Statens uddannelsesstøtte og muligheden for at supplere med et SU-lån for at finansiere studietiden er ifølge Venstres uddannelses – og forskningsordfører Anni Matthiesen et generøst tilbud.
Hun afviser at ændre ved SU-lånets rente på fire procent, som siden 2011 har sikret staten 1,5 milliarder kroner. Renten på SU-lån er på fire procent indtil endt uddannelse, og på en procent når lånet skal betales tilbage. Nationalbankens rente har siden 2009 været lav og med den fastlåste rente, tjener staten på at låne ud til de studerende.
- Det er en mulighed for at tage lån, som alle studerende får. Men som det er nu, skal man måske spørge i sin lokale bank, om ikke de kan give et bedre tilbud. Der er en sikkerhed i, at der er en fast rente, så hvis markedsrenten stiger, så påvirker det ikke de unge mennesker, siger Anni Matthiesen.
Både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti kritiserer, at staten tjener på at udlåne penge til de studerende.
- Det er helt uacceptabelt, at det bliver en pengemaskine at låne ud til de studerende. Staten kan låne til næsten nul procent og låne videre til fire procent, og så kan de sidde og tælle alle pengene ovre i Finansministeriet. Det er ikke rimeligt, siger SF's gruppeformand Jonas Dahl, som vil have finansministeren til at kigge på rentesatsen.
Ifølge Anni Matthiesen har regeringen dog ingen planer om at ændre den fastlåste rente på SU-lånene.
Hun påpeger, at beløbet også skal være med til at dække antallet af SU-lån, der ikke bliver betalt tilbage til tiden og derved koster staten penge.
Og antallet af misligholdt SU-lån er faktisk steget fra 5000 til over 8000 de seneste fem år.
- Vilkårene har jo ikke ændret sig, men det er et problem, at mange har problemer med at tilbagebetale. Som situationen er, kan renten set fra de studerendes side være et problem, men modsat har renten også været højere end det, de skulle betale tilbage, siger hun.