I 2015 bragede han igennem med den selvbiografiske debutroman ’Planen’, som solgte 40.000 eksemplarer og blandt andet indbragte ham årets debutantpris på Bogforum.
Nu er han i gang med sin anden roman, der i forfatterkredse er kendt som ’den svære toer’ – og som, hvis alt går vel, skal udkomme senere i år.
– Med ’Planen’ fik jeg muligheden for at leve som forfatter. Jeg fik åbnet nogle døre, skabt muligheden for en karriere, men det er den næste bog, som kommer til at afgøre, om den karriere kan fortsætte derudaf, siger Morten Pape.
– Det er på mange måder den bog, der kommer til at definere og bekræfte, om jeg overhovedet kan noget som forfatter. Enhver kan jo være heldig at skrive en bestseller – men kan man gøre det igen, eller var det bare et lucky punch?
Store forhindringer
Det er meget almindeligt for forfattere at have den slags bekymringer, fortæller litterær direktør på forlaget Gyldendal, Johannes Riis.
– Når en forfatter kommer over den første hurdle, så melder der sig nogle andre problemer end dem der var med den første, siger han og forklarer, at præstationsangst ofte gør det svært for forfatterne at få gang i skrivearbejdet igen.
Ud af de 32 debutanter, som Gyldendal udgav fra 2009-12 har kun 16 forfattere udgivet bog nummer to.
– Det synes jeg siger, at der er noget om det med den svære toer, siger Johannes Riis.
Han fortæller, at det er almindeligt kendt, at litteraturanmeldere er ekstra blide over for debutanter. Det er kun med til at skabe et ekstra stort forventningspres på forfatterens skuldre, når de skal skrive den næste bog.
– Der er virkelig nogle store forhindringer, man kommer op i mod som forfatter til bog nummer to.
Inspireret af virkeligheden
Den svære toer, som Morten Pape lige nu er midt i at skrive, er inspireret af mordet på et 16-årigt avisbud på Amager, som fandt sted for ti år siden.
Han kendte gerningsmanden, som var en af hans lillebrors venner og desuden søn af en kæreste, Morten Papes far havde haft.
– Det gjorde meget stort indtryk på mig, og jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det kunne ske, fortæller Morten Pape, som ganske kort nævner sagen i sin debutroman.
– Jeg gik ikke så meget i dybden med det, fordi jeg vidste, at hvis jeg nogensinde fik mulighed for at skrive bog nummer to, så skulle den handle om det her drab. Og jeg ville fortælle det både fra ofrets og fra bødlernes synspunkt – men i min egen fiktive form, selvfølgelig.
Gerningsmanden blev anbragt på den sikrede døgninstitution Stevnsfortet, som Morten Pape har besøgt i forbindelse med sin research til bogen.
– Jeg kan sagtens bare finde på noget, men det bliver det jo ikke realistiske af. Det er i de små detaljer, at det autentiske ligger, og troværdigheden kan spores og opdages af læserne. Jeg tror, at de fleste læsere sagtens kan mærke, når en forfatter ikke har gjort sin research ordentligt, siger han.
Angsten er en motor
Forfatter Kim Leine havde ligesom Morten Pape også stor succes med sin debutroman, den selvbiografiske bog ’Kalak’. Bogen skrev nærmest sig selv, ’den løb bare ud af mig’, forklarer han.
Herefter indså Kime Leine, at hans næste bog til gengæld ville kræve research. Men det kan blive en farlig overspringshandling og måde at undgå angsten for selve det at skrive, mener Kim Leine.
– Men når man kommer tilbage til manuskriptet, så er det et bombekrater, og man kan ikke finde tilbage til det. Det er dødt.
Kim Leine har netop udgivet sin ottende roman, og hans råd til andre forfattere er ganske enkelt:
– Man skal arbejde sig igennem angsten, angsten er en del af motoren. Man skal lære at blive ven med sin angst, den skal ikke have lov til at lamme én, siger han og tilføjer:
– Hvis man ikke føler angst, så skal man virkelig føle angst, for så kan det være, at det slet ikke dur. Det er en del af processen at være rædselsslagen for, om man har skrevet sin sidste bog.
Kulturmagasinet Gejst vises i aften på DR1 kl. 21.55.