Da forlaget Gyldendal i begyndelsen af året fik ny direktør, mistede det samtidig en kendt forfatter.
Det var Carsten Jensen, manden bag romaner som 'Vi, de druknede' og ' Den første sten', der gik og smækkede højlydt med døren efter sig. Han ville ikke være på et forlag, hvor han ikke kunne have respekt for den øverste ledelse.
- Jeg elsker lyden af glas, der splintres, siger Carsten Jensen i dag.
Han sætter ligefrem en ære i at smide stenen ind i glashuset. Eller sagt med andre ord: Formulere provokerende argumenter og sylespidse analyser i samfundsdebatten.
Den stridbare forfatter er netop udkommet med bogen 'Kældermennesker', denne gang på Politikens forlag. Den handler om populisme i politik og mellem mennesker.
Forkærligheden for slagsmålet og lysten til at mene det modsatte af alle andre har Carsten Jensen til fælles med et af hans litterære idoler.
Svimlende ophavshistorie
Johannes V. Jensen er herhjemme mest berømt for romanen 'Kongens fald'.
Men Carsten Jensen anbefaler os også at læse 'Den lange rejse'. En samling fortællinger om, hvordan de første mennesker overlever i istiden for siden at erobre verden, helt frem til Christoffer Columbus' rejse over Atlanterhavet.
- Man bliver helt svimmel af at læse den.
Romanen var med til at give Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Og det er fantastisk læsestof, selv om det er præget af de race-tanker, der var udbredte i starten af 1900-tallet.
- Johannes V. Jensen var også racist, helt ud i det barokke, men gik aldrig i samme fælde som Knut Hamsun i Norge, der fik sympati for nazismen, dertil var danskeren alt for imponeret af den engelske imperialisme. Han mente desuden, at jøderne var et stort plus for Tyskland, lyder det fra Carsten Jensen.
Alt i alt er det en forfatter, der er værd at kaste sig over.
- Johannes V. Jensen var en forfatter i særklasse. Jeg beundrer det mod, han lagde i at være i opposition til stort set alt, fortæller Carsten Jensen.
Sovjets ofre satte gang i rejselyst
'The wind blows away our words' er skrevet af endnu en Nobelprismodtager, den engelske feminist Doris Lessing.
Det er en rystende skildring af de enorme flygtningelejre i Pakistan, hvor millioner af afghanere opholdt sig i 1980'erne på flugt fra Sovjetunionens brutale invasion af deres land.
- Det var den bog, der fik mig til senere at rejse til Afghanistan, ikke bare en, men mange gange.
- Doris Lessing beskrev de mange ødelagte skæbner, og det var som en beretning fra månens bagside, for ingen interesserede sig for dem. Afghanistan var, hvor utroligt det end lyder, mere sønderskudt end Syrien i dag.
Bogen satte gang i Carsten Jensens lange række af rejser, rejseskildringer og essays, og dermed hans deltagelse i debatter om for eksempel den danske krigsdeltagelse i Afghanistan.
Fra minus til plus
- Milan Kunderas roman 'Identitet' læste jeg på et tidspunkt, hvor jeg selv var blevet far. Et ægtepar har mistet deres barn, og det er jo en dyb tragedie. Men samtidig oplever de det som en intellektuel befrielse. De kan igen tænke om verden, hvad de vil. De kan tillade sig at være pessimistiske.
- Romanen lærte mig på en bagvendt måde, at der med forældreskabet også fulgte en moralsk og intellektuel forpligtelse til at være optimistisk på verdens vegne, siger Carsten Jensen.
Han ændrede sin indstilling fra 'pessimist' til 'optimist'.
- Det nytter ikke noget, at man som forælder fortæller om forurening og klimakatastrofer, før man lærer barnet, hvor fantastisk naturen er. Vi er nødt til at give de kommende generationer håb og lyst til at gå ud og møde livet. Og en tro på, at det nytter at handle, og at verdens skæve gang kan ændres.
Den holdning får også forfatteren til at reagere allergisk overfor en bestemt sang.
- Jeg hader den der sang fra 1970'erne, 'Vi voksne kan også være bange'. Det er da forfærdeligt at trække tæppet væk under børn og fortælle dem, at de voksne heller ikke har styr på noget.
- Man skal give børn en grundlæggende tillid til verden. Ellers ender de med i livsangst at gemme sig væk fra den.
Var også vild med hendes bøger
Gennem snart tyve år har Carsten Jensen dannet par med den britiske forfatter Liz Jensen. De to mødtes på en international litteraturfestival i Canada.
- Der var en form for tyngdekraft, der trak i mig, når hun var i nærheden, smiler Carsten Jensen.
Men inden det blev til et forhold, satte han sig for at læse hendes bøger.
- Jeg vidste, at jeg ikke ville leve sammen med en forfatter, hvis forfatterskab jeg ikke kunne respektere. Heldigvis blev jeg dybt betaget af hendes bøger, og endnu mere heldigt blev hun også betaget af mine, og så blev det os.
På dansk kan man læse 'Varslet' og 'De Ubudne', begge fremtidsromaner om de katastrofer, klimaforandringerne forårsager. Den ene med det tvist, at det er en spøgelseshistorie, hvor spøgelserne kommer fra fremtiden.
Da de to havde mødt hinanden, gik Carsten Jensen i gang med sin roman 'Vi, de druknede'. En fortælling om generationer af danske sømænd, der gav forfatteren et stort gennembrud hos læserne.
- Jeg kunne bare ikke blive færdig med at researche. Jeg ville vide alt, og jeg talte ustandselig om det. En dag sagde Liz opgivende: Hold nu din kæft og sæt dig ned og skriv. Jeg satte mig i barnlig trods for at demonstrere, at det var umuligt.
- Fem år senere rejste jeg mig, og bogen var færdig. Liz har lært mig så meget om romankunsten, at hendes navn burde stå med store bogstaver ved siden af mit på forsiden af alle mine romaner.