En dragende rejse i Asien, hvor man kan finde sig selv, eller et år med erhvervserfaring som stemme i et callcenter eller som tjener i en travl restaurant.
Årene efter man har fået sin gymnasiale eksamen kan bruges på mangt og meget.
Og de unges pause mellem gymnasiet og uddannelse bliver længere og længere.
I år havde hele 43 procent af dem, der søgte ind på en videregående uddannelse, et eksamensbevis, der har mindst tre år på bagen, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Den gruppe har været stigende de seneste år.
I 2018 udgjorde de, der havde ventet mindst tre år efter endt ungdomsuddannelse, blot 33 procent af ansøgerne.
Ved Studievalg Danmark hjælper de blandt andet unge med at vælge den rigtige uddannelse.
Spørger man organisationens uddannelses- og karrierevejleder Bo Trosborg, så er det flere grunde til, at de unge vælger sabbatår til og studierne fra i længere tid.
- Noget af det, jeg hører de unge mennesker fortælle, er, at de har et behov for at komme væk fra uddannelsessystemet, siger han.
- En af de ting, der i hvert fald også er på færde, er, at de har mulighed for det. Konjunkturen gør, at der er efterspørgsel på arbejdskraft lige nu, så derfor er det relativt let for dem at finde sig et arbejde.
Ledighedsprocenten i Danmark er lige nu på 2,8 procent, og beskæftigelsen har generelt slået rekorder de seneste år.
Få tager direkte videre
Mens andelen af folk, der venter tre eller flere år, stiger, er tendensen omvendt for dem, der læser videre, så snart de har fået studenterhuen på.
Her er andelen faldet fra 20 procent i 2018 til 15 procent i år.
Finansministeriet har før estimeret, at sabbatår generelt koster samfundet mange milliarder kroner sammenlignet med et scenarie, hvor ingen holder sabbatår. Logikken lyder groft sagt, at bliver man hurtigere uddannet, så tjener man ofte hurtigere en højere løn og betaler derved mere skat i en længere periode af sit liv.
Men spørger man Bo Trosborg, så er det hans erfaring, at man ikke kan presse gode studievalgsbeslutninger hurtigere igennem.
- Vi er jo forpligtet i Studievalg Danmark til at vejlede i den enkelte og samfundets interesse. Men min erfaring er, at hvis jeg skubber på i en eller anden retning, så virker det kontraproduktivt. Det får dem til at gøre det modsatte, siger han.
Han peger på, at han hellere vil give de unge nogle redskaber, så de kan se mulighederne og træffe den bedste beslutning for dem.
I år har 84.078 personer søgt ind på en videregående uddannelse. 61.382 er kommet ind. Her kan du se alle karakterkrav, ansøgere, optagne og meget mere: