VIDEO Linda er transkønnet: De spurgte, om jeg onanerede i dametøj

Ny rapport retter skarp kritik af behandlingsforløbet for transkønnede

Hvornår begyndte du at onanere? Hvor ofte onanerer du?

De spørgsmål og mange andre grænseoverskridende spørgsmål fik transkønnede Linda Thor Pedersen under sit behandlingsforløb på sexologisk klinik.

I oktober 2013 søgte hun om tilladelse til at få en kønskorrigerende operation. Sådan en operation udføres af sundhedsvæsnet og kræver derfor en diagnose. For at få det skal man igennem et udredningsforløb på sexologisk klinik. I Danmark bliver bliver transkønnede diagnosticeret i samme kategori som psykisk syge, nærmere bestemt bliver transkønnethed betegnet som en personlighedsfortyrrelse. Det har Amnesty Danmark i dag offentliggjort en rapport om. Rapporten retter en skarp kritik af behandlingsforløbet for transkønnede.

En af de samtaler, man som transkønnet skal igennem, er en pårørende-samtale.

- Jeg fik at vide, at det var obligatorisk, og at jeg skulle have mine forældre med. Jeg mente ikke, det var nogen god idé, for jeg var jo myndig. Jeg var trods alt 48 på det tidspunkt og fuldt ud i stand til selv at klare sådan et forløb uden mine forældre, siger Linda Thor Pedersen.

Linda Thor Pedersen er en af de personer, der blev interviewet i forbindelse med rapporten. Hun er i dag talperson for LGBT Danmark. DR Nyheder har besøgt hende på Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun studerer til elektroingeniør.

Du kan høre hendes historie i videoen over artiklen.

https://www.facebook.com/DRNyheder/videos/1128167670567089/