I dag fejrer Danmark 100-året for dyreværnsloven.
Det er de færreste danskere, der ikke har en mening om dyrevelfærd.
Hvordan vi skal behandle fjerkræene og vores firbenende venner - eller aftensmaden - er i dag, 100 år efter, endnu til stor diskussion. For mishandling ser forskelligt ud, alt efter øjnene der ser.
Det er ofte svineproduktionen, som dyrebeskyttere revser, og som giver landmændene grå hår.
I videoen ovenfor kan du se, hvordan svineproduktionen er foregået de seneste 100 år, fra 1920 og til i dag.
100 år med dyreværnsloven
- •
I 1858 bliver dyrplageri forbudt i Danmark og særlig grov dyremishandling kan nu straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 uger.
- •
I 1875 grundlægger Jacob Christopher Lembcke og hans hustru, Julie Albertine Augusta Lembcke, Dyrenes Beskyttelse - en forening, der skal varetage dyrenes tarv.
- •
I 1916 fremsætter Konseilspræsident C. Th. Zahle den første egentlige dyreværnslov, som skærper kravene til dyreværn og gør det muligt, med fængsel og bøder, at straffe for andet end rå mishandling af dyr.
- •
I 1970 defineres De fem friheder: frihed fra sult og tørst, frihed fra ubehag, frihed fra smerte, skade og sygdom, frihed til at udtrykke normal adfærd og frihed fra frygt og lidelse. De fem friheder bliver toneangivende for den danske og internationale dyrevelfærdslovgivning fremover.
- •
I 2011 lancerer Dyrenes Beskyttelse en døgnbemandet vagtcentral, 1812. Den skal døgnet rundt skaffe hjælp til dyr i nød.
- •
I 2016 nedsætter Miljø- og Fødevareministeren en ekspertgruppe, der skal se på modernisering af dyreværnsloven, og Folketinget ventes at vedtage, at bøder og fængselsstraffe for overtrædelse af dyreværnsloven fordobles.