Er kvinder på vej til at blive rugemaskiner?

Mange af de rettigheder, som kvinderne har kæmpet for gennem årtier, er igen kommet til diskussion. Det betyder, at den dystre fremtidsvision fra 'The Handmaid's Tale' ikke er så fjern fra virkeligheden i dag, mener kulturforsker.

Elisabeth Moss (i midten) spiller hovedrollen som Offred i tv-udgaven af 'The Handmaid's Tale. Hun holdes som slave hos en højtstående officer med det formål at avle et barn til familien. (Foto: © George Kraychyk, HBO Nordic)

Tæl dine æg og Knald for Danmark. Sådan lyder det i virkelighedens Danmark, når vi med et smil opfordrer unge til at sætte gang i produktionen af børn.

I fortællingen 'The Handmaid's Tale', på dansk 'Tjenerindens fortælling' bliver det ikke ved en uskyldig opfordring. Her bliver kvinder gjort til slaver, der skal producere børn på kommando.

Men måske er der ikke så langt fra den sjove opfordring til tvangs-reproduktion.

Sådan advarer Torsten Bøgh Thomsen, som forsker på Institut for Kulturstudier på Syddansk Universitet.

- Vi lever i en tid, hvor vi er ved at finde ud af, at det tyvende århundredes fokus på frigørelse ikke gælder alle i samfundet. Kvinders og homoseksuelles rettigheder er til forhandling og noget, der tages tilbage og bruges i politiske magtkampe. Det ser vi især i USA lige nu, siger han.

Ny voldtægt hver måned

'The Handmaid's Tale' bygger på Margaret Atwoods roman af samme navn, som udkom i 1985. I anledning af tv-seriens succes har forlaget netop genudgivet Lisbeth Østergaard Madsens danske oversættelse fra 1986 med titlen ’Tjenerindens fortælling’.

Her følger vi tjenerinden TilFred (på engelsk Offred), hvis tidligere identitet som fri kvinde nu er komplet udslettet. Hun har mistet sin familie og er ligesom alle andre kvinder i republikken Gilead frataget alle rettigheder, også til sin egen krop.

Nu tilhører hun kommandanten Fred, som hver måned voldtager hende i en 'officiel ceremoni'.

Kvinder holdes som slaver

Det religiøse regime, som har overtaget magten i det tidligere USA, frygter for artens overlevelse efter en omfattende miljøkatastrofe har efterladt store dele af befolkningen ufrugtbar.

De få kvinder, der kan få børn, tvinges ligesom TilFred til at leve som frugtbarhedsslaver for den herskende klasse.

- Atwood udstiller et karikeret patriarkalsk samfund, som faktisk gør os bedre i stand til at se de små ansatser til det samme i vores samfund, fortæller Torsten Bøgh Thomsen.

Han fremhæver fællesskabet mellem tjenerinderne og deres modstand mod det totalitære styre som en stor del af seriens - og romanens - relevans.

Seriens dragter i ægte demonstration

TilFred og de andre tjenerinder begynder nemlig et langsomt oprør mod den ekstreme undertrykkelse, de oplever.

I Texas demonstrerede en række kvinder for nylig mod delstatens restriktive abortlovgivning, iklædt røde dragter og hvide hætter ligesom tjenerinderne i ’The handmaid’s tale’.

Alle de kvinder, der fungerer som avlsmaskiner, skal klæde sig i en karakteristisk rød, ankellang, dragt med tilhørende kyse, der blokerer for udsynet. (Foto: © George Kraychyk, HBO Nordic)

- Atwood har formået at skabe nogle stærke slagord som jeg har bemærket, at flere feministiske grupper bruger i dag, når de oplever kvindehad fra f.eks. politikere, siger Torsten Bøgh Thomsen.

Værk med feministisk budskab

Han fremhæver det slagkraftige latinske udtryk 'Nolite te bastardes carborundorum', som på dansk bliver til noget i stil med 'lad ikke svinene få jer ned med nakken'.

- Handmaid's Tale er et åbenlyst feministisk værk, og det er meget lovende at se, hvordan den har formået at bryde igennem til mainstream.

Margaret Atwood er konsulent på HBO’s tv-serie, og skriver handlingen videre fra det sted, hvor romanen slutter. Anden sæson af serien får efter planen premiere i 2018.