Netflix er nærmest synonym med tv-serier.
Igennem en årrække er de gået fra at være en database af støvede, gamle film og serier til en serieproducent i absolut topklasse med titler som 'House of Cards', 'Orange is the New Black', 'The Crown' og 'Stranger Things' i kataloget.
Nu er tiden åbenbart kommet til at indtage filmverden.
I gamle dage betød 'straight to dvd' som regel, at den pågældende film ikke hørte til i biografen, fordi den ikke var kvalitetsmæssigt stærk nok. 'Straight to Netflix' derimod kan sagtens rumme anmelderroste festivalfilm.
I 2015 producerede Netflix deres første originale spillefilm 'Beasts of No Nation' med en toppræstation af superstjernen Idris Elba, og nu er det muligt at streame den superhypede science fiction-film 'Annihilation' instrueret af The Beach-forfatteren Alex Garland, der stod bag en af 2014’s bedste film, Ex Machina.
Der er både godt og skidt blandt de Netflix-producerede (eller eksklusivt distribuerede) film, da enkelte af filmene bliver opkøbt af Netflix, fordi man tidligt i processen må anerkende, at produktet ikke er godt nok til at klare sig i biograferne.
I andre tilfælde vælger filmskaberne at samarbejde med Netflix, fordi det betyder et større publikum, også selvom det formentlig udelukker en større biografdistribution.
Men hvilke film skal man se, når det er så svært at gennemskue bevæggrundene bag de eksklusivt tilgængelige film på Netflix? Her kommer en guide over dem, du bør se, og dem, som du roligt kan holde dig fra.
De vellykkede film, der enten er produceret eller eksklusivt tilgængelige på Netflix:
'Annihilation'
Det var egentlig meningen, at Alex Garlands hypede science-fiction-film skulle udgives i biografer verden over.
Men grundet uenigheder mellem distributøren Paramount, der mente, at slutningen skulle ændres til en mere Hollywood-venlig en af slagsen, og Alex Garland, der i overensstemmelse med filmens producer nægtede at lade sig føje rent kreativt, endte det med, at Netflix overtog distributionen i langt størstedelen af verden.
Selvom filmen er visuelt overlegen og på mange måder havde fortjent en biografudgivelse, så er det her et godt eksempel på, hvordan en seriøs konkurrent til de klassiske filmdistributions-modeller i visse tlfælde kan gavne instruktøren og kunstværket
Heldigvis besluttede Garland sig for at 'forære' os filmen på Netflix, præcis som den var tiltænkt - og det er filmens sidste 20 minutter, der for alvor gør den værd at se. Sørg dog for at se den på en stor skærm med højtalerne skruet godt op!
'The Meyerowitz Stories (New and Selected)'
Denne film er en af sidste års stærkeste filmoplevelser, som de færreste så, selvom den blev gjort tilgængelig direkte på Netflix. Enten blev filmen overset på grund af den svære titel, eller også var Adam Sandler med til at give filmen en falsk varebetegnelse.
'The Meyerowits Stories' konkurrerede ellers om hovedpræmien (blandt andet mod en anden Netflix-film, 'Okja') ved sidste års filmfestival i Cannes og fik forrygende ord med på vejen af anmeldere og festivaldeltagere.
Filmen handler om en splittet familie, der samles om deres navlepillende fars kunstværker. På rollelisten ses blandt andet Dustin Hoffman som den til tider ubehagelige patriark, og i rollerne som hans forsmåede sønner ses Ben Stiller og Adam Sandler, der spiller sit livs rolle.
'Okja'
Det var ikke kun 'The Meyerowitz Stories', der fik verdens øjne op for Netflix' egenproducerede film.
'Okja', instrueret af sydkoreanske Bong Joon-ho ('The Host', 'Snowpiercer'), blev også indstillet i hovedkonkurrencen i Cannes, hvilket fik festivalen til at opfinde en regel, der dikterer, at de nominerede film skal have fransk biografpremiere og dermed gør det svært for Netflix at gøre sig gældende på den anerkendte festival fremover.
'Okja' er en skør film, der handler om miljøaktivisten Lucy, der arver sin farfars firma og annoncerer, at hun har avlet en 'super-gris', som hun sender til forskellige griseavlere, der skal konkurrere om at fremavle den mest imponerende gris.
Det er et ret skørt koncept, men filmen er velinstrueret, tematisk interessant - og så er instruktøren kendt for sin vilde visuelle stil, som ikke skuffer i 'Okja'.
De knap så vellykkede Netflix-film:
'Mute'
David Bowie lavede ikke kun genial musik, han formåede også at sætte en dreng ved navn Duncan Jones i verden, som skulle vise sig at blive en fantastisk filminstruktør. Hans debutfilm 'Moon' blev hædret som en af de bedste film i 2009.
Hans nyeste film og årelange passionsprojekt 'Mute' var tæt på aldrig at lykkes, indtil Netflix hev pengepungen frem.
Filmen, som er dedikeret til Jones’ afdøde forældre David Bowie (1947 - 2016) og Marion Skene (1950 - 2017), er ment som en hyldest til sci-fi-klassikeren 'Blade Runner' og handler om en stum bartender, der i søgen efter sin forsvundne kæreste lægger sig ud med den cyber-punkede underverden.
Selvom filmen aldrig formår at løfte sig til mere end en hyldest til Ridley Scotts mesterværk - specielt ikke nu, hvor den blev overhalet af både 'Blade Runner 2049' og Netlix-serien 'Altered Carbon' - er der masser af sjove ideer i 'Mute', som kan pirre den nysgerrige sci-fi-nørd.
Det føles som lidt af et mirakel, at den ligger tilgængelig på Netflix, ikke mindst filmens rolleliste taget i betragtning, bestående af hovedrolleindehaver Alexander Skarsgård ('Big Little Lies'), Paul Rudd ('Ant-Man', 'Clueless') og Justin Theroux ('The Leftovers') med blond paryk.
'The Cloverfield Paradox'
Netflix overraskede alt og alle, da de efter dette års Super Bowl udgav en teaser for den næste Cloverfield-film, der annoncerede, at filmen nu kan ses på Netflix.
Det er den vildeste magtdemonstration fra Netflix, der i større omfang end nogen konkurrenter kan samle et stort antal af mennesker om en eksklusiv film eller serie.
I virkeligheden er 'The Cloverfield Paradox' en under middel film. Den blev vraget af Paramount, som (modsat 'Annihilation', der var for 'intellektuel') mente, at filmen ikke var god nok til en biografpremiere.
Netflix opkøbte filmen for et betragteligt beløb på 50 millioner dollars og navngav filmen på ny i håb om, at 'Cloverfield'-brandet alene var nok til, at folk ville se filmen, selvom de negative anmeldelser lynhurtigt strømmede ind.
Filmen er trods en meget interessant rolleliste både rodet, småkedelig og visuelt undervældende.