Historiske dramaserier er ikke for alle.
Personligt finder jeg dem ofte utroværdige og langtrukne. Men ind imellem kommer der en serie, som transcenderer sin egen genre og med en blanding af fantastisk filmisk håndværk og den helt rigtige historie formår at appellere bredt og overbevise skeptikerne.
'The Crown' fra Netflix er sådan en serie.
Og selvom første sæson (ifølge Netflix selv) betragtes som et hit, så fortjener den et større publikum. Specielt blandt dem, der normalt ikke bryder sig om historiske dramaserier.
Hvis du stadig er skeptisk, kommer der her et overblik over de største trumfkort i 'The Crown', der med dagens premiere på anden sæson endnu engang har lagt i kakkelovnen til en omgang royal og mesterlig serieunderholdning.
Drypper af penge
'The Crown' er den dyreste serie nogensinde lavet og det anslås, at hvert afsnit i sæson 1 kostede i omegnen af 13 millioner dollars. Hvilket betyder, at første sæson løber op i mere end 750 millioner danske kroner.
Anden sæson er efter sigende næsten dobbelt så dyr. På trods af, at der hverken er computeranimerede superskurke eller ultrakendte skuespillere på rollelisten.
Nej, pengene er i stedet brugt på blandt andet at skabe en nøjagtig kopi af Buckingham Palace og mere end 7.000 specialsyede kjoler. Heriblandt Dronning Elisabeths berømte bryllupskjole.
Seriens visuelle side er en af de mest overbevisende i et historisk drama nogensinde, og selv hvis man ikke ophidses ved tanken om smukke kjoler fra 1950’ernes England, så er seriens vanvittige æstetik en fryd for øjet i hver eneste scene.
Et studie i royal magt / royale tømmermænd
Man siger, at 'kronen hviler tungt', og i 'The Crown' får vi et uhyggeligt realistisk billede af, hvor meget det tunge ansvar hos det royale overhoved opvejer alle frynsegoderne.
Som flere af de bedste serier gennem årene - heriblandt 'Breaking Bad', 'The Sopranos' og 'House of Cards' - viser portrættet af dronning Elizabeth uden omsvøb, hvor hurtigt der kan blive koldt på toppen, når man er nødt til at træffe kyniske og diplomatiske beslutninger.
Der er en grund til, at serien hedder 'The Crown' og ikke er betitlet efter dronningen selv. Dronningens udvikling går nemlig i høj grad ud på at ryste alle menneskelige behov af sig og lade sig styre af kronens magt og politiske symbolværdi.
En magtfuld kvinde i en mandeverden
Dronning Elizabeth spilles sublimt og køligt af Claire Foy, der gennemgår en både fascinerende og skræmmende udvikling: Fra (relativt) almindelig ung kvinde til betynget monark, som er nødsaget til at nedprioritere både egne og sine elskedes behov.
Det er sjældent, vi ser en serie om en målrettet, magtfuld kvinde der udrangerer alle mænd, på nær Winston Churchill, hun møder på sin vej.
Det giver anledning til større spørgsmål om ligestilling. Men også til en lang række af uforglemmelige scener, såsom kronings-scenen hvor hendes mand Prins Philip af narcissistiske årsager har uendeligt svært ved at knæle for sin egen kone.
Troværdige intriger
Det store trækplaster for mange historiske serier om aristokratiet er som regel interne familieintriger - og her adskiller 'The Crown' sig på overfladen ikke synderligt fra en serie som eksempelvis 'Downton Abbey'.
Dog er seriens skaber Peter Morgans mesterlige pen - i overensstemmelse med virkelighedens begivenheder - i stand til at indfange dronningens komplicerede forhold til både sin (berettiget) paranoide søster og forsmåede mand.
Det er drama i absolut topklasse!
Og selvom serien ved første blik kan synes ligeså tør som prins Charles’ tweed-jakker, så er 'The Crown' et potent og spændende familiedrama.