I år er det 30 år siden, at Patrick Swayze og Jennifer Grey dansede sig ind i vores hjerter med filmen ’Dirty Dancing’ i rollerne som det forelskede par Johnny og Baby.
Det fejres i aften i en lang række biografer landet over, hvor fans kan nyde den romantiske klassiker på det store lærred.
Vi har fået tv-vært og filmanmelder Maria Månson fra 'Filmselskabet' til at komme med sine tre bud på, hvorfor filmen stadig holder – for det gør den i høj grad!
Åh, Patrick Swayze!
- I 1987 var Swayze bedst kendt fra krigsfilmen 'Red Dawn' og tv-serien 'Nord og Syd', men med 'Dirty Dancing' katapulterede hans stjernestatus helt ud i stratosfæren og ind i alle pigehjerter.
- Det føltes som om, at rollen som Johnny lå tættere op af Swayzes egen person end hans tidligere roller. Som professionel danser og sanger behøvede han ikke en stand in, og det gav en ekstra dimension af ægthed, at han også sang flere af sangene på soundtracket.
- Swayze var en voksen mand på 34, da han fik rollen, men det var jeg rimelig ligeglad med, selvom jeg kun var ni år i 1987. Hans tilstedeværelse, det intense blik og rå uopnåelighed virkede på Baby, og det trænger stadig igennem her 30 år efter, siger Maria Månson.
Skråle- og dansevenligt soundtrack
- Der er sange, som du gerne vil have, at dine venner ser på din Spotify-konto – og så er der dem, der altid virker på dansegulvet uanset hvor musiksnobbet et selskab, du er i, siger Maria Månson og forklarer:
- Sangene fra filmens soundtrack virker bare. Numre som 'She's Like the Wind' og '(I've Had) The Time of My Life' er måske ikke så ryste-røv-venlige, men der er garanti for, at de fleste født fra midt 70’erne og frem vil stille sig i en tæt klynge på dansegulvet og skrige skingert og sikkert lidt fulde-falsk til hinanden, mens de drømmer om at løfte Jennifer Grey med våd t-shirt eller, at Swayze kommer og henter dig ud af hjørnet og op på scenen.
Skuespillernes kemi
- 'Dirty Dancing' var til dels baseret på manuskriptforfatter Elanor Bergsteins eget liv, og det var vigtigt for hende og instruktøren Emile Ardolino, at man fandt et par til hovedrollerne, der både kunne danse og spille skuespil.
- Jennifer Grey blev hyret først, og egentlig var rollen som Johnny tiltænkt skuespilleren Billy Zane, der havde det look, de var ude efter. Men kemien manglede, så Swayze fik rollen.
- Kemien er vanvittig mellem dem, og når jeg ser filmen i dag, tænker jeg stadig på de to som værende på top ti over de stærkeste par i filmhistorien. Den både akavede, uskyldige og samtidig dyriske energi, der stråler ud af dem, transcenderer filmens kvalitet. De ER filmen!