Fetish-fest: Her er 5 erotiske film der ikke (kun) vil tænde dig

Men bevares, det er også til dig, der bare godt kan lide godt filmhåndværk

Fetish Film Festival introducerer en mangfoldig verden af hudløst ærlige dominaer, ekstatiske gummislaver og en sexarbejdende politiker fra Australien - der vil vise, hvad seksualitet også er (Foto: Zahra Stardust)

Biografsuccesser som 'Nymphomaniac' og 'Fifty Shades of Grey' har været med til at gøre explicit sex til mainstream. På hver deres måde.

På nettet downloades og uploades porno i uhyre mængder og efterhånden har NSFW-prædikatet ('Not Safe For Work') mistet sin engang så autoritære advarselsfunktion. Mainstreamporno er knap nok tabu længere. Men hvor går man hen, hvis man hverken er til Christian Greys Old Spice-charme eller 'Dutch Teen Girls Amateur XXX' ?

Heldigvis er der en underskov, der beskæftiger sig med alle leder og kanter af menneskets seksualitet, uanset om det er slavetræning, gummifascination - eller noget helt tredje, der rokker ens båd. I anledning af Fetish Film Festival, der starter i dag i Husets Biograf i København, har vi fået festivalarrangør og kurator Steen Schapiro til at anbefale fetich-film, der er tilgængelig på nettet.

Her er fem film, der vil provokere, få dig til at smile og sætte tanker i gang... på én gang:

Ikke for 'Fifty Shades of Grey'-fans

- Gummi-beklædning er stærkt visuelt, og kan umiddelbart virke ret underligt - men det er samtidig meget erotisk – både på dem der har det på og på betragterne. Det bliver en slags drømme-hud. Kortfilmen 'Domimaid' er både flot og provokerende - og dybt selvironisk.

- Filmen beskrives som en parodi på 'Fifty Shades of Grey'. I øvrigt en film, som folk, der dyrker SM og fetich ikke er helt vilde med pga. dens overfladiske klichéer.

'Domimaid' (2 min.) er tilgængelig her, og du kan læse om den her.

Kvinder iscenesætter deres fantasier

- På nettet er der flere websites som byder på anderledes, sensuel og hardcore erotik, produceret af kvinder – også feminister – som nyder at iscenesætte videoer med kvinders egne erotiske fantasier.

- Det kan f.eks. være mænd, der kæler for sig selv, mens de fortæller om deres drømme. Det resulterer i små pornofilm med både etik, sensualitet og ophidsende sex. Ms. Naughty, også kendt som Louise Lush, står bag websitet BrightDesire.com - der er trailers, men det kræver et medlemskab at se filmene fuldt ud.

Besøg Bright Desire her

Sådan blev jeg domina

- Dominans og BDSM (dækker over 'bondage, disciplin, sadisme og masochisme') fascinerer mange – ikke mindst dominaen. Kvinden som nyder at styre og udnytte mænd, er en frigørende fantasi for mange. Men der er også personlige omkostninger vad at udfolde sig som domina, hvad enten det er kommercielt, i klubber eller privat – for det bliver hurtigt et dobbeltliv.

- I 'Mistress Mai I' fortæller amerikanske Gabri­elle Ewing om, hvordan hun fandt frem til domina-rollen, og om de følelsesmæssige udfordringer der følger med – bl.a. da hun vil fortælle sine forældre om sine aktiviteter.

'Mistress Mai I' (7 min) er tilgængelig her.

En slave i ekstase

- Den professionelle domina Cleo Dubois kommer fra Frankrig, men bor og arbejder i USA. Hun har i mange år rådgivet par, lavet skoler og kurser både for dem, der henholdsvis dyrker slave - og dominarollen – og opdyrker BDSM på en sanselig, energifyldt og spirituel måde.

- Hendes dybe tilgang til dominans-universet viser hun i filmen 'The Pain Game', hvor hun viser, hvordan hun forhandler og forvandler en mand til en slave, der bringes i ekstase, og en kvinde forvandles med klemmer og dans til en fugleagtig drøm. Det er hardcore, men følsomt og ægte. Brug af komplimenter, åndedræt og feticher bringer dominans-elskerne i trance.

'The Pain Game' er tilgængelig på dvd på denne side, hvor du også kan se traileren.

Politiker og sexarbejder

- Den australske sexarbejder Zahra Stardust laver både strip, kinky film og politik! Hun har stillet op til det australske parlament for Sex-partiet, der advokerer for sexarbejderes rettigheder. Hun er veluddannet, underviser – og droppede en karriere i et advokatfirma for at bruge sin krop til show og erotik.

- Festivalen viser tre af hendes film, bl.a. en film, hvor hun lukker en flot mand ud af et bur og lader ham forkæle hende – og den meget personlige 'An Open Letter to All My Lovers, Friends and Mentors', hvor hun fortæller om sine elskere, mens hun nyder sin ophidselse i badet.

Besøg hendes website her, hvor 'An Open Letter to All My Lovers, Friends and Mentors' er tilgængelig

Steen Shapiro

  • Er kurator og arrangør af Fetish Film Festival (som du kan læse mere om her)

  • Er selv filminstruktør og filmklipper ud over undervise og holde foredrag om eksperimentalfilm.