Ligegyldigt hvordan valget i Grønland falder ud i dag, så er landets løsrivelse fra Rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne ikke lige rundt om hjørnet. For selvom drømmen om at stå på egne ben lever og forfølges, så er der stadig lang vej igen, før den kan blive til virkelighed.
Sådan lyder det i hvert fald fra de store partier og fra store dele af den grønlandske befolkning, der i valgkampen har været mere optaget af de nære ting - spørgsmål som at sikre de unge bedre uddannelse, at få grebet ind mod omsorgssvigt af og decideret vold mod børn, om en styrkelse af sundhedsvæsenet, om at skaffe boliger, almindelige mennesker har råd til at bo i, om at sikre flere kvoter til de små fiskere i byer og bygder og en masse andre udfordringer, som tårner sig op i den grønlandske hverdag.
Og samtidig er landets økonomi så voldsomt udfordret, at mange er skeptiske ved udsigten til at kappe forbindelsen til Danmark - og sandsynligvis dermed også til det såkaldte bloktilskud, som i år beløber til godt 3,8 milliarder kroner; mere end halvdelen af de årlige indtægterne til den grønlandske landskasse.
Forceret løsrivelse "et kæmpe socialt eksperiment"
Landsstyreformanden gennem de seneste tre et halvt år, Siumut-lederen Kim Kielsen, har igen og igen understreget, at hans projekt er at fjerne stenene på vejen til selvstændighed, så hans børn eller måske børnebørn kan indløse drømmen om Grønland som uafhængig nation i virkelighedens verden.
Og Sara Olsvig, formanden for landets næststørste parti, IA, har beskrevet en forceret løsrivelse fra Rigsfællesskabet som et “kæmpe socialt eksperiment” med den grønlandske befolkning som forsøgsdyr.
Side ved side har de to i fælles koalition ledet landet det seneste halvandet år - og side ved side stod de i sidste uge i en valgdebat om netop selvstændighed. Og begge talte de om en selvstændighedens ild, der brænder i alle grønlændere - en ild, der ikke er er partifarvet - og en ild, der ikke går ud, fordi tiden går.
Og det gælder netop om, at såvel det grønlandske velfærdssamfund som befolkningen som sådan skal være klar til at tage det afgørende skridt:
“Ingen skal falde af selvstændighedens slæde,” som Kim Kielsen formulerede det forleden.
Hans Enoksen ønsker hurtigere løsrivelse
Ikke desto mindre var det også de to, der - da fandt sammen i et regerings-samarbejde midt i valgperioden i efteråret 2016 - i deres fælles regeringsgrundlag konstaterede, at Grønland “uigenkaldeligt” er på vej mod selvstændighed. Og sammen stod de også i spidsen for nedsættelsen af en kommission, der skal komme med et bud på en egentlig grønlandsk forfatning.
Sandsynligvis bl.a. efter pres fra den tredje partner i regeringssamarbejdet, Partii Naleraq, med den tidligere Siumut- og landsstyreformand Hans Enoksen i spidsen.
Naleraq er et af to partier, som ganske aktivt forfølger et højere tempo i løsrivelsen fra Danmark - Hans Enoksen gjorde sig på et tidligt tidspunkt i valgkampen til talsmand for et ønske om at løsrive Grønland allerede i 2021, i 300-året for den dansk-norske missionær Hans Egedes ankomst til Grønland. Et synspunkt partiet efterfølgende har blødt lidt op på.
Måling: IA kan blive større end Siumut
Og et andet, helt nystiftet parti, Nunatta Quitornai (NQ), har båret ved til selvstændighedens bål - faktisk udspringer partiet bl.a. af en frustration over Kim Kielsens mere pragmatiske og tålmodige tilgang til spørgsmålet om grønlandsk uafhængighed.
Også NQ er styret af tidligere nøglepersoner i Kim Kielsens Siumut-parti - det ledes af den tidligere minister for først finanserne og siden bl.a. arbejdsmarkedet og udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq. Og blandt kandidaterne for partiet er bl.a. den største stemmesluger i Grønlands politiske historie, tidligere Siumut- og landsstyreformand og nuværende Folketings-medlem, Aleqa Hammond.
Kim Kielsen er altså oppe mod flere af sine tidligere top-kolleger og partifæller i to nye partier - og det kan koste på valgdagen i dag. Den sidste meningsmåling før valget peger på, at IA for blot anden gang siden hjemmestyrets indførelse i 1979 kan fratage Siumut positionen som landets største parti - og altså dermed også få serveretten til at danne regering.
Valget følges tæt fra Danmark
Men det er en valgdag, hvor alt kan ske - dels er meningsmålingerne i Grønland meget skrøbelige og hele 25 procent af de adspurgte var fortsat i tvivlsom deres krydser, dels er der kun godt 40.000 vælgere, så små bevægelser i vælgerhavet kan sætte sig som voldsomme skvulp i det endelige valgresultat.
Og der er ingen tvivl om, at man i Statsministeriet og omegn i København følget slagets gang tæt. I regeringstoppen er man varm tilhænger af Rigsfællesskabet og ser med nogen skepsis og nervøsitet på Hans Enoksens og Vittus Qujaukitsoqs fremfærd i grønlandsk politik - derfor vil man nøje overvåge, hvordan de to nye partier med hurtig march mod selvstændighed og en skærpet grønlandsk selvbevidsthed øverst på dagsordenen klarer sig i stemmeboksene i dag.
Både regeringen og mange af Folketingets partier vil værne om de tætte bånd i Rigsfællesskabet; dels af historiske årsager, dels fordi titusindvis af mennesker på tværs af Atlanten er blodbeslægtede og dels fordi Grønland i dag - med det arktiske områdes kraftigt stigende geopolitiske betydning - på mange måder giver Danmark større tyngde på diplomatiets verdensscene.
Styrket økonomi i fokus
Så både i Danmark og blandt hovedparten af de grønlandske partier er man snarere end snarlig løsrivelse optaget af, at landet får styrket sin økonomi gennem et markant løft af uddannelsessystemet og ved at få gang i råstofudvindingen, turismen og iværksætteriet samtidig med, at fiskeriet holdes godt igang - ikke mindst i disse år, hvor priserne på rejer er høje og derfor sikrer gedigen vækst i den grønlandske økonomi.
Og fra flere sider er det blevet påpeget, at selvstyret kun er ni år gammelt - og man er meget langt fra at have indløst alle gevinsterne på den front. Kun et enkelt politikområde har selvstyret på de første ni år overtaget fra Danmark - og dét på en liste på 32 politikområder i selvstyreloven.
Så uanset, hvem der løber af med sejren og regeringsmagten i dag, så taler al sandsynlighed for, at Rigsfællesskabet inklusiv Grønland også er intakt, når grønlænderne skal til valg igen om fire års tid.