Han var ikke kun en berømt forfatter, men også en opsigtsvækkende type. Med skaldet isse, sortlakerede negle og en helt særlig, rytmisk måde at tale og læse op på blev Dan Turèll en kendt figur i dansk kulturliv og en af vores største forfattere.
Komiker og skuespiller Andreas Bo Pedersen var med det samme begejstret, da han fik tilbudt at spille rollen som den karakteristiske forfatter i programmet ’Øgendahl og de store forfattere’.
- Min første tanke var, yes, jeg gør det gratis! Jeg elsker sådan en udfordring, hvor man skal prøve at ramme en person helt rent, fortæller han.
Som forberedelse til rollen startede Andreas Bo med at se en hel masse YouTube-videoer med Dan Turèll eller Onkel Danny, som han også kaldte sig selv.
- Jeg lurede ham simpelthen af, hans karaktertræk, stemmeleje, kropssprog. Så det var egentlig rimelig traditionelt for den måde, jeg arbejder på, men dog med det for øje, at jeg ikke skulle være sjov denne gang, siger Andreas Bo, som blandt andet er kendt fra Cirkusrevyen og satireprogrammet ’Live fra Bremen’ på TV2.
Et leverpostejsansigt
- Jeg kan altid inden for ganske få minutter aflure, om jeg overhovedet har en chance for at parodiere vedkommende. Det tænkte jeg ret hurtigt, at jeg godt kunne her.
- Dan Turèll var jo ret vidunderlig, fordi han var så karakteristisk. Og jeg har især lagt vægt på at prøve at ramme stemmen - og så har jeg åbenbart et leverpostejsansigt, som kan komme til at ligne alle, siger Andreas Bo.
- Det vigtigste for mig var at få fortalt historien om Dan Turèll, så jeg forsøger egentlig at lave en pagt med seerne om, nu skal de bare glemme mig og gå ind i det her univers.
I programmet optræder han blandt andet i Dan Turèlls rekonstruerede hjem, hvor der indgår flere rekvisitter fra forfatterens eget hjem, blandt andet en udstoppet grib. Den er med til at understrege den legende, barnlige side, der også var en væsentlig del af hans liv og forfatterskab.
Folkeligt gennembrud og nyt image
Dan Turèll var nemlig stor fan af tegneseriehelte som Anders And og Lucky Luke, og selvom han debuterede som digter, så kastede han sig senere ud i krimigenren og forsøgte sig også med en vampyrroman. Han var pop- og finkultur på samme tid.
Sit store folkelige gemmebrud fik Dan Turèll først med den selvbiografiske roman ’Vangede billeder’ fra 1975, nogenlunde samtidig med, at han besluttede sig for at skabe sig et image. Det fortæller litteraturprofessor Anne Marie Mai, som også medvirker i programmet:
- Han vælger på et tidspunkt at sige, at nu vil jeg altså have nogle læsere, nu vil jeg læses. Og hvordan får jeg så det!? Det gør jeg ved virkelig at få skabt et image, der kan bryde igennem medierne.
- Dengang i 1970’erne var hverdagen og virkeligheden temmelig konform og ensartet. Pludselig er der den her gut, der stikker fuldstændigt ud – og det giver ham jo et gemmebrud i medierne, fordi der er noget at få øje på og noget at fortælle om, siger hun.
I ’Øgendahl og de store forfatter’ fortæller hun og flere andre Turèll-eksperter, hvordan den rolle, han påtog sig med tiden udviklede sig til at blive et fængsel for ham.
Et lille stykke poesi
Én ting var Dan Turèlls karakteristiske stemme og udseende, noget andet var hans evne - og lyst - til at provokere med sine holdninger og udtalelser. I de mange tv-klip, som Andreas Bo har studeret som forberedelse til rollen, har det slået ham, hvor skarp og velformuleret, han var.
- Man får en fornemmelse af, at han er en mand, der kan give et svar, som bare lyder vanvittigt velforberedt, siger han.
- Når man laver skuespil, så arbejder man jo med at kunne sige en replik, så det lyder som om, det er første gang de ord kommer ud af nogens mund. Men med Dan Turèll er det ligesom omvendt, og hvor de fleste ville svare ’det jeg tænker, er sådan og sådan’, så har han faktisk forberedt et lille stykke poesi, som bare kommer sådan dér.
At blive set og ikke ville ses
Hans rytmiske oplæsning og poetiske tekster gav ham endnu et stort folkeligt gennembrud med albummet ’Pas på pengene’, som han lavede sammen med komponisten Halfdan E i begyndelsen af halvfemserne, kort før sin død.
Det er teksterne fra albummet her, som Andreas Bo selv kender Dan Turèll bedst for, fortæller han. I ’Øgendahl og de store forfatter’ fik han mulighed for at gøre ham den svære oplæsningskunst efter.
- Han skriver om det hverdagsagtige, spændingen i det lille liv. Og jeg synes sagtens, jeg kan spejle mig i en fyr som Dan Turèll som kunstner, uden sammenligning i øvrigt.
- Det her med, at han på den ene side ville han gerne ses og brandes med sine vampyrtænder og sorte negle og hvad ved jeg – og samtidig hadede han, at folk kiggede på ham, og at han ikke kunne være i fred.