Vi er omgivet af træer i vores hverdag. Alligevel er det nok de færreste, der tænker over, hvad der gemmer sig under det smukke, ofte grønne, ydre. Og det burde være anderledes, mener Claus Emmeche, der er lektor ved Københavns Universitet, videnskabsteoretiker og naturfilosof.
- Det er lidt pinligt, at vi kun fokuserer på den del af naturen, der ligner os selv mest. For eksempel andre pattedyr, siger han og kritiserer standardopfattelsen af træer.
- Nå ja, en plante gror og så formerer den sig, og så kan den ikke mere. Sådan er det ikke. Træer sanser deres omgivelser, men selvfølgelig på en anden måde end dyr sanser, fortæller han.
Træer hjælper hinanden
- Man kan blive overrasket over den kommunikation, der foregår. Hvor forfinede og evolutionært udviklede metoder, som træer benytter sig af, siger Claus Emmeche. Som eksempel nævner han, hvordan træer via duftstoffer kan advare hinanden mod en fælles fjende.
Den tyske skovfoged Peter Wohlleben går ligefrem så langt som til at betegne træer som 'intelligente' i sin bestsellerbog ’Træernes hemmelige liv’, der er februar måneds bog i DR Læseklubbernes fagbogklub.
I bogen fortæller han, med udgangspunkt i forskning og egne observationer, hvordan træerne samarbejder på kryds og tværs – for eksempel for at beskytte hinanden under sygdom eller under ’opvæksten’.
Blandt andet fortæller han om en træstub, der var fældet for 400-500 år siden, men som de omkringliggende bøgetræer holdt i live ved at pumpe deres sukkeropløsning over til stubben.
Skovturen med nye øjne
Claus Emmeche er også meget fascineret af ’de forfinede og evolutionært udviklede metoder’ som træerne benytter, men vil dog, i modsætning til Peter Wohlleben, være varsom med at bruge ordet ’intelligens’ om træer.
- Man kan godt tale om, at træerne er intelligente i forhold til de mekanismer, de benytter sig af, når de taler sammen. De er for eksempel smarte i forhold til overlevelse. Men man kan ikke tale om, at træer er intelligente i den forstand, at de selv er bevidste om, hvad de gør, understreger han.
Han mener en større bevidsthed om træer kan give os en anden opfattelse af dem.
- Det kan give os en anden oplevelse af, at der ikke bare er tale om en kulisse af grønt, når vi går gennem skoven. Så er det pludselig et helt andet billede, en skovtur giver.
En fest hvor man ikke kender deltagerne
Biolog, naturvejleder og, med hans egne ord, ”chef-kratlusker” Morten D. D. Hansen - også kendt fra DR programmerne 'Bidt af naturen' - mener også, det er ærgerligt, at mange danskere ikke ved mere om træer.
- Det er som at være til en fest, hvor man ikke kender deltagerne eller som at tage til Firenze uden at kende noget til byen, siger han.
Han fremhæver også træernes evne til at advare hinanden mod insektangreb ved hjælp af duftstoffer og deres evne til at udveksle vand og næringsstoffer med hinanden via svampene i jorden som noget af det mest fantastiske ved de grønne skabninger.
Vi hylder ikke træerne
Mest af alt ærgrer han sig dog over, at vi i Danmark har et 'bondesamfund', der ser træer som noget, der skal dyrkes frem for at få lov til at gro frit.
- Vi har et forskruet forhold til træer. Vi tror, det er noget, vi skal dyrke. Træer kan skabe helt ufatteligt meget liv - et helt nyt økosystem, og vi går glip af så meget liv, som vi kun ser i uberørte skove, siger han og refererer til England, hvor han mener, man er langt bedre til at værdsætte træerne.
- Egetræer kan blive 1.000 år gamle. Men vi hylder ikke træerne i Danmark. Det gør man i England, hvor man også trækker på træernes historiske betydning: Det her træ var der én, der hængte sig i i 1644 og så videre. Og så giver de gamle træer et unikt dyreliv, vi ikke har i de danske skove, fortæller han.