- Det lignede noget, jeg har set før, siger vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen fra Naturstyrelsen.
Onsdag var han med til at undersøge den fåreindhegning i Stråsø Plantage nær Holstebro, hvor en fåreflok muligvis er blevet angrebet af ulve.
I alt blev 16 får fundet døde, mens ni andre efterfølgende blev aflivet på grund af voldsomme skader.
- Dømt ud fra bidemønsteret er det slet ikke usandsynligt, at det er ulve, der har været der, siger han.
Dna er det endegyldige bevis
Efter ulvens indvandring til Danmark har Jens Henrik Jakobsen fået titel af ulvekonsulent og bliver tilkaldt, når der er meldinger om angreb fra rovdyret.
- Vi har arbejdet med det her i mange år efterhånden. Så vi ved, hvad vi skal kigge efter.
Sammen med sine kolleger dækker han hele Jylland, og han har udtaget dna-prøver fra fårene i Stråsø Plantage.
Prøverne bliver sendt til Tyskland, hvor de bliver analyseret. Og hvis dna-sporene er intakte, vil analysen kunne afgøre, om der er tale om ulve.
- Dna-prøver skal helst tages inden for 24 timer. Ellers bliver dna-sporene nedbrudt.
Bidemærker kan afsløre ulven
Men bidemærkerne på fårene giver også et kraftigt fingerpeg.
- Man bliver klogere, når man får skindet af. Så kan man se på blodudtrækninger og tandmærker, om det er et dyr, der er i stand til at bide kraftigt, siger Jens Henrik Jakobsen.
Fårene fra Stråsø Plantage havde voldsomme bidskader.
- Generelt er få, men kraftige bid også noget, der tyder på ulve. Og det samme, hvis et får er bidt over ryggen. Det er ikke noget, en hund normalt ville gøre, om end det ikke kan udelukkes.
Kigger efter potespor
- Er der tale om ulve, har de helt klart angrebet for at skaffe mad, fortæller ulvekonsulenten.
Men der var ikke meget, der var forsvundet af de 25 får i Stråsø Plantage.
- Så hvis det er ulve, er de måske blevet forstyrret og er fortrukket fra stedet.
Spor efter poter kan ofte også bidrage til afklaringen af, om der er tale om et ulveangreb. Men i dette tilfælde har det ikke været tydeligt.
- Det er ikke altid så nemt. Det kommer meget an på underlaget. Og har der for eksempel været ræve efterfølgende, kan det være umuligt at se, siger Jens Henrik Jakobsen.
Hegn var klippet op
Fårene i Stråsø Plantage befandt sig bag et ulvesikret hegn, da de blev angrebet.
Et sådant hegn er både strømførende i toppen og bunden, da ulven foretrækker at krybe under et hegn, fortæller Jens Henrik Jakobsen.
Men som fåreavler Peter Helén selv har påpeget, var der klippet hul i indhegningen, så der var fri adgang til fårene.
Det bekræfter Jens Henrik Jakobsen.
- Det passer. Der var hul i hegnet, og derfor har det ikke fungeret, som det skulle. Dertil var den strømførende tråd flere steder defekt, så hegnet ikke har haft den tilsigtede skræmmende effekt.
Han påpeger, at der i Danmark endnu ikke er konstateret ulveangreb bag et fungerende ulvesikret hegn.
- Og indenfor ca. to km fra indhegningen i Stråsø Plantage har der i godt en måned gået får i tre forskellige ulvesikrede hegn, der har fungeret. Og her har der ikke været angreb eller tegn på det.