Manglende dybde og klichéfyldt.
Det er nogle af de prædikater, som kritikerne skyder i skoene på den erotiske litteratur.
Selvom megasuccesen 'Fifty Shades of Grey' af E.L. James har gjort sit for at udbrede kendskabet, så er genren stadig ikke i det gode selskab blandt litteraturkritikere (og filmanmeldere).
Det er ærgerligt, mener forfatteren Lotte Garbers.
I dag har filmatiseringen af efterfølgeren 'Fifty Shades Darker' premiere. Derfor præsenterer Lotte Garbers fem bøger, der viser, at fantastiske læseoplevelser og pirrende indtryk sagtens kan gå hånd i hånd.
Faktisk kan genrer, man ikke umiddelbart forbinder med erotisk litteratur, også give 100 % tilfredsstillelse for den nysgerrige.
Den obligatoriske
- Denne samling af pirrende fortællinger skrev forfatteren til en ældre mand for penge. Det var første gang, jeg læste noget frækt. Jeg var alene hjemme og lå i min mors arbejdsværelse, vinduet stod åbent, og særligt historien om en svømmetur i havet står lysende klar for mig.
- Tænk, at man kunne have lyst til dét. Og dét. Og så endda på samme tid. Fantastisk! Burde være obligatorisk læsning i folkeskolen.
'Venusdeltaet' af Anaïs Nin, 1977. Udgivet af Rosinante. 375 sider.
Den morsomme
- Det er den skæggeste af alle erotiske klassikere, og den er skrevet i 1749! Det er en åben hyldest til seksualitet og sanselighed og har en überkliché som omdrejningspunkt: At der findes noget så skønt som en lykkelig luder, der bare virkelig godt kan lide pik. I alle størrelser og varianter.
- Fanny slipper erotikken løs, tager skammen ud af ligningen og gør noget af det dejligste og sundeste til noget, der ikke er slemt. Med mindre det altså gerne skal være det.
'Fanny Hill' af John Cleland, 1748. Udgivet af Rosenkilde & Bahnhof. 262 sider.
Den oversete
- Det er en nyklassiker, der ikke har fået den plads i solen, som den fortjener. Forfatteren stiller sig klart på skuldrene af John Cleland med England og luderens mange kunder som motor for fortællingen.
- Romanen går meget tæt på duftene og lugtene – der er gin og lort i gaderne og nogle virkelig væmmelige kønssygdomme. Men så har vi Sugar, byens bedste skøge, der kan noget, som ingen andre kan. Det er en roman, der lærer dig nye tricks. I hvert fald mig.
'Den røde blomst, den hvide blomst' af Michel Faber, 2005. Udgivet af Gyldendal. 920 sider.
Den brunstige
- Det er en en af mine yndlingsromaner og måske hans bedste bog. Tidligt i romanen får vi en hestebedækning beskrevet, som gør alle pornoblades Grå Sider (sektion med erotiske fortællinger, red.) blege.
- Denne hingst, dens aggregat, brunst og vilje og ikke mindst blindhed for alt andet end netop dét – det er sådan, man allermest levende fortæller om urkraften i os alle. Det er meget morsomt, men det er også pornografisk på den litterære måde. Her fik jeg seksualitetens bouillonterning serveret.
'En stor mand' af Tom Wolfe, 1999. Lindhardt og Ringhof. 726 sider.
Den selvbiografiske
- Man kan ikke kalde Knausgård for en stor erotisk fortæller, men han udstråler selv en u-villet seksualitet, som jeg tror, mange kvinder gerne vil hjælpe ham med. At han så i bind 4 af sit kæmpe værk, 'Min kamp', detaljeret fortæller os, hvor svært det var for ham som ung at fuldbyrde et samleje, kilder det måske lidt hos alfa-hunnerne.
- Den unge Karl-Ove har i flere år ikke andet i hovedet end penetration. En altædende liderlighed, der er suggestiv og meget menneskelig.
Karl Ove Knausgård "Min Kamp" bind 4, 2011. Lindhardt og Ringhof. 540 sider.
- •
Lotte Garbers er forfatter, debattør og foredragsholder. Tidligere formand for Dansk Forfatterforening.
- •
Hun romandebuterede i 1999 og skrevet adskillige bøger og tekster, blandt andet den erotiske novellesamling 'Prøverummet'.