Kjartan Arngrim.
- Pladsen var lukket på grund af mudder, så folk blev lukket ind en halv time for sent, og det var os, der skulle åbne pladsen. Så vi tænkte jo, om vi havde mistet dem. Men i løbet af en halv time var pladsen så fyldt, og det var helt vildt fedt, siger han.
For guitaristen Rasmus Dall er det hans første tur på Roskilde Festival som gæst, der har været den bedste.
- Jeg tror, jeg var 19 år, da jeg skulle af sted første gang. Bare det at være en del af det og tæske rundt og høre alt muligt mærkeligt musik. Det var en stor oplevelse, siger han.
For Rasmus Jusjong, der blandt andet er bandets trommeslager, er det en helt bestemt koncertoplevelse, han forbinder med den bedste festivaloplevelse.
- Da jeg så Future Islands på Smukfest for to år siden. Det var bare en god aften. Vi havde selv spillet på samme scene og det at dele scene med dem og så hele koncerten. Det var fedt, siger han.
Peter Sommer
- Det var, da Simon (Kvamm, red.) og jeg vendte tilbage på Skanderborg. Jeg mener, det var anden gang som De Eneste To. Vi havde gang i noget med nogle gummibåde og stod oppe på lydtårnet og spillede.
- Lige der tror jeg, vi ejede skoven i et øjeblik, siger han om koncerten i 2012, hvor de blev båret af publikum i de føromtalte gummibåde fra baren Stereobænken tværs over til Bøgescenen.
- Det er stort for mig, når jeg kommer derfra og har investeret en masse følelser i at være derude, men lige der, synes jeg, at alt lykkedes lidt. Det blev sådan en fin ting, og der er bare noget med hjemmebanen, siger Peter Sommer.