VIDEO Se interviewet, der sendte højtstående dansk officer hjem

Kritiske udtalelser om de irakiske styrkers indsats i koalitionen mod Islamisk Stat kostede i efteråret en hjemsendelse for oberstløjtnanten Per L. Hinrichsen.

I efteråret 2015 var oberstløjtnant Per L. Hinrichsen som Danmarks øverste repræsentant udsendt til koalitionens hovedsæde i Kuwait i kampen mod Islamisk Stat.

Her gav han et åbenhjertigt interview til 21 Søndag og Information, hvor han blandt andet kritiserede de irakiske styrker, som er en del af koalitionen.

- Selv om vi leverer flystøtte og materiel til de irakiske styrker, så oplever vi en manglende vilje fra irakernes side til at gøre det endeligt af med Islamisk Stat, sagde han.

Tre dage efter valgte forsvaret på baggrund af udtalelserne at hive den danske repræsentant hjem til samtale med truslen om at blive permanent sendt hjem i unåde hængende over hovedet.

Se interviewet med Per L. Hinrichsen fra 21 Søndag, der kostede ham hjemsendelse fra krigen mod Islamisk Stat, i videoen i toppen af artiklen.