Selvom selvstændighedsspørgsmålet har fyldt i den grønlandske valgkamp – og formentlig er det spørgsmål – der optager flest i Danmark, så er det ikke en dagsorden, der fik yderligere vind i sejlene efter gårsdagens valg til Landstinget i Grønland.
Tværtimod.
De to partier Nunatta Qitornai og Partii Naleraq, der begge har ønsket at sætte fart på forhandlingerne om grønlandsk selvstændighed og løsrivelse fra Det Danske Rigsfællesskab, vandt ikke den store folkelige opbakning ved valget, vurderer lektor Ulrik Pram Gad, der underviser i Arktisk kultur og politik ved Aalborg Universitet.
- Ideen om den hurtige løsrivelse har det ret dårligt efter det her valg. De to partier, som argumenterede i den retning, har ikke fået noget særligt godt valg. Omvendt har nogen af dem, der er mest forsigtige – nemlig Demokraterne – fået et bedre valg end forventet, siger han.
Vælgerne straffede Aleqa Hammond
Nunatta Qitornai stillede for første gang op til valget. Partiets resultat var ventet med spænding, da blandt andet den omstridte tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond var en af partiets profilerede kandidater. Men med blot 3,4 procent af stemmerne får partiet formentlig ingen indflydelse i grønlandsk politik.
For dem er resultatet dog primært en maveplasker for Aleqa Hammond - mere end det er en tommelfinger nedad til partiets ønske om at sætte fut i løsrivelsesplanerne, siger Ulrik Pram Gad
- Det er primært en maveplasker for Aleqa Hammond. Der er virkelig dybt at falde fra at få 9.000 stemmer i 2013 til at få 176 nu. Det er primært et spørgsmål om, at hun ikke har været den rette til at bære det her budskab frem.
Langsigtet selvstændighedsønske lever
Det andet parti, koalitionspartiet Partii Naleraq, gik 1,8 procentpoint frem til 13,4 procent af stemmerne. Alligevel er drømmen om den akutte selvstændighed dog marginaliseret, vurderer Ulrik Pram Gad.
- Selvstændighed er ikke akut, men det er heller ikke aflyst. De to partier er tilsammen en smule styrket på det rabiate selvstændighedsønske, men stadig i en marginal position.
I stedet vil den langsigtede ambition om at gøre Grønlands økonomi bæredygtig og uafhængig af det danske bloktilskud den store dagsorden, der skal kigges i retning af, når der er dannet en regeringsduelig koalition.
- Formålet med at udvikle Grønlands økonomi og uddannelsessektor er at blive klar til at blive bærende økonomisk og dermed selvstændig, siger han.
- Det er back to business. Selvstændigheden er ikke aflyst, men den er heller ikke akut. Det er et langt, sejt træk. Det er de vigtigste partier, der kommer til at gå i regering, enige om.