Vi elsker folk med superkræfter.
Det skulle man i hvert fald tro, når man ser biografernes og streamingtjenesternes udbud af film og serier om superhelte.
Marvel-universet har kronede dage for tiden, hvor der bliver realiseret den ene serie efter den anden, med 'The Defenders' som seneste skud på stammen.
Men hånden på hjertet, er det hele godt?
Som en service til alle, der holder af superhelte og solid serieunderholdning har serieelskerne Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg set hele molevitten, så du slipper for det.
Her har de lavet en top 5 over fem Marvel-superhelteserier, som er: 'Jessica Jones', 'The Defenders', 'Iron Fist', 'Luke Cage' og 'Daredevil'. Men tre af dem skal man holde sig fra, hvis du spørger eksperterne. Se videoen ovenfor.
Alle serierne er tilgængelige via streamingtjenesten Netflix.