De fleste af os lever af dem – mange lever med dem og nogle lever sågar for dem. For 100 år siden fik dyrene deres helt egen lov – dyreværnsloven. Det var Konseilspræsident C. Th. Zahle, der i 1916 fremsatte loven, som gjorde det muligt at straffe dyremishandling og vanrøgt af dyr med fængsel og bøder.
100 året for dyreværnsloven fejres i dag i Miljø- og Fødevareministeriet, som har inviteret i omegnen af 60 gæster, der alle er optaget af dyrevelfærd.
En af dem er Dyrenes Beskyttelse, som håber, at 100-året vil huske os alle på det ansvar, vi har for dyrene.
- Dyr er følende væsner, som oplever smerte og utryghed. Derfor er det vigtigt, at vi påtager os et ansvar, for de dyr vi har omkring os, og som vi i sin tid har taget til os, lyder det fra Henrik Bucholdtz, der er dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Han ser gerne en fortsat udvikling af dyreværnsloven og tænker her særligt på de mange anmeldelser, som Dyrenes Beskyttelse får ind.
- Vi kunne godt ønske os en langt højere prioritering fra politiets side – for eksempel etablering af et dyrepoliti, siger Henrik Bucholdtz, der også mener, at anklagemyndigheden kunne trænge til at skærpe sit fokus på dyrs rettigheder.
Af denne grund har organisationen formuleret en række ønsker til det ekspertudvalg, som Miljø- og Fødevareministeriet netop har nedsat til at se nærmere på en modernisering af dyreværnsloven.
I begyndelsen af juni ventes Folketinget desuden at vedtage en fordobling af fængselsstraf og bøde ved mishandling af dyr.
Hvor det i dag koster 5.000 kroner i bøde at udsætte en hund for grov uforsvarlig behandling, vil det fremover koste 10.000 kroner. Anden gang, man bliver taget i at mishandle det samme dyr, vil det koste 15.000 kroner - fremfor 7.500 kroner i dag.
100 år med dyreværnsloven
- •
I 1858 bliver dyrplageri forbudt i Danmark og særlig grov dyremishandling kan nu straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 uger.
- •
I 1875 grundlægger Jacob Christopher Lembcke og hans hustru Julie Albertine Augusta Lembcke Dyrenes Beskyttelse - en forening, der skal varetage dyrenes tarv.
- •
I 1916 fremsætter Konseilspræsident C. Th. Zahle den første egentlige dyreværnslov, som skærper kravene til dyreværn og gør det muligt, med fængsel og bøder, at straffe for andet end rå mishandling af dyr.
- •
I 1970 defineres De fem friheder: frihed fra sult og tørst, frihed fra ubehag, frihed fra smerte, skade og sygdom, frihed til at udtrykke normal adfærd og frihed fra frygt og lidelse. De fem friheder bliver toneangivende for den danske og internationale dyrevelfærdslovgivning fremover.
- •
I 2011 lancerer Dyrenes Beskyttelse en døgnbemandet vagtcentral, 1812. Den skal døgnet rundt skaffe hjælp til dyr i nød.
- •
I 2016 nedsætter Miljø- og Fødevareministeren en ekspertgruppe, der skal se på modernisering af dyreværnsloven, og Folketinget ventes at vedtage, at bøder og fængselsstraffe for overtrædelse af dyreværnsloven fordobles.