”Kan du lide rutsjebaner?”. ”Tænker du på dine forældre, når du onanerer?”. ”Har du nogensinde haft seksuel kontakt mod betaling?”.
Det er ifølge Amnesty spørgsmål, som danske transkønnede stilles på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, som er det eneste sted i Danmark, der tilbyder hormonbehandling og operationer.
I Amnesty-rapporten beretter de 21 transpersoner om ubehagelige oplevelser med sundhedssystemet, som blandt andet omfatter at blive mødt med mistillid og at blive stillet grænseoverskridende spørgsmål om sex.
Helle Jacobsen, kampagneleder i Amnesty Danmark, har udtalt til P1 Morgen, at de transkønnede oplever spørgsmålene som krænkende og nedværdigende.
”De bliver spurgt meget ind til sex, seksuelle præferencer og seksuel orientering, og det kan de ikke forstå, for det er ikke det, de henvender sig med. De føler ikke, at de er i en position, hvor de kan tillade sig at sige nej til at svare, fordi de er bange for, at det vil påvirke vurderingen i deres sag og deres adgang til sundhedsydelser,” fortæller Helle Jacobsen.
Hos Sexologisk Klinik på Rigshospitalet anerkender de, at spørgsmålene om seksualitet kan virke grænseoverskridende og de vil undersøge, om behandlingsprocessen kan ændres fremadrettet.
”Vi er selvfølgelig meget kede af den kritik og de dårlige oplevelser, som vores brugere giver udtryk for i rapporten her. Det er noget vi tager meget alvorligt, og vi er allerede, sammen med LGBT Danmark og Foreningen af Transkønnede i Danmark ved at se på hele området for at undersøge, om vi kan gøre noget anderledes,” skriver Peter Treufeldt, vicedirektør i Sexologisk Klinik, i en e-mail til DR Nyheder.
Amnesty kritiserer yderligere, at transkønnedhed stadig står på Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske lidelser.
”Transkønnethed ikke er en psykisk sygdom, og derfor skal man selvfølgelig ikke have en psykiatrisk diagnose. De transkønnede, vi har talt med, fortæller os, at de føler det meget umyndiggørende og stigmatiserende, at få påhæftet den her diagnose. Det er en sygeliggørelse af personer, der er raske”, fortæller Helle Jacobsen, kampagneleder i Amnesty Danmark, til P1 Morgen.
I mødet med sundhedssystemet skal transkønnede igennem fire trin, for at få tilladelse til at få en kønskorrigerende operation. Denne proces kritiserer Amnesty for at være langvarig og omfatte ydmygende spørgsmål.
Amnesty opfordrer til, at regeringen og Sundhedsstyrelsen fjerner transkønnedhed fra listen for psykiske lidelser.
I februar 2016 fremsatte Alternativet og Enhedslisten i Folketinget et forslag om at fjerne transkønnedhed fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske lidelser. Forslaget behandles i den nærmeste fremtid.