To vacciner på vej: Her er forskelle og ligheder

Fælles for begge vacciner er, at de begge bygger på den nye teknologi mRNA.

Her sprøjter man "snydekoder" ind kroppens celler. Koderne snyder kroppen til at producere de små proteiner, som virussen bruger til at sprede sig.

Det sætter kroppens immunforsvar i gang, og hvis man så senere bliver inficeret med det rigtige virus, kender immunforsvaret allerede til de her såkaldte "spike molekyler" og bremser virus inden, at den trænger ind i cellerne.

Teknologien har ikke tidligere været brugt ved vacciner, hvor man typisk sprøjter inaktiv virus eller syntetisk udviklet virusprotein ind i cellerne.

Begge vacciner, der kræver to stik med få ugers mellemrum, lader til at have overraskende stor effektivitet.

Foreløbige data fra et studie med mere end 30.000 deltagere viser, at Modernas vaccinekandidat har opnået en effektivitet på 94,5 procent. Den nyhed kom, kort tid efter at Pfizer/Biontech kunne fortælle, at deres coronavaccine havde en effektivitet på over 90 procent.

Det er langt mere effektivt end for eksempel influenzavacciner, der har mellem 50-70 procents effektivitet blandt yngre mennesker og mindre blandt ældre.

Den væsentligste forskel lader til at være, hvilken temperatur de kommende vacciner skal opbevares ved.

Pfizers vaccine skal opbevares med ultrakolde minus 70 grader. Når den tøes op, kan den holde sig fem dage i et almindeligt køleskab. Det kan skabe logistiske problemer, når man skal have bragt vaccinedoser ud til samfund, der ligger langt fra kontrollerede laboratorier. Pfizer arbejder derfor allerede med løsninger, der involverer specialdesignede transportkasser.

Modernas vaccine derimod kan opbevares i en almindelig fryser, da den kan lagres ved minus 20 grader. Når den skal bruges, kan den holde sig i en hel måned ved køleskabstemperatur. Hvilket gør den nemmere at benytte i fjerntliggende egne eller fattige samfund.

Umiddelbart er der store forskelle på firmaerne bag.

Moderna er et lille biotek-selskab, der aldrig tidligere har bragt en vaccine eller et andet lægemiddel frem til markedet. Til gengæld har man forsket i mRNA-teknologien i årevis.

Operation Warp Speed, som er Trump-regeringens program til at sætte turbo på vaccine-udviklingen, har investeret næsten én milliard dollars i firmaets udviklingsarbejde.

Pfizer, der er et verdensomspændende medicinalfirma, har til gengæld afvist at indgå i et tidligt partnerskab med Warp Speed-programmet. De har indgået et vaccinesamarbejde med det tyske biotek-selskab Bionetch, der tidligere har forsket i at bruge mRNA-teknologien i kampen mod kræft.

Både Moderna og Pfizer har dog indgået millardaftaler med de amerikanske myndigheder om at levere et stort antal vaccinedoser.

Pfizer/Biontech har lavt en forhåndsaftale med EU om at levere 200 millioner vacciner til EU-medlemslandene. Pfizer regner med at kunne producere 50 millioner doser af vaccinen i 2020 og 1,3 milliarder næste år.

Moderna siger, at man kan have omkring 20 million doser klar til levering til USA ved årsskiftet, og at man kan levere en halv til en hel millard doser på verdensplan i løbet af 2021. Ifølge flere medier forhandler EU med Moderna om en aftale.

Modernas oplyste i august, at deres vaccine ville koste omkring 220 kroner per dosis, hvilket er en del dyrere Pfizer/Biontechs, der regner med, at deres vaccine vil koste omkring 125 kroner. Prisen kan dog variere alt efter, hvilke aftaler der bliver indgået.

Kilder: Dagens Medicin, Medwatch, Washington Post, ABC, CNBC, Salon