- Det der overraskede mig i min research, er, at vi stadigvæk behandler børn sådan, som vi også gjorde det for mange årtier siden, men vi er bare ikke selv bevidste om det, siger forfatter Mette Korsgaard, som har skrevet bogen ’Min uimodståelige mand’ med undertitlen ’Vi er alle mandchauvinister’.
Bogen, som udkom på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts, er en undersøgelse af ligestillingen i Danmark med udgangspunkt i hendes personlige erfaringer og ny forskning.
- Min pointe er, at vi stadig hænger fast i nogle stereotyper, og det begrænser mulighederne for begge køn, siger Mette Korsgaard, som er uddannet journalist og socialpædagog.
Siden 2007 har hun været selvstændig dokumentarfilminstruktør og -producent.
Hvad har du gang i?
Mette Korsgaard har selv tre børn, to piger og en dreng. I bogen beskriver hun blandt andet, hvordan hun også selv - helt ubevidst - har behandlet sine børn forskellige ud fra nogle kønsbestemte fordomme og forventninger.
I en gammel videooptagelse opdagede hun fx, hvordan hun roste sin datters udseende, mens hun spørger sin søn, ’hvad han har gang i’.
- Og det er da meget federe at have gang i noget, end at have en fin hat på.
- Forskelsbehandlingen er jo ikke bare noget, onde mænd gør mod kvinder. Det inkluderer alle. Og det er helt fra børneværelset, hvor de fleste børnebøger og film er med handlekraftige drenge, og de fleste bipersoner er piger, siger Mette Korsgaard.
De rollemodeller og karakterer, som børn og unge møder i kulturprodukter, er vigtige for deres udvikling. Det gælder både de passive pigetyper og de barske drenge, der ikke må græde, mener hun.
I bogen fremlægger Mette Korsgaard blandt andet ny forskning, som viser, at den biologiske forskel mellem kønnene ikke er så afgørende, som vi hidtil har troet.
- Vi overvurderer simpelthen betydningen af de der kønshormoner og hvad de betyder for vores adfærd. Det står overhovedet ikke mål med den forskel i adfærd, vi kan se kommer til udtryk, både i børnehaven og skolen og senere i livet, siger Mette Korsgaard.
I ’Min uimodståelige mand’ fortæller hun også i bogen, hvordan hun med egne ord scorer 'ekstremt dårligt' i en test, hvor hun skal koble kønnene med naturvidenskab og humaniora. Mette Korsgaard reagerer instinktivt ud fra de samme fordomme om kønnene som de fleste af os gør.
Hør Mette Korsgaard fortælle mere om sin bog i Bogselskabet herunder:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5a9f35676187a412e4e8f371
Behov for at inddele i kategorier
Et andet eksempel i bogen er, da hun og ægtemanden, journalist Niels Krause-Kjær, reagerer med stereotyp forundring, da deres datter fortæller dem, at hun vil være ingeniør.
- Vi har et enormt behov for at inddele folk i kategorier og sætte dem i bås, siger hun og understreger, at det er naturligt, at vi søger identitetsfællesskaber med andre mennesker, og kønnet er en af de første kategorier, vi mennesker kan forholde os til.
- Vi bliver forvirrede, hvis vi ikke lige kan aflæse folks køn, det gør os utrygge. På den måde er det vigtigt for os, men vi har bare overdrevet den adfærdsmæssige betydning, og det er det, jeg synes, der er så farligt.
- Det der er mit fokus er, at det ikke er givet, hvad man skal ud fra hvilket køn, man har. Det kan nemt blive en spændetrøje at beskrive folk ud fra deres køn.
Hun glæder sig over, at der i de senere år er kommet ekstra fokus på forskelle mellem kønnene. Det er ikke længere et ’gammeldags venstreorienteret projekt’, mener hun
- Når man ser idealistisk på det, så skulle det jo gerne være sådan i et demokratisk samfund, at vi havde så lige muligheder som muligt og ikke bedømte folk ud fra deres køn først, siger hun.
Bange for modtagelsen
Her en måned efter udgivelsen kan Mette Korsgaard ånde lettet op.
- Jeg har været frygtelig bange for modtagelsen af denne her bog, fordi jeg jo ved, at ligestilling er noget, der kan få folk op i det røde felt og jeg er jo opdraget sådan, at jeg skal være ordentlig og pæn og helst ikke være uvenner med nogen, siger Mette Korsgaard, som fortæller, at hun har mødt vrede reaktioner på bogen.
Alt andet ville også være naivt, tilføjer hun.
I et radioprogram på Radio 24syv oplevede hun, at en uenig lytter smækkede røret på. Men overordnet har hun oplevet, at folk forstår hendes ærinde.
- Jeg gerne vil gerne bygge bro over kønskløften og diskussionen om køn. Jeg vil gerne stille spørgsmål ved, hvad det er der fremkalder vrede og hvordan det faktisk kan blive bedre for alle, hvis vi taler om det. Jeg vil gerne overbevise folk om, at alle har noget at vinde ved at diskutere ligestilling.