Den 24. april skal grønlænderne stemme om, hvilke politikere der skal sidde i Grønlands Landsstyre, Inatsisartut.
Grønland er en del af det danske rigsfællesskab. Grønland fik selvstyre fra Danmark i 2009.
Selvom grønlænderne drikker masser af Faxe Kondi, busserne er gule og Brugsen hedder Brugseni, er der store forskelle på, hvordan man lever i Grønland og Danmark.
Det kan du blive klogere på nedenfor og i videoen ovenfor.
Hvem-sen?
- •
I Grønland ender de fleste efternavne stadig på -sen som Petersen, Olsen og Berthelsen. Faktisk er der så mange af dem, at grønlænderne har et fast udtryk for spørgsmålet 'Hvad hedder du til efternavn.' Nemlig 'Kina-sen', som betyder 'hvem-sen'.
- •
Til gengæld er de danske fornavne blevet mindre og mindre populære. Indtil cirka midten af 1980’erne var Ane og Hans blandt de mest populære navne.
- •
Men så blev de overhalet af de grønlandske navne Paninnguaq og Malik, og i dag får de fleste nyfødte grønlandske navne.
- •
I 2015 fik flest nyfødte i Grønland navnene Nivi og Inuk, mens de fleste nyfødte i Danmark kom til at hedde Sofia og William.
Forstår du, hvad din lærer siger?
- •
Otte procent af de grønlandske skolelærere taler ikke grønlandsk. I Grønland har der altid været danskere ansat på de grønlandske skoler.
- •
Det grønlandske sprognævn vurderer, at 50 procent af grønlænderne stort set kun taler grønlandsk.
- •
20 procent er tosprogede med grønlandsk som det stærkeste sprog, 20 procent er tosprogede med dansk som det stærkeste sprog, og 10 procent taler kun dansk.
Langsommere internet
- •
I Grønland er der store afstande, og derfor er det meget dyrere for grønlænderne at være på internettet.
- •
Faktisk er internet i Grønland tre til fire gange så dyrt som i Danmark. Samtidig er hastigheden mellem tre og 25 gange så langsom afhængig af, hvor i Grønland man bor.
- •
- •
Alle byer og bygder i Grønland har internet bortset fra den nordgrønlandske bygd Qeqertaq, som ligger på en ø.
Lavere indkomst og uddannelse
- •
Grønlænderne er stadig ikke lige så højt uddannede som danskerne, selvom uddannelsesniveauet stiger.
- •
I Danmark har 67 procent af befolkningen en uddannelse ud over folkeskoleniveau. I Grønland er det kun 36 procent. For ti år siden var det 30 procent.
- •
Grønlænderne tjener også mindre. En dansker tjener i gennemsnit 312.000 kroner om året før skat, mens grønlænderne tjener 240.000 kroner.